Spring til indhold

Rannvá Andreasen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rannvá B. Andreasen)
Rannvá Andreasen
Under landskamp for Færøerne i oktober 2013
Personlig information
Fulde navn Rannvá Biskopstø Andreasen
Født 10. november 1980 (44 år)
Klaksvík, Færøerne
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Nummer 9
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1995– 406 (551)
Landshold
2004–2020 Færøerne[1] 56 (27)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 17. oktober 2020.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 17. oktober 2020

Rannvá Biskopstø Andreasen (født 10. november 1980) er en færøsk fodboldspiller, der spiller for KÍ Klaksvík i Færøernes topdivision for kvinder, 1. deild kvinnur. Fra 2004 til 2020 har hun spillet 56 landskampe for Færøernes kvindefodboldlandshold og scoret 27 mål. Hun har rekorden for mest scorende færøske landsholdspiller for både kvinder og mænd. Hun har også rekorden for flest scorede mål både for kvinder og mænd på Færøerne i Færøernes bedste liga,[2] hun har pr. 17. oktober 2020 scoret 551 mål, alle for KÍ Klakvsvík og har spillet 406 kampe også alle for KÍ.

Klubkarriere i den færøske liga

[redigér | rediger kildetekst]

I 1995, som 14-årig, fik Andreasen sin debut i 1. deild kvinnur for KÍ Klaksvík i en 11–0 sejr mod HB Tórshavn. Hun afsluttede sin første sæson med 15 mål. I 1997 var hun topscorer i kvindernes topdivision for første gang, det var hun med 28 mål og KÍ vandt mesterskabet. I 2000 vandt KÍ både mesterskabet og Færøernes Cup, hvor KÍ slog HB 2-0 i finalen.

I 2013 havde KÍ vundet mesterskabet hver eneste sæson siden 2000, med Andreasen som topscorer 11 gange, heraf scorede hun hele 46 mål i 2003, hvilket er rekord.

Rannvá Andreasen scorede sit mål nummer 500 for KÍ i den færøske topliga den 12. juni 2016, det skete i en kamp mod B68 Toftir, som KÍ vandt 8-0.[3]

UEFA Women's Champions League

[redigér | rediger kildetekst]

Andreasen har spillet 50 kampe og scoret 16 mål for KÍ i UEFA Women's Champions League, før kendt som UEFA Women's Cup. Her fik hun sin debut i oktober 2001, ved den første runde i den første sæson 2001–02, som blev holdt i Helsinki. Andreasen scorede begge mål for KÍ i åbningskampen, som KÍ vandt 2–1 over Østrigs USC Landhaus Wien, men derefter tabte holdet 4–0 mod værterne HJK og mod de italienske mestre Torres og blev udslået. Hun spillede sin 50. kamp i UEFA Women's Champions League den 28. august 2017 i en 6-1 sejr mod ŽFK Istatov fra Makedonien. KÍ var dog allerede slået ud af den 1. indledende runde i Champions League, efter at have tabt de første to kampe. Hun har frem til 29. august 2017 kun misset en enkelt kamp af alle KÍs kampe i UEFA Women's Champions League, det var den 13. august 2005. Årsagen var, at hun fik rødt kort to dage forinden.[4]

International karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Færøernes fodboldforbund (FSF) relancerede deres kvindelandshold i 2004 efter en otteårig pause. Andreasen spillede hele kampen i den første kamp, som var et 2-1 nederlag til Irland i en venskabeskamp.[5] Kampen blev spillet den 12. oktober 2004, dagen før mændenes landshold spillede mod Irland på Lansdowne Road, Dublin.

I den næste kamp, en returkamp mod Irland på Oscar Traynor Centre i Dublin, scorede Andreasen i sjette minut til 1-0, men Irland slog tilbage og vandt kampen 2-1.

