Phil Neville
Phil Neville | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Philip John Neville | ||
Født |
21. januar 1977 (47 år) Bury, England, Storbritannien | ||
Højde | 180 cm | ||
Position | Back | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Portland Timbers (træner) | ||
Ungdom | |||
1990–2005 | Manchester United | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1995–2005 | Manchester United | 263 | (5) |
2005–2013 | Everton | 242 | (4) |
Total | 505 | (9) | |
Landshold | |||
1992–1993 | England U/16 | 10 | (0) |
1993–1995 | England U/18 | 6 | (0) |
1995–1996 | England U/21 | 7 | (0) |
1996–2007 | England | 59 | (0) |
Træner for | |||
2015 | Salford City (midlertidig) | ||
2019–2021 | England (K) | ||
2021–2023 | Inter Miami | ||
2023– | Portland Timbers | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Philip John Neville (født 21. januar 1977) er en engelsk fodboldtræner, og tidligere fodboldspiller, som er træner for Major League Soccer-klubben Portland Timbers. Han er også medejer af fodboldklubben Salford City.
Neville spillede som back i sin karriere, og spillede i sin karriere for klubberne Manchester United og Everton. Han spillede i mange år hos Manchester United og på Englands landshold sammen med sin bror Gary Neville.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Manchester United
[redigér | rediger kildetekst]Neville startede som ungdomsspiller i Manchester United i 1990, hvor han ligesom sin bror Gary, startede med at spille på klubbens akademi. Han blev her del af den gruppe unge spillere som kom igennem ungdomsakademiet i starten af 1990'erne som fik kælenavnet Fergie's Fledglings. Han var her blandt spillere som hans bror Gary, Ryan Giggs, David Beckham og Paul Scholes.[1] Han fik sin førsteholdsdebut den 28. januar 1995 i en FA Cup-kamp imod Wrexham.[2]
Nevilles førsteholdsgennembrud kom i 1995-96 sæsonen, hvor han blev etableret som en rotationsspiller på holdet, især som resultat af hans evne til at spille både i højre og venstre side.[3]
Neville var i sin tid hos Manchester United med til at vinde seks engelske mesterskaber, tre FA Cup-titler og Champions League én gang.
Everton
[redigér | rediger kildetekst]Neville skiftede i august 2005 til Everton på en fem-årig kontrakt for omkring 33 millioner kroner.[4] Han blev med det samme etableret som en fast mand på holdet, og i januar 2007 blev han udpeget som holdets nye anfører.[5]
Under en kamp imod lokalrivalerne Liverpool den 30. marts 2008, blev Neville slået i ryggen af en Liverpool fan, da han skulle til at kaste et indkast. Den 48-årige fan blev senere bandlyst fra alt fodbold i England i tre år.[6]
Ved udgangen af 2012-13 sæsonen annoncerede Neville, at han stoppede spillerkarrieren.[7]
Landsholdskarriere
[redigér | rediger kildetekst]Ungdomslandshold
[redigér | rediger kildetekst]Neville har repræsenteret England på flere ungdomsniveauer.[8]
Seniorlandshold
[redigér | rediger kildetekst]Neville debuterede for Englands landshold den 23. maj 1996 i en venskabskamp imod Kina. Han spillede i kampen sammen med sin bror på landsholdsniveau for første gang.[9]
Han var del af Englands trupper til flere internationale tungeringer, og opnåede at spille 59 landskampe, dog uden at score.[8]
Trænerkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Tidlige karriere
[redigér | rediger kildetekst]Neville begyndte sin trænerkarriere mens han stadig var aktiv som spiller, da han indtog en rolle som assistenttræner for Englands U/21-landshold i 2012. Rollen skulle egentlig bare have været for en enkelt kamp, men herefter besluttede de, at han skulle fortsætte i rollen, og være del af trænerstaben til U/21 Europamesterskabet i 2013.[10]
I juli 2013, efter han havde stoppet spillerkarrieren, blev Neville hyret som del af trænerstaben under David Moyes hos Manchester United. Han blev hermed genforenet med Moyes, som han havde spillet under i Everton.[11]
I januar 2015 tråde Neville sammen med Paul Scholes ind som midlertidige trænere for Salford City, efter fyringen af træner Phil Power.[12]
I juli 2015 blev Neville hyret som assistenttræner under i den spanske klub Valencia under Nuno Espírito Santo.[13] Nuno stoppede som træner i november af samme år, men Neville fortsatte i rollen som assistenttræner under den nye træner, som var hans bror Gary.[14]
Englands kvindelandshold
[redigér | rediger kildetekst]Neville fik sit første job som cheftræner i januar 2018, da han blev hyret som træner for Englands kvindelandshold.[15] Han ledte England til VM 2019, hvor at de sluttede på fjerdepladsen.[16]
Det blev i april 2020 annonceret, at Neville ville stoppe i rollen ved kontraktudløb i juli 2021. Han endte dog med at stoppe allerede i januar 2021, for at tage jobbet hos Inter Miami.[17]
Inter Miami
[redigér | rediger kildetekst]Neville blev i januar 2021 annonceret som den nye træner for Inter Miami, klubben som er ejet af hans tidligere holdkammerat David Beckham.[17] Hans periode med klubben var dog ikke en succes, og i juni 2023 blev han fyret på grund af dårlige resultater.[18]
Portland Timbers
[redigér | rediger kildetekst]Efter kortvarigt at have arbejdet som assistent på Canadas landshold, så blev han i november 2023 hyret som cheftræner af Portland Timbers.[19]
Klubejer
[redigér | rediger kildetekst]I 2014 blev det annonceret at Neville sammen med sine tidligere holdkammerater Gary Neville, Paul Scholes, Ryan Giggs og Nicky Butt købte fodboldklubben Salford City, som på tidspunktet spillede i den ottende bedste række i England.[20] Få måneder senere købte den singaporeanske milliardær Peter Lim halvdelen af klubben.[21]
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Nevilles far var den tidligere cricketspiller Neville Neville og hans mor Jill arbejede som receptionist for den lokale fodboldklub Bury. Hans bror Gary Neville er også tidligere fodboldspiller, og hans søster Tracey Neville spillede netbold for England.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Horan, Tom. (3. december 2013) "The Class of 92: trebles all round" The Guardian. Hentet 15. juni 2024.
