Masurisk (dialekt)
Masurisk (maz: Mazurská Gádka polsk: Mazurski; tysk: Masurisch) var en polsk dialekt, som blev talt af masurer i Østpreussen, som var efterkommere af folk fra Masovien.
Siden 1300-tallet havde folk fra Masovien bosat sig i det sydlige Preussen, som var blevet hærget af den Tyske Orden i deres korstog mod de indfødte gammelpreussere. Ifølge andre kilder flyttede folk fra Masovien først til det sydlige Preussen efter den protestantiske reformation, hvor Preussen blev lutheransk i 1525. Masurerne var fortrinsvis protestanter i modsætning til deres fortrinsvis katolske naboer i hertugdømmet Masovien, som blev en del af Polen i 1526. En ny dialekt udvikledes i Preussen, adskilt fra det øvrige polske sprogområde. Den masuriske dialekt indeholdt mange tyske og gammelpreussiske ord, men blev talt med polske endelser.
Fra 1870'erne begyndte tyske embedsmænd at begrænse brugen af andre sprog end tysk i Preussens østlige provinser.[1] Mens masurer i 1880 stadig blev behandlet som polakker i Tyskland, indledte de tyske myndigheder omkring år 1900 en række tiltag, som skulle fortyske og adskille dem fra den polske nation ved at skabe en selvstændig identitet.[2] Efter 1. verdenskrig blev der i overensstemmelse med Versailles-traktaten afholdt en folkeafstemning den 11. juli 1920 i Østpreussen, hvor masurerne skulle tage stilling til, om de ønskede at tilhøre Polen eller det tyske Østpreussen. Omkring 98% stemte for Tyskland.
I starten af det 20. århundrede var de fleste masurer i det mindste tosprogede og kunne tale tysk. I nogle områder talte omkring halvdelen fortsat masurisk – i det mindste i hjemmene. I 1925 angav kun 40.869 personer, at masurisk var deres modersmål, mens mange anså tysk for at være deres modersmål og masurisk blot en lokal dialekt. I starten af 1930'erne var støtten til nazisterne høj i Masurien, især ved valgene i 1932 og 1933. Nazistiske møder under valgkampene blev holdt på masurisk.[1]
Udskiftningen af masurisk til fordel for tysk var ikke afsluttet, da den sovjetiske Røde Hær erobrede det masuriske Østpreussen i januar 1945 under 2. verdenskrig. Området blev i overensstemmelse med Potsdamaftalerne overdraget til Polen efter krigen. I forbindelse med kampene under krigen og fordrivelserne i årtierne efter krigen havde de fleste masurisktalende indbyggere forladt området og var taget til Vesttyskland, hvor de hurtigt blev assimileret. Som følge heraf uddøde den masuriske dialekt stort set.[3]
Ortografi
[redigér | rediger kildetekst][1] Arkiveret 24. januar 2017 hos Wayback Machine
| 'Masurisk' | Eksempler |
| a, A | pask, Nikołajki |
| á, Á | wáju |
| ä, Ä | wschodnie mätkiä |
| b, B | bór |
| c, C | cółno |
| č, Č | spač, spacź |
| d, D | dóra |
| e, E | psies |
| é, É | mléko |
| f, F | fejfka |
| g, G | geš, gesź |
| h, H | héwo |
| i, I | mÿgi, migi |
| j, J | jo |
| k, K | klémpa |
| l, L | listkář, listkárż |
| ł, Ł | głupsi |
| m, M | moznošč, moznosźcź |
| n, N | nelka |
| ń, Ń | přÿńdó, prżińdó |
| o, O | muchor |
| ó, Ó | dómb |
| ô, Ô | ôčec, uocźec |
| p, P | prask |
| r, R | rek |
| ř, Ř | wéngoř, wéngorż |
| s, S | saniec |
| š, Š | šwam, sźwam |
| ś (si), Ś | psiwo, Gołdapś |
| t, T | tlo |
| u, U | muši, musźi |
| û, Û | ûlica, uulica |
| w, W | wáju |
| ÿ, Ÿ | nÿstÿ, nysti |
| z, Z | zégáwka |
| ž, Ž | kižlák, kiż'lák |
| ź, Ź | bzije, gołómbź |
| Digraf | |
| dž | Džałdowo, Dżiałdowo |
Kasus
[redigér | rediger kildetekst][https://web.archive.org/web/20170124100804/http://mazurska.eu/ Arkiveret 24. januar 2017 hos Wayback Machine [2]]
| Kasus | ||
|---|---|---|
| Singularis | Pluralis | |
| Nominativ | ksiát | ksiátÿ |
| Genitiv | ksiátu/ksiáta | ksiátów |
| Dativ | ksiát|oju, ochiu, oziu | ksiátám |
| Akkusativ | ksiát, ksíáta | ksiátÿ |
| Instrumentalis | ksiátem | ksiát|ani, amni, ami |
| Lokativ | ksiácie | ksiátach |
| Vokativ | ksiácie! | ksiátÿ! |
Af de indoeuropæiske otte kasus findes ablativ ikke i masurisk.
