Arnold Busck (virksomhed)
Arnold Busck | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Grundlagt | 5. november 1896 | (som B. & Wisbech)
Grundlægger | Arnold Busck og J.L. Wisbech |
Opløst | 27. april 2020 |
Hovedsæde | København, Danmark |
Nøglepersoner | Helle Busck Fensvig (2010, direktør)[1] |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 42527416 |
OpenCorporates | dk/42527416 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Arnold Busck A/S var en dansk boghandlerkæde, der blev grundlagt af Arnold Busck i 1896 og blev aktieselskab i 1969. Virksomheden gik konkurs i 2020, hvorved samtlige butikker på nær én lukkede. Arnold Busck omsatte i regnskabsåret 2018/19 for 316 mio. kr. og beskæftigede 230 fuldtidsansatte.[2]
Kæden er en kapitalkæde, som er blevet drevet af bl.a. fire generationer i Busck-familien. Foruden boghandlerne omfattede koncernen oprindeligt også Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, der dog blev solgt fra til Gyldendal i 2016. I 2008 købte kæden sig større gennem et opkøb af B.O. Bøger.
Kæden omfattede 29 butikker før konkursen. Mange af dem er siden overtaget af Bog & idé. Kædens flagskibsbutik på Købmagergade i København blev frasolgt til Politikens Boghal, der driver den videre under Arnold Busck-navnet.
Konkurs
[redigér | rediger kildetekst]Den 27. april 2020 lukkede firmaet alle butikker og indgav konkursbegæring på grund af omsætningstab i forbindelse med samfundsnedlukningen under den verdensomspændende coronaviruspandemi. Virksomheden havde længe haft økonomiske problemer, som blandt andet skyldtes svære problemer ved implementering af et nyt IT-system samt en større vandskade i et filial.[3]
I forbindelse med konkursen blev det eksisterende aktieselskab omdøbt til "Selskabet af 27.04.2020 A/S".[4]
8. maj 2020 meddeltes det på arnoldbusck.dk at en række butikker er åbne igen.[5][6] Det omfatter i første omgang Købmagergade, Hellerup, Espergærde, Helsinge, Odense, Herning, Helsingør, Esbjerg, Haderslev, Holstebro, Køge, Randers og Svendborg, Aarhus og Aalborg City.
Butikker
[redigér | rediger kildetekst]Pr. 11. april 2017 havde kæden følgende butikker:[kilde mangler]
Region | Antal | By |
---|---|---|
Region Hovedstaden | 12 | Ballerup, Birkerød, Espergærde, Hellerup (Strandvejen), Helsinge, Helsingør (Stengade), København (Købmagergade x2, Valby), København N - Arnold Busck LAB, Lyngby, Rødovre |
Region Sjælland | 3 | Køge, Nykøbing F, Roskilde |
Region Syddanmark | 8 | Esbjerg, Haderslev, Kolding, Odense (Rosengårdcentret, Vestergade), Svendborg, Sønderborg, Vejle |
Region Midtjylland | 4 | Herning, Holstebro, Randers, Aarhus |
Region Nordjylland | 3 | Hjørring, Aalborg (Bispensgade, Aalborg Storcenter) |
Ledelse
[redigér | rediger kildetekst]Ledelsen[forklar yderligere] har over årene udgjort følgende:[kilde mangler]
- 1896-1901: Arnold Busck og J.L. Wisbech
- 1901-1953: Arnold Busck
- 1953-1985: Helge Arnold Busck
- 1973-2002: Allan Dittler
- 1985-2007: Ole Arnold Busck
- 2007-2010: Jørn Bach
- 2010-2020: Helle Busck Fensvig
- 2020- 2022JP/Politikens Hus, Politikens Forlag.
- 2022-: Store Manager Julie Mette Hyld Peitersen / Politikens Forlag
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Signe Ferslev Pedersen (4. november 2015). "Arnold Busck-arving skærer familiefirmaet til". Business.dk. Berlingske. Hentet 5. juni 2017.
- ^ Årsregnskab for Arnold Busck, 2018/19, virk.dk
- ^ Arnold Busck lukker alle butikker, TV2, 27. april 2020.
- ^ Virk.dk
- ^ arnoldbusck.dk: Butikker Arkiveret 23. november 2018 hos Wayback Machine Hentet 8. maj 2020
- ^ Ekstrabladet: Arnold Busck genåbner ikonisk forretning lørdag