Spring til indhold

Niels Krog Bredal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra N.K. Bredal)
Niels Krog Bredal
(fra Trondheim Byarkiv)
Personlig information
Født12. september 1733 Rediger på Wikidata
Død26. januar 1778 (44 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afDet Norske Selskab Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKomponist Rediger på Wikidata
FagområdeSyngespil Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Niels Krog Bredal (født 12. september 1733 i Trondheim, død 26. januar 1778) var en norsk syngespildigter, musikdramatiker og teaterdirektør der fra 1770 virkede i København.

Bredals navn er blandt andet kendt som forfatter af det første danske sangdrama Gram og Signe (1756) i pseudoklassisk stil.

1761-70 var Bredal borgmester i sin fødeby, men flyttede da til København, hvor han 1771 blev meddirektør ved Det Kongelige Teater. Han viste sig her ivrig for at fremme det nationale synge- og sørgespil i nær tilslutning til Johannes Ewalds bestræbelser. Selv søgte han at give sit bidrag med et nyt syngespil Tronfølgen i Sidon.

Men da den første danske teaterkritiker – Peder Rosenstand-Goiske i Den dramatiske Journal – havde givet dette en ublid medfart, hævnede Bredal sig ved at skrive en efterkomedie Den dramatiske Journal, som opførtes efter Tronfølgen 25. november 1771.

Denne uhørte fremgangsmåde gav anledning til stort spektakel i teatret, og aftenen endte med slagsmål mellem "de røde" (officererne), som tog embedsmandens parti, og "de sorte" (studenterne), som tog intelligensens og kritikkens parti. Politimesteren nedlagde forbud mod gentagelse af efterstykket, og Johannes Ewald forevigede teaterskandalen i sin lille, satiriske komedie, De brutale Klappere.

Bredals fortjeneste består deri, at han indførte det danske sangdrama på nationalscenen og derved forberedte banen for et klassisk arbejde som Ewalds Fiskerne.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.