Erland Nordenskiöld
Erland Nordenskiöld | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. juli 1877 Stockholm, Sverige |
Død | 5. juli 1932 (54 år) Johannebergs församling, Sverige |
Far | Adolf Erik Nordenskiöld |
Søskende | Gustaf E. A. Nordenskiöld |
Ægtefælle | Olga Nordenskiöld (fra 1910) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet (fra 1896) |
Medlem af | Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, etnograf, arkæolog, antropolog |
Fagområde | Etnografi, arkæologi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Göteborgs Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nils Erland Herbert Nordenskiöld (født 19. juli 1877 i Stockholm, død 5. juli 1932 i Göteborg) var en svensk friherre, forskningsrejsende og etnograf, søn af Adolf Erik Nordenskiöld.
Liv og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Nordenskiöld blev student 1896, filosofisk kandidat 1898, amanuensis ved Naturhistoriska riksmuseet i Stockholm 1906-08, 1913 intendent ved den etnografiske afdeling i Göteborgs Museum, filosofisk hædersdoktor ved Göteborgs högskola 1916, 1923 professor i etnografi ved Göteborgs högskola og medlem af "Vetenskaps- och vitterhetssamhället" i Göteborg 1918.
Rejser
[redigér | rediger kildetekst]Nordenskiöld har i etnografisk øjemed foretaget resultatrige rejser i Patagonien 1899, i grænsedistrikterne mellem Argentina og Bolivia 1901—02, i Perus og Bolivias grænsetrakter 1904—05, i Bolivia 1908—09, i Bolivia og Brasilien 1913—14. Fra disse rejser har han hjembragt store samlinger, nu for største delen opbevarede i Naturhistorisk Rigsmuseum.
Udstillinger og kongresser
[redigér | rediger kildetekst]På hans initiativ anordnedes i 1907 i Stockholm en righoldig etnografisk udstilling af genstande samlede af svenske missionærer i ulige verdensdele, og i forbindelse hermed blev under hans redaktion udgivet Etnografiska bidrag af svenska missionärer. I Afrika. Han var generalsekretær ved amerikanistkongressen i Göteborg 1923.
Æresmedlemsskaber og hædersbeviser
[redigér | rediger kildetekst]Han var æresmedlem af 15 forskellige geografiske og antropologiske selskaber, herunder fik han i 1916 det danske Geografisk Selskabs guldmedalje.
Forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]Om de sydamerikanske indianerstammer, han besøgte, har han forfattet en række videnskabelige og populære arbejder, blandt andre:
- Från högfjäll och urskogar (1902),
- Indianlif i El Gran Chaco (1910; oversat til tysk 1912),
- Indianer och hvita (1911),
- De sydamerikanska indianernas kulturhistoria (1912)
- Forskningar och äfventyr i Sydamerika (1915),
- Drömsagor från Anderna (1916)
- Comparative ethnographical studies (i 3 dele, 1919-22)
Desuden har han skrevet talrige artikler, fortrinsvis i Vetenskapens akademias handlingar, "Ymer" og i en række udenlandske tidsskrifter.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Nordenskiöld, Nils Erland Herbert i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Nekrolog i Geografisk Tidsskrift Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
- Nordenskiöld, 11. Nils Erland Herbert i Nordisk familjebok (2. udgave, 1913)
- Nordenskiöld, 11. N. Erland H. i Nordisk familjebok (2. udgave supplement, 1925)