- ^ "Phillip John Neville" mufcinfo.com. Hentet 15. juni 2024.
- ^ "Phil Neville - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 15. juni 2024.
- ^ Phil Neville klar for Everton bold.dk, 4. august 2005
- ^ Pearce, James. (19. august 2010) "Everton FC’s Phil Neville tips Mikel Arteta to succeed him as captain" Liverpool Echo. Hentet 15. juni 2024.
- ^ "Fan given banning order for attacking Phil Neville" Liverpool Echo. 24. april 2008. Hentet 15. juni 2024.
- ^ James, Stuart. (8. juni 2013) "Phil Neville confirms his 19-year playing career is officially over" The Guardian. Hentet 15. juni 2024.
- ^ a b "Phil Neville - National team" Transfermarkt. Hentet 15. juni 2024.
- ^ Moore, Glenn. (23. maj 1996) "Compelling case made by Barmby" The Independent. Hentet 15. juni 2024.
- ^ "Phil Neville joins England Under-21 coaching staff for Euro 2013" The Guardian. 19. marts 2013. Hentet 15. juni 2024.
- ^ "Phil Neville joins Manchester United coaching team" Eurosport. 4. juli 2013. Hentet 15. juni 2024.
- ^ "Scholes and Neville step in as Salford City caretakers" Arkiveret 23. oktober 2019 hos Wayback Machine ESPN. 4. januar 2015. Hentet 14. juni 2024.
- ^ "Phil Neville starts Valencia assistant manager job" BBC Sport. 6. juli 2015. Hentet 15. juni 2024.
- ^ Lowe, Sid. (31. marts 2016) "Gary Neville’s Valencia experiment comes to an undignified end" The Guardian. Hentet 14. juni 2024.
- ^ "England women: Phil Neville announced as new head coach on deal to 2021" BBC Sport. 23. januar 2018. Hentet 15. juni 2024.
- ^ "Women's World Cup: England finish fourth after Sweden defeat" BBC Sport. 6. juli 2019. Hentet 15. juni 2024.
- ^ a b MacInnes, Paul. (18. januar 2021) "Phil Neville named Inter Miami head coach after leaving England role" The Guardian. Hentet 15. juni 2024.
- ^ "Inter Miami CF Parts Ways With Phil Neville" Inter Miami. 2. juni 2023. Hentet 15. juni 2024.
- ^ "Portland Timbers hire Phil Neville as new coach" ESPN. 6. november 2023. Hentet 15. juni 2024.
- ^ Keegan, Mike. (27. marts 2014) "Class of '92 stars agree deal to buy Salford City FC" Manchester Evening News. Hentet 15. juni 2024.
- ^ Jackson, Jim. (22. september 2014) "Peter Lim to buy 50% stake in Salford City from Class of ‘92" The Guardian. Hentet 15. juni 2024.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Phil Nevilles opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Phil Nevilles spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Phil Nevilles spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Phil Nevilles profil hos L’Équipe (fransk)
- Phil Nevilles profil hos EU-football.info (engelsk)
- Phil Nevilles spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Phil Nevilles trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Phil Nevilles spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Phil Nevilles profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Phil Nevilles spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
- Fodboldspillere fra Manchester United F.C.
- Fodboldspillere fra Everton F.C.
- Fodboldlandsholdsspillere fra England
- Født i 1977
- Levende personer
- Personer fra Bury (Greater Manchester)
- Fodboldspillere fra England
- Trænere for Englands kvindefodboldlandshold
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1996
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004