Spring til indhold

Prosa (fagforening)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra PROSA (fagforening))
For alternative betydninger, se Prosa (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Prosa)
Prosa
Virksomhedsinformation
SelskabsformForening Rediger på Wikidata
Grundlagt15. februar 1967 Rediger på Wikidata
HovedsædeVester Farimagsgade, Danmark Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
60±1 (2022) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer39628228 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/39628228 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Prosa's Odense afdeling

PROSA blev dannet den 15. februar 1967[1] og er en dansk fagforening for ansatte i it-branchen samt it-studerende. PROSA var en del af den faglige hovedorganisation FTF; men siden d. 1. januar 2019 har PROSA[2] været en del af FH.[3]

PROSA havde i 2019 15.271 medlemmer.[4]

PROSA er partipolitisk uafhængig og har valg til formandsposten hvert anden år for at forebygge magtmisbrug.[5]

Organisationen

[redigér | rediger kildetekst]

Den øverste myndighed i PROSA er delegeret forsamlingen, og den bliver afholdt hvert andet år. Der bliver blandt andet stemt om vedtægter og valg til hovedbestyrelsen. Imellem delegeret forsamlingerne er den øverste myndighed i foreningen hovedbestyrelsen, som består af et fast antal medlemmer, som bliver valgt på delegeret forsamlingen og et medlem fra hver lokalafdeling.

Hver lokalafdeling har egen bestyrelse, som tager de lokale beslutninger og er valgt blandt lokalafdelingens medlemmer.

Derudover er der en række udvalg som arbejder med forskellige områder som arbejdsmiljø, uddannelse og overenskomster.

Har siden 1974 haft egen a-kasse som blev statsanerkendt i 1977.

Lokalafdelinger

[redigér | rediger kildetekst]
  • PROSA/CSC – for alle de medlemmer som er ansat hos CSC Danmark.
  • PROSA/Offentlig – for alle de medlemmer som er ansat i regionerne, kommunerne og staten.
  • PROSA/SAS – for alle de medlemmer som ansat i SAS|Danmark og ScandinavianIT Group – SIG (tidligere SAS Data)
  • PROSA/STUD – for alle de medlemmer som er studerende på en it-uddannelse og it-lærlinge på en erhvervsuddannelse i Danmark.
  • PROSA/VEST – for alle de medlemmer som er ansat i en virksomhed vest for Store Bælt.
  • PROSA/ØST – for alle de medlemmer som er ansat i en virksomhed øst for Store Bælt.

PROSA's formænd

[redigér | rediger kildetekst]
  • Anker Mørk Thomsen (1972 – 1976)
  • Erik Kristensen (1976 – 1981)
  • Hans Irgens (1981 – 1985)
  • Steffen Stripp (1985 – 1990)
  • Bodil Toft (1990 – 1996)
  • Peter Christensen (1996 – 1999)
  • Henrik Kroos (1999 – 2002)
  • Peter Ussing (2002 – 2008)
  • Niels Henrik Bertelsen[6] (2008 – )

Interne medier

[redigér | rediger kildetekst]

Prosa har sit eget medlemsblad Prosabladet, som udkommer 11 gange om året og har et oplæg på 12.600 [7]

PROSA/STUD som er lokalafdelingen for studerende i PROSA, har tidligere haft deres eget medlemsblad '"PROSIT" og senere 'Bufferlow.

I marts 2007 fik PROSA stor opmærksomhed da de samsendte anonymiserings cd'en Privatlivets fred sammen med Prosabladet. Dette blev gjort som en protest imod Logningsbekendtgørelsen, og for at sætte fokus på digital overvågning.[8]

Udover at kæmpe for bedre arbejdsforhold har PROSA også en række andre holdninger som de kæmper for som blandt andet indbefatter:

  • For åbne standarder
  • For beskyttelse af privatlivets fred
  • For bedre it-uddannelser
  • Mod overvågning
  • Mod softwarepatenter
  • Mod medielicens

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ PROSAs historie
  2. ^ Om Prosa
  3. ^ Hvem er FH’s medlemmer? - Fagbevægelsens Hovedorganisation
  4. ^ https://fho.dk/wp-content/uploads/2020/06/medlemstal-31-12-2019.pdf Hentet den 11. oktober 2022
  5. ^ http://www.prosa.dk/om-prosa/ Hentet den 8. juni 2013.
  6. ^ Formand og næstformand genvalgt
  7. ^ "Prosabladet september 2009" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 15. januar 2013. Hentet 12. september 2009.
  8. ^ "IT-Politisk forening om Privatlivets fred". Arkiveret fra originalen 2. juli 2007. Hentet 12. september 2009.