Andreasen var en del af truppen i 2005, der vandt Island Games i Shetland. Hun scorede to mål i en 3-0 sejr over Bermuda og scorede fire af målene i en 12-0 sejr over Guernsey i finalen.[6]

Andreasens første kampe i UEFA turneringer var i kvalifikationen til EM i fodbold for kvinder 2009. I en indledende kvalifikations miniturnering, der blev holdt i Strumica, Makedonien, tabte Færøerne 2-1 til Wales og 1–0 til Kasakhstan, men derefter vandt de 7-0 over Makedonien. Andreasen scorede fire mål i sejren, som var den største, indtil de vandt 8–0 mod Andorra den 6. april 2015, hvor Rannvá Andreasen igen scorede fire mål.

I 2012 blev Andreasen og hendes KÍ holdkammerater Randi Wardum og Malena Josephsen på samme tid de første kvindelige fodboldspillere, der havde spillet 25 kampe for Færøerne.[7]

Færøernes kvindelandshold spiller ikke direkte i VM kvalifikationen, i stedet spiller de i en indledende turnering mod de svageste hold i Europa. Færøerne har to gange spillet sig videre, og begge gange var Andreasen en del af truppen. Første gang holdet spillede sig videre til selve kvalifikationen var i 2014, da de vandt gruppe B med 7 point i prækvalifikationen.[8] De andre hold i gruppen var Montenegro, Georgien og Litauen. Anden gang var i april 2017, da Færøerne vandt gruppe 4 med 9 point, som det eneste hold blandt alle grupperne, der havde vundet alle deres kampe. Den sidste afgørende kamp var mod Tyrkiet. Her spillede Rannvá Andreasen en afgørende rolle, da hun udlignede til 1-1, og senere afgjorde Milja Simonsen kampen ved at score til 2-1, som blev det endelige resultat.[9]

  • 20× Færøsk mester: 1997, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2019, 2020[10][11]
  • 15× Færøsk pokalvinder: 2000, 2002, 2003, 2004, 2006, 2007, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2020
  • 12× Topscorer i 1. deild kvinnur: 1997, 1998, 2002, 2003, 2004, 2006, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2014

