Electronic Industries Alliance
Electronic Industries Alliance (EIA; indtil 1997 Electronic Industries Association) var en amerikansk standardiseringsorgan og brancheorganisation der fremstod som en alliance af branchesammenslutninger for elektronikfabrikanter i USA. EIA udviklede standarder for at at sikre at udstyr fra forskellige fabrikanter var kompatible og kunne erstatte hinanden. EIA ophørte 11. februar 2011.[1]
Historisk
[redigér | rediger kildetekst]I 1924 dannede 50 radiofabrikanter i Chicago en branchegruppe kaldet Associated Radio Manufacturers.[2] Denne organisation blev udnævnt til at styre licenseringen af en større mængde radiopatenter, så hvert medlem havde adgang til alle relevante patenter, som var nødvendig til at bygge radiosendere, radioantenner og radiomodtagere. Med tiden bragte nye elektronikteknologier nye medlemmer, ikke-fabrikant medlemmer - og navneændringer.
Kronologisk navneorden:
- 1924 - Associated Radio Manufacturers
- 1924 - Radio Manufacturers Association (RMA)[2]
- 1950 - Radio Television Manufacturers Association (RTMA)
- 1953 - Radio Electronics Television Manufacturers Association (RETMA)
- 1957 - Electronic Industries Association (EIA)
- 1997 - Electronic Industries Alliance (EIA)
Organisationens hovedkvarter var i Arlington County, Virginia. EIA fordelte deres aktiviteter i følgende sektorer:
- ECA – Electronic Components, Assemblies, Equipment & Supplies Association
- JEDEC – JEDEC Solid State Technology Association, tidligere Joint Electron Device Engineering Council
- GEIA – (nu en del af TechAmerica), Government Electronics and Information Technology Association
- TIA – Telecommunications Industry Association
- CEA – Consumer Electronics Association
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Farvekodning af elektroniske komponenter - RMA Resistor Color Code
- E-serien af foretrukne tal - RMA Preferred Number Values of Fixed Composition Resistors
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Welcome". ecaus.org. Electronic Industries Alliance. 2011. Arkiveret fra originalen 2011-05-29. Hentet 2011-06-02.
The Electronic Industries Alliance ceased operations on February 11, 2011.
- ^ a b "The fall of EIA: What happened?". EDN. 4. september 2007. Arkiveret fra originalen 14. november 2019.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- The JEDEC history page, including EIA history Arkiveret 28. juni 2020 hos Wayback Machine