Spring til indhold

Erasmus Montanus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rasmus Berg (skuespil))
Wilhelm Marstrand skildrede i 1865 episoden fra 1. akt, hvor Nille og Jeppe Berg fortæller Per Degn om sønnens hjemkomst. Per får en snaps og bryder ud i sang. Maleri på Ny Carlsberg Glyptotek.
Fra Ludvig Holbergs "Erasmus Montanus", III akt, 3. scene, Wilhelm Marstrand, 1844.
Foto:  Statens Museum for Kunst

Erasmus Montanus er en komedie i fem akter skrevet i 1723 af den dansk-norske forfatter og komedieskriver Ludvig Holberg. Den blev opført første gang i Danmark enten i 1747[1] eller i 1751[2].

Stykket handler om den unge student Rasmus Berg, der er taget til København for at studere. Efter nogle år vender han tilbage til sin fødeegn, hvor han optræder arrogant og bedrevidende. Han har ændret sit navn til det latiniserede navn Erasmus Montanus, og han føler sig for fin til at vedkende sig sin bror, som er bonde. Han er tæt på at miste sin kæreste på grund af sin videnskabelige og filosofiske påståelighed, og han skaber uro og snakken i landsbyen, hvor folk mener, at han spreder kættersk viden ved at påstå, at Jorden er rund og argumentere for, at hans mor er en sten. Til sidst bliver Erasmus dog nødt til offentligt at sige, at Jorden er flad som en pandekage, da det er hans eneste måde at slippe for at blive soldat og få sin elskede Lisbed.

Erasmus Montanus er en populær komedie. Den er blandt andet blevet filmatiseret.

Komedien henter et eksempel i filosofien til at komme med et eksempel på en logisk fejlslutning: "En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!". Se også syllogisme.

  • Erasmus Montanus/Rasmus Berg (hovedperson)
  • Jeppe Berg (Montanus' far)
  • Nille (Montanus' mor)
  • Jacob (Montanus' bror)
  • Lisbed (Montanus' forlovede)
  • Jeronimus (Lisbeds far)
  • Magdelone (Lisbeds mor)
  • Per Degn (byens degn)
  • Jesper Ridefoged
  • En lieutenant
  • Niels Corporal

Genfortolkninger

[redigér | rediger kildetekst]

I 2017 blev Christian Lollikes genfortolkning af Erasmus Montanus opsat på Århus Teater og kørte i perioden 10. februar-11. marts 2017.[3] Lollikes forestilling vandt tre priser ved Årets Reumert-ceremoni: Årets Teaterforestilling 2017[4], Årets Mandlige Hovedrolle 2017[5] samt Årets Scenedesign 2017[6]. Berlingske kårede samme år Erasmus Montanus til årets teaterforestilling[7].

  1. ^ "Søren Graversen m.fl. Saxo & Co.: Dansk Litteraturhistorie, p. 49". Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 22. februar 2009.
  2. ^ "Fibiger & Lütken, Litteraturens veje, p. 120". Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 22. februar 2009.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. januar 2018. Hentet 4. januar 2018.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 4. januar 2018.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. februar 2018. Hentet 4. januar 2018.
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 4. januar 2018.
  7. ^ https://www.b.dk/kultur/her-er-aarets-10-bedste-teaterforestillinger-0

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om en historie eller noget fiktivt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.