Internationale mål

[redigér | rediger kildetekst]
Færøernes mål og resultater vises først.
# Dato Stadion Modstandshold Scoring Resultat Turnering Kilde
1 6. juni 2005 Dublin, Irland  Irland 1–0 1–2 Venskabskamp [12]
2 12. juli 2005 Cunningsburgh, Shetland  Bermuda 1–0 3–0 Island Games 2005 [13]
3 3–0
4 23. oktober 2006 Stadion Kukuš, Strumica, Makedonien  Nordmakedonien 2–0 7–0 EM i fodold for kvinder 2009 kval. [14]
5 3–0
6 4–0
7 7–0
8 7. november 2007 Panevėžys, Litauen  Letland 1–0 3–0 UEFA venskabsturnering [15]
9 25. oktober 2008 Marijampolė, Litauen  Litauen 1–0 4–1 UEFA venskabsturnering [16]
10 12. maj 2008 Luxembourg, Luxembourg  Letland 1–1 4–2 UEFA venskabsturnering [17]
11 2–1
12 15. maj 2008 Luxembourg, Luxembourg  Luxembourg 1–0 4–2 UEFA venskabsturnering [18]
13 2–0
14 11. april 2009 Sportski park Podravac, Virje, Kroatien  Kroatien 2–1 3–1 UEFA venskabsturnering [19]
15 13 April 2009 NK Pitomača, Pitomača, Kroatien  Bosnien-Hercegovina 1–2 2–3 UEFA venskabsturnering [20]
16 28. november 2012 Stade Jos Haupert, Niederkorn, Luxembourg  Luxembourg 1–0 6–0 UEFA venskabsturnering [21]
17 3–0
18 6. april 2013 LFF Stadium, Vilnius, Litauen  Litauen 1–0 1–0 Kval. til VM i fodbold for kvinder 2015 – UEFA Preliminær runde [22]
19 6. april 2015 Victor Tedesco Stadium, Ħamrun, Malta  Andorra 1–0 8–0 Kval. til VM i fodbold for kvinder 2017 - Preliminær runde [23]
20 2–0
21 6–0
22 7–0
23 9. april 2015 Victor Tedesco Stadium, Ħamrun, Malta  Malta 1–0 4–2 Kvalifikation til VM i fodbold for kvinder 2017 [24]
24 4. august 2016 Letland  Estland 2–2 2–2 Women's Baltic Cup [25]
25 5. august 2016 Riga, Letland  Litauen 1–0 1–0 Women's Baltic Cup [25]
26 11. april 2017 Tórsvøllur, Tórshavn, Færøerne  Tyrkiet 1–1 2–1 Kval. til VM i fodbold for kvinder 2019 – Preliminær runde
  1. ^ "Landsliðsleikarar 1995–2016" (færøsk). Faroe Islands Football Association. Arkiveret fra originalen 4. september 2018. Hentet 12. april 2017.
  2. ^ Ósá, Jákup (2. juni 2016). "Rannvá kann skora sítt mál nummar 500 á Norðoyastevnu". Norðlýsið. Arkiveret fra originalen 16. april 2017. Hentet 15. april 2017.
  3. ^ Joensen, Oliver (12. juni 2017). "KÍ kvinnurnar vunnu 8-0 á B68 á Svangaskarði í dag". Norðlýsið. Arkiveret fra originalen 15. april 2017. Hentet 15. april 2017.
  4. ^ Hansen, Jóanes (28. august 2017). "Tær hava spælt 50 ferð í Champions League". In.fo. Arkiveret fra originalen 29. august 2017. Hentet 28. august 2017.
  5. ^ Duret, Sébastien (5. april 2005). "International matches (Women) 2004". Rec.Sport.Soccer Statistics Foundation. Hentet 12. november 2013.
  6. ^ "Competitor Details – Rannvá B. Andreasen". NatWest Island Games – Rhodes 2007. Hentet 16. november 2013.
  7. ^ "Leiktu dyst nr 25" (færøsk). Kvinnu Fotbolt. 9. december 2012. Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 16. november 2013.
  8. ^ UEFA.com
  9. ^ Frederiksen, Leivur (11. april 2017). "Her vinna Føroyar á Turkalandi". Kringvarp Føroya. Hentet 15. april 2017.
  10. ^ Frederiksen, Leivur (8. oktober 2016). "Video: KÍ er føroyameistari seytjanda árið á rað". Kringvarp Føroya. Hentet 15. april 2017.
  11. ^ "Rannvá Andreasen". Faroesoccer.com. Hentet 15. april 2017.
  12. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Írland – Føroyar
  13. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 22. juli 2015 hos Wayback Machine Bermuda – Føroyar
  14. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Makedonia – Føroyar
  15. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Letland – Føroyar
  16. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Litava – Føroyar
  17. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Letland – Føroyar
  18. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 18. april 2018 hos Wayback Machine Føroyar – Luxembourg
  19. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 22. juli 2015 hos Wayback Machine Kroatia – Føroyar
  20. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 22. juli 2015 hos Wayback Machine Føroyar – Bosnia
  21. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Luxembourg – Føroyar
  22. ^ www.kvinnufotbolt.com Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Litava – Føroyar
  23. ^ "Victor Tedesco - Hamrun 06/04/2015 - 11:00CET (11:00 local time) - Preliminary round - Group 2". UEFA. Hentet 15. april 2017.
  24. ^ "Malta 2-4 Faroe Islands". UEFA. 9. april 2015. Hentet 15. april 2017.
  25. ^ a b Heldarskarð, Neli (5. august 2016). "Føroyar vunnu ímóti Litava" (færøsk). in.fo. Arkiveret fra originalen 15. april 2017. Hentet 15. april 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]