Palsgård

Palsgaard
Palsgaard
	Hovedbygningen på herregården Palsgaard
Opførelse afsluttet	1500
Region	Region Midtjylland
Kommune	Hedensted Kommune
Kommune før 2007	Juelsminde Kommune
Herred	Bjerre Herred
Sogn	As Sogn
Areal	1350 hektar med Lottrup og Hellebjerg Mølle
Nuværende ejer	A/S Schou-Palsgaard
Nuværende ejer (år)	1957
Oversigtskort
	Palsgaard Palsgaards beliggenhed ; 55°44′47″N 10°1′25″Ø / 55.74639°N 10.02361°Ø
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]
	v; d; r;

Palsgaard er en herregård 6 km nord for Juelsminde. Den hører til As Sogn i Hedensted Kommune. Palsgaard Gods er på 1350 hektar med Lottrup og Hellebjerg Mølle.

Historie

Det ældste Palsgaard har ligget ved voldstedet på As Hoveds nordkyst. Voldstedet ligger i en kunstig sø og består af to banker. På den lille banke stod sandsynligvis et tårn omgivet af en palisade. Det har været beboernes sidste tilflugtssted. På den større banke stod herskabets beboelseshus lidt svagere befæstet. Avlsgården har nok ligget mere praktisk længere inde i landet. Rester af det ældste Palsgaard er dateret til 1275-1300.

Det første navn, som er blevet sat i forbindelse med Palsgaard, er Jep Kalv. Ifølge forskellige diplomer har han siddet i rigens råd ca. 1400. Hovedbygningen er opført i 1500, ombygget og tilbygget i 1803-1806. Den har oprindeligt været omgivet af vand. Voldgravene ses endnu, og indkørslen hedder stadig Vindebroen.^[1]

Ejere af Palsgaard

(1275-1340) Forskellige ejere
(1340-1372) Peder Munk
(1372-1412) Jep Kalv
(1412-1420) Enkefru Margrethe Kalv
(1420-1450) Alex Jepsen Kalv
(1450-1495) Ludvig Nielsen Rosenkrantz
(1495-1504) Oluf Pedersen Gyldenstierne
(1504-1555) Lene Olufsdatter Gyldensterne / Elsebet Olufsdatter Gyldenstierne / Otto Olufsen Gyldenstierne / Ludvig Olufsen Gyldenstierne / Mogens Munk / Thomas Juel / Axel Nielsen Arenfeldt
(1555-1572) Mogens Munks dødsbo / Iver Thomsen Juel / Hartvig Thomsen Juel / Axel Nielsen Arenfeldts dødsbo
(1572-1610) Hans Axelsen Arenfeldt
(1610-1614) Ingeborg Hansdatter Arenfeldt gift Normand
(1614-1645) Ernst Normand
(1645-1658) Ingeborg Hansdatter Arenfeldt gift Normand
(1658) Kirstine Ernstsdatter Normand gift von Pentz
(1658-1665) Joachim Frederik von Pentz
(1665-1674) Peder Reedtz
(1674-1707) Holger Pedersen Reedtz
(1707-1732) Berte Christine Juel gift Reedtz
(1732-1742) Niels Holgersen Juel Reedtz
(1742-1762) Mette Johanne Arenfeldt gift (1) Reedtz (2) Bille
(1762-1766) Holger Nielsen Juel Reedtz / Henrik Bille
(1766-1797) Holger Nielsen Juel Reedtz
(1797-1830) Niels Holgersen Juel Reedtz
(1830-1835) Cathrine Sophie Wilhelmine Benzon gift Reedtz / Holger Christian Reedtz
(1835-1845) Holger Christian Reedtz / Otto Nielsen Juel Reedtz
(1845-1857) Holger Christian Reedtz
(1857-1858) Adelheid Krag-Juel-Vind-Friis gift (1) Reedtz (2) Grundtvig
(1858-1877) Niels Holgersen Juel Reedtz / Holger Holgersen Juel Reedtz
(1877-1898) digterprinsen Emil von Schönaich-Carolath
(1898-1908) Frederik baron Wedel-Jarlsberg
(1908-1925) Einer Viggo Schou
(1925-1952) Elisabeth Döcker gift (1) Schou (2) Falbe-Hansen
(1952-1957) Herbert William Döcker Schou
(1957-) A/S Schou-Palsgård

