Philarète Chasles
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Philarète Chasles | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Philarète Euphémon Chasles  6. oktober 1798 Mainvilliers, Frankrig |
| Død | 18. juli 1873 (74 år) Venedig, Italien |
| Dødsårsag | Kolera |
| Gravsted | cimetière Saint-Chéron |
| Nationalitet |  Fransk |
| Far | Pierre-Jacques-Michel Chasles |
| Barn | Émile Chasles |
| Familie | Adelphe Chasles (fætter), Michel Chasles (fætter), Charles-Henri Chasles (farbror/morbror) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Prytanée national militaire de La Flèche |
| Professorater | Collège de France |
| Medlem af | Société archéologique d'Eure-et-Loir (fra 1864) |
| Beskæftigelse | Professor, bibliotekar (1837-1873), journalist, oversætter, forfatter, litteraturkritiker |
| Fagområde | Engelsk litteratur, litteraturkritik |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Victor Euphémion Philarète Chasles (8. oktober 1798 i Mainvilliers – 18. juli 1873 i Venedig) var en fransk kritiker.
Hans fader, der var en gammel jakobiner og som divisionsgeneral havde spillet en rolle under Revolutionen, opdrog ham efter Rousseau’s Grundsætninger og satte ham 15 Aar gl i Lære hos en Bogtrykker, der som ivrig Jakobiner havde Del i en Sammensværgelse, blev fængslet og trak den unge C. med sig i Fængslet. Chateaubriand bevirkede hans Frigivelse, han gik til England og beskæftigede sig her 1819-26 med ivrige Studier af den eng. Litteratur. 1824 vandt hans Discours sur la vie et les ouvrages de Jacques Auguste de Thou, og 1828 vandt hans Tableau de la marche et des progrès de la langue et de la littérature du XVIe siècle jusqu’en 1610 Akademiets Pris. Efter sin Hjemkomst til Frankrig arbejdede han, ved talrige Tidsskriftartikler, for en sund og fordomsfri Kritik, blev 1837 ansat ved Bibliothéque Mazarin og 1841 udnævnt til Prof. i nordiske Sprog og Litt. ved Collège de France, hvilken Post han beklædte til sin Død. C. var en ualmindelig frodig Forf. Foruden en lang Række Romaner, Noveller, Fortællinger af enhver Art, Rejseskildringer osv., som kun havde ringe Bet., skrev han nogle hist. Værker: Révolution d’Angleterre; Charles I, sa cour, son peuple et son parlement (1844); Oliver Cromwell, sa vie privée, ses discours publics, sa correspondance particulière (1847) o. a. Men størst Anseelse opnaaede han ved sin mangeaarige litterær-kritiske Virksomhed i Blade og Tidsskr som Journal des Débats, Revue de Paris og Revue des deux Mondes. Hans Kritik er spirituel og ejendommelig, ofte præget af en Lyst til Paradokser, der gaar over til Manér. De vigtigste af sine Afhandlinger samlede han under Titlen: Études de littérature comparée (1847 ff., efter hans Død afsluttet 1877); heraf kan specielt nævnes: Études sur l’antiquité (1847), Études sur le XVIe siècle en France (1848), Études sur l’Espagne, Études sur le XVIIIe siècle en Angleterre, Études sur Shakespeare, Marie Stuart et l’Arétin, Études sur les hommes et les mœurs au XIXe siècle, Études sur l’Allemagne og Études contemporaines. Efter hans Død udkom L’antiquité (1875), La psychologie sociale des nouveaux peuples (1875) og hans Mémoires (1876-77, 2 Bd), der skuffede de store Forventninger, men dog rummer meget vigtigt Materiale. C. har tillige udg. Overs. fra Latin og Engelsk. Hans store Belæsthed og Kendskab til fremmed Litt., navnlig eng., udbredte det alsidige Litteraturkendskab i Frankrig. Hans Kritik er noget løs, lunefuld og springende, men samtidig velgørende fri for System og Teori.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Chasles, Philarète i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)