Kompasretning

Kompasretningerne beskriver de geografiske retninger, herunder de fire verdenshjørner. Retningen tænkes angivet fra ethvert punkt på en plan flade (et geodætisk kort) eller en kugleflade (en globus).

Verdenshjørner

Et verdenshjørne er en af de fire geografiske hovedkompasretninger (set ud fra fx et traditionelt kort der vender læseligt):

Nord som er op.
Syd som er ned.
Øst som er til højre.
Vest som er til venstre.

Desuden kan man tale om yderligere to retninger, nemlig:

Zenit som er retningen lodret opad
Nadir som er retningen lodret nedad

Kompasretninger

Flere af kompasretningerne har haft navne fra gammel tid (se nedenfor), men de øvrige kan beskrives ved angivelse af et antal grader, hvor retningen nord fastlægges som = 0°, og hvor gradtallet er stigende i solens retning (= "med uret"). Traditionelt svarer 360° til hele cirklen, men en ny skala opererer med en opdeling i 400 enheder, kaldet gon. Kompasretningerne forkortedes oprindeligt på dansk med N for nord, S for syd, Ø for øst og V for vest.^{[kilde mangler]} I dag bruges sædvanligvis de engelske forkortelser: E (East) og W (West), men nord og syd er uændret.^{[kilde mangler]}

De navngivne kompasretninger

Navn	Forkortelse	Grader	Nygrader
Nord	N	0°	0 gon
Nord til øst^[1]	N. t. Ø.	11,25°	12,5 gon
Nordnordøst	NNØ	22,5°	25 gon
Nordøst til nord	NØ. t. N.	33,75°n	37,5 gon
Nordøst	NØ	45°	50 gon
Nordøst til øst	NØ. t. Ø.	56,25°	62,5 gon
Østnordøst	ØNØ	67,5°	75 gon
Øst til nord	Ø. t. N.	78,75°	87,5 gon
Øst	Ø	90°	100 gon
Øst til syd	Ø. t. S.	101,25°	112,5 gon
Østsydøst	ØSØ	112,5°	125 gon
Sydøst til øst	SØ. t. Ø.	123,75°	137,5 gon
Sydøst	SØ	135°	150 gon
Sydøst til syd	SØ. t. S.	146,25°	162,5 gon
Sydsydøst	SSØ	157,5°	175 gon
Syd til øst	S. t. Ø.	168,75°	187,5 gon
Syd	S	180°	200 gon
Syd til vest	S. t. V.	191,25°	212,5 gon
Sydsydvest	SSV	202,5°	225 gon
Sydvest til syd	SV. t. S.	213,75°	237,5 gon
Sydvest	SV	225°	250 gon
Sydvest til vest	SV. t. V.	236,25°	262,5 gon
Vestsydvest	VSV	247,5°	275 gon
Vest til syd	V. t. S.	258,75°	287,5 gon
Vest	V	270°	300 gon
Vest til nord	V. t. N.	281,25°	312,5 gon
Vestnordvest	VNV	292,5°	325 gon
Nordvest til vest	NV. t. V.	303,75°	337,5 gon
Nordvest	NV	315°	350 gon
Nordvest til nord	NV. t. N.	326,25°	362,5 gon
Nordnordvest	NNV	337,5°	375 gon
Nord til vest	N. t. V.	348,75°	387,5 gon

Kompasretninger i navigation

Vindretninger angives efter den retning som vinden bevæger sig fra, mens strømretninger angives efter den retning strømmen bevæger sig imod. Når man f.eks. taler om "nordlig vind" eller at vinden er i nord, så betyder det altså at vinden har retning fra nord mod syd. Strømretninger angives i reglen som nordgående, vestgående og tilsvarende, hvilket sjældent giver anledning til misforståelser.

Vindretningerner fra kardinalretningerne N, V, Ø og S benævnes også Nordenvinden, Vestenvinden og Østenvinden mens den sydlige vind er navngivet efter ældre sprogbrug: Søndenvinden.

Kompasretninger i kulturhistorien

Man har længe benyttet kompasretninger som omskrivninger for geografiske eller kulturelle enheder. Vesten eller occidenten er således de kristne lande, der ligger vest for de muslimske lande. Østen eller orienten er så de lande, der ligger øst for vesten. Levanten er et andet navn for den nærmeste orient, ordet betyder den opgående sols lande.

Syden er en betegnelse for de varme lande, selv om der jo bliver koldere igen, når man har passeret ækvator.

Norden er for os de nordiske lande. Betydningen er en anden i andre områder.

Mange af de tidligste kort fremstillet i Europa, har øst anbragt øverst på kortet. Som et minde om dette, har kompasroser på kort ofte et lille kors ved øst. Det henviser også til, at øst i store træk var retningen til Jerusalem.

Trivia

Kompasretningen sydvest bør ikke forveksles med beklædningsdelen af samme navn.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet kompasretning
Kompasrose

Eksterne referencer

^ [1] Salmonsens Konversationsleksikon, bind 14

[1] [1] Salmonsens Konversationsleksikon, bind 14

[1]