Nostratiske sprog
Nostratiske sprog er en hypotetisk sproglig storæt, hvortil mange forskellige sprogfamilier i Europa, Nordafrika og Asien måske hører. Betegnelsen er international, men stammer fra den danske sprogforsker Holger Pedersen, der benævnte den efter det latinske ord nostras 'vore landsmænd'.
Selvom et fjernt slægtskab mellem flere sprogætter i Eurasien har været foreslået allerede i 1800-tallet, var det først i 1960'erne, at de to russiske sprogforskere Aharon Dolgopolsky og Vladislav M. Illich-Svitych formulerede en detaljeret teori herom. De gjorde det uafhængigt af hinanden, men blev ført sammen af Vladimir Dybo.
Den nostratiske sprogæt omfatter ifølge Dolgopolsky 1998 følgende sprogætter:
- indoeuropæiske sprog
- uralske sprog (herunder finsk-ugriske sprog og samojediske sprog)
- altaiske sprog (herunder tyrkiske sprog, mongolske sprog, tungusiske sprog og måske japansk og koreansk)
- afroasiatiske sprog (herunder bl.a. semitiske sprog)
- dravidiske sprog i Sydindien (bl.a. tamil)
- kartvelske sprog i Sydkaukasus (bl.a. georgisk)
Sidenhen har sprogforskere som Allan Bomhard, Joseph Greenberg og Irén Hegedüs tilføjet følgende grupper:
tre sibiriske sprogætter:
og de uddøde:
- †tyrrhenske sprog (herunder †etruskisk)
- †elamitisk, oftest grupperet sammen med dravidisk
- †sumerisk, verdens tidligst overleverede sprog
Det hypotetiske sprog, fra hvilket alle disse andre sprogætter skulle være udviklet, benævnes proto-nostratisk eller det nostratiske grundsprog. Nogle sprogforskere anser det for at have været talt et sted i Den Frugtbare Halvmåne for måske 15.000 år siden.
I modsætning til mange andre foreslåede storætter hviler hypotesen om det nostratiske sprogslægtskab stort set på anvendelsen af den traditionelle komparative metode, hvormed man siden slutningen af 1800-tallet har bestemt, at sprog er beslægtet med hinanden. Der synes at være både systematiske lydkorrespondenser mellem de nostratiske sprog og fælles grammatiske elementer. Ikke desto mindre er hypotesen om de nostratiske sprogs slægtskab endnu ikke generelt accepteret blandt sproghistorikere rundt omkring i verden. Metoderne har ofte været kritiseret, men mange fagfolk afviser ikke hypotesen; de nøjes med at konstatere, at der endnu ikke foreligger fældende beviser for slægtskabet. Der foregår en livlig debat i internationale sprogforskerkredse både mellem skeptikerne og tilhængerne af hypotesen på den ene side og mellem forskellige skoler af tilhængere på den anden side, der er uenige om enkeltheder i teorien – fx om hvilke sprogætter der skal inkluderes.
Nostratisk poesi
[redigér | rediger kildetekst]Den afdøde russiske nostratiker Vladislav Illich-Svitych forfattede et digt på proto-nostratisk; det kan læses som en kommentar til de af hans kolleger, der er skeptiske over for hypotesen:
nostratisk (Illich-Svitych's notation) | nostratisk (IPA) | russisk | dansk oversættelse |
---|---|---|---|
K̥elHä wet̥ei ʕaK̥un kähla | /K̕elHæ wet̕ei ʕaK̕un kæhla/ | Язык – это брод через реку времени, | Sproget er et vadested over tidens flod |
k̥aλai palhʌ-k̥ʌ na wetä | /k̕at͡ɬai palhVk̕V na wetæ/ | он ведёт нас к жилищу умерших; | det fører os til de dødes bolig; |
śa da ʔa-k̥ʌ ʔeja ʔälä | /ɕa da ʔak̕V ʔeja ʔælæ/ | но туда не сможет дойти тот, | men han kan ikke komme dertil |
ja-k̥o pele t̥uba wete | /jak̕o pele t̕uba wete/ | кто боится глубокой воды. | [han] som er bange for det dybe vand |
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Allan R. Bomhard, John C. Kerns: The Nostratic Macrofamily. A Study in Distant Linguistic Relationship; Mouton De Gruyter. Berlin/New York 1994. (engelsk)
- Aharon Dolgopolsky: The Nostratic Macrofamily and Linguistic Palaeontology; The McDonald Institute for Archaeological Research, Oxford 1998. (engelsk)
- Joseph H. Greenberg: Indo-European and its Closest Relatives. The Eurasiatic Language Family; Band 1: Grammatik; Band 2: Lexikon; Stanford University Press, Stanford (Calif.) 2000 und 2002.
- Heinrich Koppelmann: Die Eurasische Sprachfamilie; Carl Winters Universitätsbuchhandlung, Heidelberg 1933.
- Holger Pedersen: "Die indogermanisch-semitische Hypothese und die indogermanische Lautlehre"; Indogermanische Forschungen 22; 1908. (tysk)
- Holger Pedersen: Zur Frage der Urverwandtschaft des Indoeuropäischen mit dem Finno-Ugrischen; MSFO 67; 1933. (tysk)
- Colin Renfrew, Daniel Nettle (Red.): Nostratic: Examining a Linguistic Macrofamily; The McDonald Institute for Archaeological Research, Oxford 1999. (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Guido Barbujani and Andrea Pilastro: "Genetic evidence on origin and dispersal of human populations speaking languages of the Nostratic macrofamily" (Proc. Natl. Acad. Sci. USA; vol. 90, pp. 4670-4673, may 1993) Arkiveret 5. juli 2016 hos Wayback Machine
- Allan R. Bomhard: "Recent Trends in Nostratic Comparative Linguistics" (Bulletin of the Georgian National Academy of Sciences, vol. 2, no. 4, 2008) (Webside ikke længere tilgængelig)
- Allan R. Bomhard: "Reconstructing Proto-Nostratic: Comparative Phonology, Morphology, and Vocabulary" (Leiden Indo-European Etymological Dictionary Series, 6; 2008)
- Allan R. Bomhard: "The Current status of Nostratic Studies" (The Macro-Comparative Journal, vol. 1, no. 1)
- Aharon Dolgopolsky: Nostratic Dictionary; McDonald Institute for Archaeological Research 2008
- Arnaud Fournet (anmeldelse af: Allan R. Bomhard: Reconstructing Proto-Nostratic, Comparative Phonology, Morphology, and Vocabulary, 2008
- Brian D. Joseph: On Nostratic: The Search for Linguistic Roots
- Marek Stachowski: "Teoria nostratyczna i szkoła moskiewska" (LingVaria 6/1, 2011; s. 241-274).
- The Urheimat of the Nostratic Languages