Nils Nordenskiöld
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Nils Nordenskiöld | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 12. oktober 1792  Mäntsälä, Finland |
| Død | 2. februar 1866 (73 år) Helsinki, Finland |
| Nationalitet |  Finsk |
| Børn | Adolf Erik Nordenskiöld, Nils Otto Nordenskiöld, Nils Karl Nordenskiöld |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien |
| Beskæftigelse | Mineralog |
| Fagområde | Prospektering[1], mineralogi |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sankt Annas Orden, 2. klasse (1839), 2. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1835), 3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen, Ridder af Nordstjerneordenen (1842), Sankt Vladimirs orden, 4. klasse (1830) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Nils Gustaf Nordenskiöld (født 18. oktober 1792 på Frugård i Nyland, død 21. februar 1866 sammesteds) var en finsk mineralog, far til Adolf Erik Nordenskiöld.
Nordenskiöld blev student i Åbo, tog dommereksamen 1813, men helligede sig snart efter helt til mineralogien. I 1815 studerede han således Parnas berømte mineralforekomst i Finland, og efter at han 1816—17 havde studeret hos Berzelius, tog han bjergeksamen i Uppsala og blev året efter (1818) bjergmester i Finland. I de følgende år (1819—23) foretog han en længere rejse i Europa og blev 1823 "överintendent" vid bergsstaten i Finland, hvilken stilling han med en kort afbrydelse, idet stillingen var inddraget 1831-33, beholdt indtil 1855.
Vi skylder Nordenskiöld talrige arbejder, dels af almíndelig mineralogisk natur, dels og især beskrivelser af nye mineraler, endvidere adskillige skrifter vedrørende bjergværksvidenskab; han var den første, der underkastede meteorsten en rationel analyse, og han har gjort gode iagttagelser over skurestriberne i Finland. Blandt hans skrifter kan fremhæves: Bidrag till närmare kännedom af Finlands Mineraler (1820); Försök till framställning af kemiska mineralsystemet (1. udgave 1827, 2. udgave 1833); Beitrag zur Kenntniss der Schrammen in Finland (1860).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Nordenskiöld, Nils Gustaf i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)