Olaf Kayser (tømrermester)
- For alternative betydninger, se Olaf Kayser. (Se også artikler, som begynder med Olaf Kayser)
Olaf Kayser | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 26. april 1920 – 11. april 1924 | |
Valgkreds | Østre Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 18. juni 1856 |
Død | 19. oktober 1925 (69 år) |
Politisk parti | Erhvervspartiet |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Olaf Vilhelm Kayser (født 18. juni 1856 i København, død 19. oktober 1925 i Hellerup) var en dansk tømrermester og politiker. Han repræsenterede Erhvervspartiet i Folketinget fra 1920 til 1924.[1]
Kayser var søn af tømrermester og medlem af Folketinget og senere Landstinget Harald Kayser. Han blev født i København i 1856. Han blev student fra Borgerdydskolen i 1873 og cand.polyt. i 1880. Fra 1875 til 1887 var Kayser lærer ved Borgerdydskolen, og han underviste ved Teknisk Selskabs Skole fra 1883 til 1897. I 1883 blev han tømrermester i sin fars virksomhed som han senere overtog.[1]
Han var i flere år bestyrelsesmedlem i Københavns Tømrerlaug og dets oldermand fra 1909 til 1921. Han var formand for Industriforeningens repræsentantskab fra 1907 til 1921 og senere næstformand. Han var også bestyrelsesmedlem i Teknisk Selskab og havde andre tillidsposter.
Olaf Kayser blev valgt til Folketinget for Erhvervspartiet i Københavns Amtskreds ved alle tre folketingesvalg i 1920 (april, juli og september).[1] Ved splittelsen af Erhvervspartiet i 1922 hvor Ludvig E. Boa og H.O. Hansen gik over til Det frisindede Landsparti, blev han den eneste tilbageværende repræsentant for Erhvervspartiet i Folketinget.[2]
Han opstillede ikke ved folketingsvalget i 1924.[1]
Olaf Kayser blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 193 og Dannebrogsmand i 1915.[1] Han døde i 1925 i Hellerup.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 130
- ^ "Medlemmerne af Rigsdagen", Aarbog for Rigsdagssamlingen 1922-23, Rigsdagen, s. 19-25