Spring til indhold

Kronisk træthedssyndrom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Myalgisk encefalomyelitis)
Kronisk træthedssyndrom/Myalgisk encephalopathi (CFS/ME)
Klassifikation
Information
NavnKronisk træthedssyndrom/Myalgisk encephalopathi (CFS/ME)
Synonym medNeurasteni, postviralt træthedssyndrom, chronic fatigue syndrome (CFS), idiopatisk træthedssyndrom, systemic exertion intolerance disease (SEID)
Medicinsk fagområdeNeurologi, infektionsmedicin
VarighedKronisk
ÅrsagUkendt
SKS32 DG93. 32
ICD-1032 G93. 32
DiseasesDB1645 Rediger på Wikidata
MedlinePlus001244 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM780.71,
780.79 Rediger på Wikidata
Patientplusmyalgic-encephalomyelitischronic-fatigue-syndrome-mecfs-pro Rediger på Wikidata
MeSHD015673 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kronisk træthedssyndrom/myalgisk encephalomyelitis (CFS/ME), også kendt som postviral træthedssyndrom, er en WHO klassificeret (ICD-10: G93.3 Myalgisk encephalomyelitis; ICD-11: 8E49 Postviralt Træthedssyndrom) alvorlig, kronisk og kompleks multisystemisk sygdom, der rammer nerve-, immun- og hormonsystemet.[1][2][3] Sygdommen er siden 1969 opført som en neurologisk sygdom i WHO diagnosekoderegister ICD-10 med diagnosekode G93.3 og i ICD-11 med koden 8E49. CFS/ME påvirker metabolismen, hjernen, mave-tarmflora og de såkaldte mitokondrier, dvs. musklernes energiproduktion.[4][5] Det anslås at sygdommen i ca. 80% af tilfældene udløses af en alvorlig infektion eller virus, deraf tilnavnet postviralt træthedssyndrom.[6]

Hovedsymptomet i CFS/ME er abnorm og vedvarende træthed eller energisvigt af mindst 6 måneders varighed, der ikke bedres af søvn eller hvile.[1] Desuden oplever mange patienter med CFS/ME følgende symptomer:[1]

  • hukommelses- og koncentrationsbesvær;
  • problemer med at tænke;
  • lyd- og lysfølsomhed (sensitivitet overfor sanseindtryk);
  • muskelsmerter;
  • søvnforstyrrelser og uforfriskende søvn;
  • gener fra mave-tarmsystemet;
  • hovedpine;
  • svimmelhed.

CFS/ME er kendetegnet ved post-exertional malaise (PEM). PEM er en symptomforværring, der opstår efter en mindre mental, emotionel eller fysisk anstrelgelse.[7][8] PEM er typisk forsinket med 12-48 timer og der kan gå flere dage før det forsvinder igen. I flere lande som eksempelvis USA indgår PEM som krav i de diagnostiske kriterier.[9] CFS/ME er grundet PEM en ofte invaliderende sygdom og bedres ikke af fysisk eller mental anstrengelse.

Behandling i Danmark og udlandet

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen gradueret træning (GET) og kognitiv adfærdsterapi (CBT) mod CFS/ME.[1]

Ifølge det engelske sundhedsorgan National Institute for Health and Care Excellence (NICE) og det amerikanske sundhedsorgan Center for Disease Control (CDC) findes der ingen behandling mod CFS/ME, og sygdommen anses som kronisk.[10][11][12] I 2021 fjernede NICE og CDC både GET og CBT fra deres retningslinjer, der hidtil har været anbefalet mod CFS/ME, da nyere forskning har vist, at behandlingsformerne er til skade for CFS/ME patienter.[10][11][12]

Også i Norge og Sverige frarådes GET og CBT til behandling af CFS/ME patienter, og patienterne anbefales at tilrettelægge deres dagligdag og aktiviteter for at undgå at forværre sygdommen.[13]

Der er endnu ikke fundet en sikker medicinsk årsag til CFS/ME.[1]

Relaterede tilstande

[redigér | rediger kildetekst]

CFS/ME optræder ofte sammen med andre tilstande såsom postural ortostatisk takykardi-syndrom, fibromyalgi, mastocytose og Ehlers-Danlos syndrom.[14]