Spring til indhold

Vizcaya-broen

Koordinater: 43°19′23″N 3°01′01″V / 43.3231°N 3.0169°V / 43.3231; -3.0169
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Puente de Vizcaya)
Vizcaya-broen
Bizkaiko Zubia, Puente de Vizcaya
KrydserNervión
StedPortugalete-Getxo, Vizcaya, Spanien
Karakteristika
DesignHængefærge
MaterialeJern
Total længde160 m
Højde45 m
Historie
ArkitektAlberto Palacio
Designer(e)Ferdinand Arnodin
Færdiggørelse1893
UNESCO Verdensarvsområde
Vizcaya Bridge
Kriteriumi, ii
Reference1217
RegionEuropa
Indskrevet2006
Oversigtskort
Vizcaya-broen ligger i Spanien
Vizcaya-broen
Vizcaya-broen
43°19′23″N 3°01′01″V / 43.3231°N 3.0169°V / 43.3231; -3.0169

Vizcaya-broen (Puente de Vizcaya på spansk, Bizkaiko Zubia på baskisk) er en hængefærge som forbinder byerne Portugalete og Las Arenas (del af Getxo) nordvest for Bilbao i Vizcaya i Spanien. Hængefærgen krydser floden Nervión tæt på dens udmunding i Biscayabugten. Broen er 160 m lang og 45 m høj.[1]

Hængefærgen er fra 1893 og er verdens ældste eksisterende hængefærge. Den har været på UNESCO's liste over verdens kulturarv siden 2006.[2][1]

Den kombinerer ifølge UNESCO det 19. århundredes traditioner for at arbejde med jern med den dengang nye letvægtsteknologi i form af snoede stålwirer. Hængefærgen var den første af sin art i verden og regnes for en af de mest fremstående jernkonstruktioner fra den industrielle revolution.[1]

Overfartstiden er 90 sekunder.[3]

Den nuværende færgeplatform er fra 1998. Den hænger fra en 25 m lang vogn som med 36 hjul kører på skinner på brokonstruktionen. Kapaciteten er 6 biler, 6 motorcykler eller cykler og 200 passagerer. Broen er åben døgnet rundt. Prisen er €0,45 per person og €1,60 for en bil.[4]

Der er også muligt at gå over broen idet der er installeret elevatorer i begge brotårne og lavet en gangsti på toppen af broen. Der er åbent for gående kl. 10-14 og 16-19 hver dag. Prisen for gående er €8 pr. person.[4]

  1. ^ a b c "Vizcaya Bridge", whc.unesco.org (engelsk), UNESCO, hentet 25. december 2019
  2. ^ Hængefærger, Vej Vejhistorisk Selskab, hentet 25. december 2019
  3. ^ "Baskerlandet og den betagende kyst", Berlingske, 5. marts 2016 {{citation}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  4. ^ a b Visit the Bizkaia Bridge (engelsk), Gexto kommune, hentet 25. december 2019

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]