Credin

Einer Viggo Schou købte Palsgaard i 1908. Han var direktør for Otto Mønsteds Margarinefabrikker i London og fik patent på en vigtig ingrediens i margarineproduktionen. Derfor opførte han på Palsgaard et mindre fabriksanlæg, eget elværk og arbejderboliger rundt om på gården. Han døde i 1925, men hans enke Elisabeth og sønnen Herbert videreførte hans værk og stiftede i 1930 firmaet Credin, der har udviklet sig til en stor industrivirksomhed, som fremstiller emulgatorer, stabilisatorer og andre specialiserede ingredienser til bagerier og fødevareindustri.^[2]

Schou Fondet

Herbert Schou overtog Palsgaard i 1952. I 1957 oprettede han familieaktieselskabet A/S Schou-Palsgaard, som blev ejer af gården. Selskabet ændrede senere navn til Palsgaard A/S. Både gården og industrivirksomhederne hører nu under Schou Fondet, der også har som formål at bevare parken og vedligeholde hovedbygningen som en levende familiebolig, gerne for fondets direktør.^[3] Posten som koncerndirektør i fondet er nu gået videre til 3. generation: Birger Brix overtog posten efter sin far, Knud Brix, og fik i 2018 sin søn Anders Brix som efterfølger.^[4]

Parken

Der er offentlig adgang til Palsgaard slotspark, som er på 21 hektar og rummer mange sjældne planter. I de senere år er der opstillet moderne skulpturer. Parken har siden 1972 dannet ramme om Palsgaard Sommerspil, som fra 1988 er spillet på Gudrun Schous Friluftsscene. Den er opkaldt efter Palsgaards sidste godsejerfrue, der var teaterinteresseret og fik scenen som gave af Schou Fondet, da hun blev 80 år.

Kyststien

Kyststien Snaptun-Juelsminde passerer både Palsgaard og det middelalderlige voldsted. Fra stien kan man tage en afstikker ud på halvøen As Hoved,^[5] der også hører til Palsgaards jorder.

Galleri

Palsgård voldsted
Avlsbygninger og gildesal
Avlsbygninger på Palsgård
Obelisk til minde om Reedtz-slægtens over 200 år på Palsgård
Mindesten over Einer Viggo Schou ved Svanesøen i Juelsminde
Hovedbygningen fra havesiden, til venstre tøndeformet skulptur

Noter

^ VisitDenmark: Palsgaard Slot
^ "Credin: Om os, Historie". Arkiveret fra originalen 11. maj 2019. Hentet 11. maj 2019.
^ Schou Fondet
^ Fibiger, Emil (5. april 2018). "Palsgaard-boss Birger Brix går på pension - hans efterfølger er allerede fundet”. Vejle Amts Folkeblad (vafo.dk)
^ "Danmarks Fugle og Natur: As Hoved Skov". Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 11. maj 2019.

Eksterne kilder/henvisninger

Peter Sørensen: Palsgaard : gods og industri : Einar Viggo Schou - Herbert Schou, 1908-1985, Systime 2003 ISBN 978-87-616-0827-7
VisitJuelsminde: Kyststien Snaptun - Juelsminde

[1] VisitDenmark: Palsgaard Slot

[2] "Credin: Om os, Historie". Arkiveret fra originalen 11. maj 2019. Hentet 11. maj 2019.

[3] Schou Fondet

[4] Fibiger, Emil (5. april 2018). "Palsgaard-boss Birger Brix går på pension - hans efterfølger er allerede fundet”. Vejle Amts Folkeblad (vafo.dk)

[5] "Danmarks Fugle og Natur: As Hoved Skov". Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 11. maj 2019.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]