Spring til indhold

Politisk idéhistorie

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Politisk idehistorie)

Politisk idéhistorie er studiet af de politiske idéers historie fra antikken til i dag. Området omfatter blandt andet statens, regeringens, magtens, nationens og de politiske ideologiers idehistorie.

Hovedtræk

[redigér | rediger kildetekst]

Den politiske idéhistorie beskæftiger sig med hovedstrømninger inden for de politiske idédannelser; grundlæggende temaer som f.eks. ideologi, stat, demokrati, magt, nation, terrorisme og kapitalisme; samt den kontekst, disse idéer er opstået og har udviklet sig i. Faget er beslægtet med politisk filosofi men har en historisk vinkel.

Politiske idéhistorikere

[redigér | rediger kildetekst]

Den mest kendte politiske idéhistoriker er Michel Foucault, der blandt andet står bag forelæsningsrækken Sikkerhed, territorium og befolkning. Her viser Foucault, at den moderne stat og politiske styring kan forstås som en videreførelse af kristendommens hyrdemagt. Foucault er også ophavsmand til begrebet biopolitik, der peger på en forestilling om, at det moderne samfund er baseret på en politisk regulering af menneskelivet[1]. En anden fremtrædende politisk idehistoriker er Quentin Skinner, der har vist, at den politiske udvikling er båret af bestræbelser på at skabe og opretholde positioner[2]. En tredje er tyskeren Jan Werner Mueller, der blandt andet har skrevet om populisme[3].

Politisk idehistorie i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark har Mikkel Thorup markeret sig med forskning omkring politisk idéhistorie. Han har blandt andet skrevet om statens[4], voldens, antiterrorismens[5] og terrorismens[6] idéhistorie. Han har også redigeret en bog om Donald Trump[7] og skrevet introduktioner til de politiske tænkere Thomas Hobbes og Jean-Jacques Rousseau. Desuden har både Gorm Harste [8] og Ole Thyssen[9] leveret væsentlige bidrag omkring krigens og statens idéhistorie. Endelig har Ove Kaj Pedersen gjort sig gældende med sine bøger om konkurrencestaten og markedsstaten[10][10]. Andre danske forskningsområder dækker bl.a. revolution[11][12], Karl Marx[13], sociale bevægelser[14], neoliberalisme[15], 1968[16] og pædagogik[17].

Store politiske tænkere fra Vesten

[redigér | rediger kildetekst]

