Odense Bibliotekerne
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bd/Odense_Baneg%C3%A5rd.jpg/220px-Odense_Baneg%C3%A5rd.jpg)
Odense Bibliotekerne er folkebibliotek for Odense Kommune og centralbibliotek for Fyn (dog ikke Middelfart Kommune). Biblioteket blev etableret i 1924 og besøges af cirka 1,5 mio. mennesker årligt og udlåner omkring 2,3 mio materialer ud.
Hovedbiblioteket er beliggende centralt i Odense Banegård Center og inkluderer Musikbiblioteket[1] med Skandinaviens største musiksamling.
Lokalhistorisk Bibliotek disponerer over en omfattende lokalhistorisk samling af litteratur om Odense og Fyn, der formidles i samarbejde med Stadsarkivet i Historiens Hus, der ligger centralt i byen ved Odense Domkirke.
Biblioteket huser et regionalt Europe Direct-informationscenter, der leverer information og aktiviteter om EU til borgerne og er national partner for den danske udgave af EU-kalenderen.
Odense Bibliotekerne indgår i nationale overbygningsfunktioner for digital musik og multimedier samt forskellige nationale nettjenester. I oktober 2006 oprettede biblioteket internet-portalen Boggnasker.dk, som henvender sig til læselystne børn og unge. I 2009 etableredes med afsæt i bibliotekets udlånssamling af grafik det fynske virtuelle kunstsamarbejde Kunstportal Fyn.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ amk (23. november 2017). "På vej mod Borgernes Hus: Hovedbiblioteket åbner igen". odensebib.dk. Odense Centralbibliotek. Hentet 13. april 2019.
![]() | Spire Denne biblioteksrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
55°24′N 10°23′Ø / 55.4°N 10.39°Ø