Spring til indhold

Raúl González

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Raul)
Raúl
Raúl for Real Madrid i en El Clásico-kamp mod Barcelona i 2007
Personlig information
Fulde navn Raúl González Blanco
Født 27. juni 1977 (47 år)
Madrid, Spanien
Højde 180 cm[1]
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
New York Cosmos
Nummer 7
Ungdom
1987–1990 San Cristóbal
1990–1992 Atlético Madrid
1992–1994 Real Madrid
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1994 Real Madrid C 7 (16)
1994 Real Madrid B 1 (0)
1994–2010 Real Madrid 550 (228)
2010–2012 Schalke 04 66 (28)
2012–2014 Al Sadd 39 (11)
2014–2015 New York Cosmos 28 (8)
Landshold
1994 Spanien U/18 2 (4)
1995 Spanien U/20 5 (3)
1995–1996 Spanien U/21 9 (8)
1996 Spanien U/23 4 (2)
1996–2006 Spanien 102 (44)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Raúl González Blanco kendt som Raúl (født 27. juni 1977 i Madrid) er en tidligere professionel fodboldspiller fra Spanien.

Raúl startede hos den næststørste af de madrilenske klubber, Atletico Madrid, men skiftede allerede i 1992 til Real Madrid, i en alder af bare 15 år.

Hans debut som seniorspiller kom allerede i 1994, hvor det blev til debut på både Real Madrid C, Real Madrid B og førsteholdet.

Den 15. februar 2009 scorede han to mål i 4-0-sejren over Sporting Gijon. Det var hans mål nummer 308 og 309 for Real Madrid. Dermed overgik han klublegenden Alfredo di Stefanos klubrekord på 307 mål. [2]

I Champions League har han for Real Madrid scoret 59 mål i 114 kampe, hvilket gør ham til den mest scorende spiller i Champions League. Raul er også den spiller der har spillet flest kampe i Champions League Han vandt såvel det spanske mesterskab som Champions League med Real Madrid. På grund af sin effektivitet blev han et symbol på Real Madrid og er kendt som en spiller der arbejder hårdt for holdet.

Han har bl.a. vundet Champions League tre gange, 1998, 2000 og 2002.

Raúl blev i 2001 kåret som Europas næstbedste spiller og nummer tre i afstemningen om årets fodboldspiller i verden samme år. Han blev udnævnt til Europas bedste fodboldspiller i 2002.

Real Madrid bekræftede den 25. juli 2010, at Raúl ville forlade klubben efter 18 år, 16 af de år var på Real Madrids A hold. Nyheden kom frem blot én dag efter, at Guti – der ligeledes bliver betragtet som en legende i Real Madrid – bekræftede, at han skulle til Besiktas. Den 26. juli blev en afsked givet af Raúl til klubben og dens fans.

Den 28. juli 2010 skiftede han til tyske Schalke 04 på en fri transfer, hvor han fik trøjenummer 7. [3] Han fik sin officielle debut allerede den 31. juli 2010, i en Liga Cup-kamp mod HSV, dog uden at score. [4] Hans første mål faldt efter 25. minutter af hans anden kamp, Liga Cup-kampen mod FC Bayern München. [5]

Landsholdskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Raul fik sin debut for det spanske landshold i 1996 i en kamp mod Tjekkiet og repræsenterede siden sit land ved adskillige slutrunder. Han var dog ikke med til at blive hverken europamester i 2008 eller verdensmester i 2010. Han scorede 44 mål for landsholdet i 102 landskampe.

  1. ^ "Raul". FC Schalke 04. Hentet 8. april 2012.
  2. ^ "Raul slog di Stefanos rekord" Arkiveret 17. februar 2009 hos Wayback Machine, sporten.dk, 15. februar 2009
  3. ^ "Schalke 04-truppen 2010/11" Arkiveret 30. juli 2010 hos Wayback Machine, www.schalke04.de, 30. juli 2010
  4. ^ "Schalke come from behind til beat Hamburg" Arkiveret 3. august 2010 hos Wayback Machine schalke04.com, 03. august 2010
  5. ^ "Raul bewitches Bayern as Schalke win the Liga Total Cup" Arkiveret 5. august 2010 hos Wayback Machine schalke04.com, 03. august 2010

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en spansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.