Nådegave

Nådegave, (fra græsk) charisma, som direkte oversat betyder «gave modtaget af nåde». Det er ifølge 1. Korintherbrev gaver, som Gud gennem Helligånden giver til den enkelte kristne og til medlemmer i menigheden, for at menigheden skal fungere som en helhed i sin tjeneste over for andre kristne og verden.

I Det Nye Testamente omtales forskellige nådegaver: gaven til at tale i tunger; gaven til at tyde tungetale; gaven til at tale profetisk; gaven til at tjene; gaven til at undervise; gaven til at trøste; gaven til at give af sit eget; gaven til at vise barmhjertighed; gaven til at helbrede; gaven til at have tiltro til Gud for helt særlige ting; gaven til at lede.

Nådegaverne er mest omtalt i Det Nye Testamente i Bibelen.

Romerbrevet 12:6–8	Paulus' Første Brev til Korintherne 12:8-10	Paulus' Første Brev til Korintherne 12:28–30	Paulus' Brev til Efeserne 4:11	Peters Første Brev
Profeti At tjene At undervise Formaning At give Lederskab Tilgivelse	Meddele visdom Meddele kundskab Tro Helbredende gaver Mirakler Profeti Bedømme ånder Tungetale Tolke tungetale	Apostel Profet Lærer Mirakler Helbrede Hjælpe Lede Tungetale	Apostel Profet Evangelist Hyrde Lærer	Den, der taler Den, der tjener

• Esajas 11,2 – Herrens Ånd skal hvile over ham ...
• Romerne 11,29 – Gud angrer ikke sine nådegaver og sit kald
• Romerne 12,6 – liste over forskellige nådegaver
• 1. Korinterbrev 12,4 – forskellige nådegaver, men Ånden er den samme
• 1. Korinterbrev 12,9 – forskellige gaver, en særlig trosgave, nådegave ...
• 1. Korinterbrev 12,28 – unikke opgaver i menigheden, apostle, profeter, lærere ...
• 1. Korinterbrev 12,30 – ikke alle har fået (de samme) nådegaver ...
• Efeserbrevet 4,11 – det som kaldes de femfoldige tjenestegaver

Eksterne henvisninger

• JesusNet.dk: Hvad siger Bibelen om nådegaver og mirakler?