Store politiske tænkere fra Østen

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Bregnsbo, M. (1997). Samfundsorden og statsmagt set fra prædikestolen: dankse præsters deltagelse i den offentlige opinionsdannelse vedrørende samfundsordenen og statsmagten 1750-1848, belyst ved trykte prædikener: en politisk-idéhistorisk undersøgelse (Vol. 15). Museum Tusculanum Press
  • Dias, Tobias & Magnus Møller Ziegler (2018). Karl Marx. Slagmark
  • Eggers, Nicolai von, Mikkel Thorup & Mathias Hein Jensen (red)(2012). Den amerikanske revolution. Slagmark
  • Eggers, Nicolai von & Mikkel Thorup & Jonas Ross Kjærgaard & Mathias Hein Jensen (red)(2015). Den franske revolution. Slagmark
  • Fabian, Louise, Anne Engelst Nørgaard og Bjarke Skærlund Risager(2015). Sociale bevægelser og politisk protest. Slagmark
  • Fabian, Louise (2018). Feminismen, den neoliberale globale arbejdsdeling og (af-)politiseringen af det domestiske arbejde. I C. Andersen, & M. Thorup (red.), Global Idéhistorie (s. 173). [8] Baggrund.
  • Fabian, Louise (2022). Vidensproduktionens Politik: en dialog mellem idéhistorie og antropologi. I R. Engelbrecht, E. H. Glasscock, & M. Thorup (red.), Antropologi og Idéhistorie: varulve, klædeskabe og bjergvandringer (s. 118-133). Baggrund.
  • Flohr, Mikkel & Benjamin Ask Popp-Madsen & Kasper Mikael Jacek & Mathias Hein Jessen (2017). Den russiske revolution. Slagmark
  • Foucault, Michel (1994). Viljen til viden. København: Det lille Forlag
  • Foucault, Michel (2008). Sikkerhed, territorium og befolkning. København: Hans Reitzels Forlag
  • Foucault, Michel (2009). Biopolitikkens fødsel. København: Hans Reitzels Forlag
  • Jensen, Jacob & Niklas Olsen (red)(2016). Neoliberalisme. Slagmark nr. 74
  • Harste, Gorm (2016). Kritik af krigens fornuft, AU FORLAG
  • Larsen, Mihail (2013). Indledning til Oplysningens politiske filosofi: Menneskerettighedernes idéhistorie. In M. Larsen (Ed.), Tekster til kursus i Oplysningens politiske filosofi (pp. 1-104). Roskilde Universitet.
  • Laustsen, Carsten Bagge & Mikkel Thorup (2014). Thomas Hobbes. Djøf
  • McCoy, Charles NR. The Structure of Political Thought: A Study in the History of Political Ideas. Routledge, 2017.
  • Muller, Jan Werner (2016). Hvad er populisme? Informations Forlag
  • Jan-Werner Müller: ’Kampen om demokratiet’. Oversat af Jakob Rosendal og Bjarke Skærslund Risager. Informations Forlag, 2018
  • Liedman, Sven Erik (1999). De politiske idéers historie. København: Gads Forlag
  • Lübcke, Poul (1998). Politikkens bog om politiske idéer. København: Politiken
  • Nygaard, Bertel (2007). Frihed, enhed og historie - Hegelianisme i dansk politisk kultur i det 19. århundrede. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (50), 15–29
  • Pedersen, Ove Kaj (2014). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag
  • Pedersen, Ove Kaj (2017). Markedsstaten. HRF
  • Risager, Bjarke Skærlund mfl (2018). 1968. Slagmark
  • Skinner, Quentin (2009). Politik og historie. København: Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Anders Dreby (2017):  Pædagogikkens politiske idéhistorie - Vol. 1. Det Kgl Bibliotek
  • Thorup, Mikkel & Morten Brænder Thomsen (2007). Antiterrorismens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag
  • Thorup, Mikkel (2008). Pirater, stater og terrorister. Klim
  • Thorup, Mikkel (2015). Statens idéhistorie. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Thorup, Mikkel (2017). Uhørt! Baggrund
  • Thorup, Mikkel (2019). Politisk idéhistorie: Fire tilgange. Politik, 21(3).
  • Mikkel Thorup (2022): “Kampen om identitetspolitik”. Klim
  • Vammen, H. (1984). Grundlaget for det moderne Danmark? Hovedlinjer i dansk politisk idehistorie 1750-1850. Historisk tidsskrift, 84(1), 23-36.
  • Voegelin, Eric. History of political ideas. Vol. 4. University of Missouri Press, 1997.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Foucault (1994). Viljen til viden. Lille Forlag
  2. ^ Skinner (2009). Politik og historie, Hrf
  3. ^ Müller: Hvad er populisme, 2016
  4. ^ Thorup: Statens idehistorie, 2015
  5. ^ Thorup & Thomsen: Antiterrorismens idehistorie, 2007
  6. ^ Thorup: Pirater, stater og terrorister, 2008
  7. ^ Thorup: Uhørt, 2017
  8. ^ Gorm Harste, 2016
  9. ^ Ole Thyssen, 2014
  10. ^ a b Ove Kaj Pedersen, Konkurrencestaten, 2011
  11. ^ Nicolai von Eggers, 2012 & 2015
  12. ^ Mikkel Flohr, Benjamin Ask Popp-Madsen, Kasper Mikael Jacek, Mathias Hein Jensen, 2017
  13. ^ Tobias Dias 2018
  14. ^ Louise Fabian, 2015
  15. ^ Jacob Jensen & Niklas Olsen,2016
  16. ^ Bjarke Skærlund Risager, Salandar Mohadesi og Laurence Cox, 2018
  17. ^ Pædagogikkens politiske idehistorie, 2017

Se også

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Politisk_idéhistorie&oldid=11690721"