Verbet at være
[redigér | rediger kildetekst]| Fortid | Nutid | Fremtid | ||
| Pronomen | Masurisk | Masurisk | Polsk | Masurisk |
| Já | já buł / ém buł / bułém | Em je | Ja jestem | bénde/béde |
| Tÿ | tÿsź buł / tÿsź buła / esź buł (+a) | Tÿś je | Ty jesteś | béndžes/bédžes |
| Ón/Óna/Óno | ón buł, óna buła, óno buło/bÿło | Ón/Óna jes | On/Ona jest | béndže/bédže |
| Mÿ | mÿ bÿli / mÿ bÿlim / mÿ bÿliźwa | Em só/Mÿ jest | My jesteśmy | béndžém/bédžém/bédžewa |
| Wÿ | wÿ bÿli / wÿ bÿlisźta / (e)sźta bÿli | Wyśta só/Wÿ jeśteśta | Wy jesteście | bédžeta/béndžeta |
| Óni/Óne | óne/óni bÿli | Óni/Óne só | Oni/One są | bédó/béndo |
Konjugation
[redigér | rediger kildetekst]- · AČ
| Já | znám |
| Tÿ | znás |
| Ón/Óna | zná |
| Mÿ | znawa |
| Wÿ | znata |
| Óni/Óne | znajó |
dumač - tror (dumam, dumas, dumá, dumawa, dumata, dumajó),
kupač - købe (kupam, kupas, kupá, kupawa, kupata, kupajó)
- · EČ
| Já | mÿšle |
| Tÿ | mÿšlis |
| Ón/Óna | mÿšli |
| Mÿ | mÿšlim/mÿšliwa |
| Wÿ | mÿšlita |
| Óni/Óne | mÿšló |
- · OWAČ
| Já | koménderuje |
| Tÿ | koménderujes |
| Ón/Óna | koménderuje |
| Mÿ | koménderujém |
| Wÿ | koménderujeta |
| Óni/Óne | koménderujó |
Ordbog
[redigér | rediger kildetekst][https://web.archive.org/web/20091226171137/http://diec.mazurska.luteranie.pl/pl/biuletyn/msgwarymazur.htm Arkiveret 26. december 2009 hos Wayback Machine [4]][https://web.archive.org/web/20170217202420/http://woznice.republika.pl/slowniczek_gwary_mazurskiej.htm Arkiveret 17. februar 2017 hos Wayback Machine [5]][6]
| Masurisk | Tysk | Polsk |
| abštÿsikant | Junggeselle | walarek, zalotnik |
| aštÿchnÿ | hastig | porywczy |
| bach | Kind | dziecko |
| best | Flieder | bez |
| bónowač | herumschwirren | bzykać |
| bónÿ | Bohnen | fasola |
| brédek | Brötchen | bułka |
| buber | Saubohne | bób |
| bulwÿ | Kartoffeln | ziemniaki |
| bursa | Geldbörse | portmonetka |
| cajtunek | Zeitung | gazeta |
| cegój | warum? | dlaczego? |
| čiskač | werfen | rzucić |
| chrachór | Taucher | nurek |
| cÿtrona | Zitrone | cytryna |
| dek | Dach | dach |
| drómel | Trommel | bęben |
| drón | Drohn | truteń |
| drózdÿ | Stare | szpaki |
| durowač | bestehen | trwać |
| dÿšlo | Deichsel | dyszel |
| érdbera | Walderdbeere | poziomka |
| fana | Fahne | flaga |
| farÿna | Zucker | cukier |
| feler | Fehler | błąd |
| fifák | Schlitzohr | nieszczery |
| flanca | Sämling | sadzonka |
| frÿštÿk | Frühstück | śniadanie |
| gbur | Bauer, Landwirt | rolnik, gospodarz |
| geš | Gans | gęś |
| giérÿ | Beine | nogi |
| gréfnÿ | flink | sprytny |
| gřniota | Gewitter | burza z piorunami |
| háka | Hacke | motyka |
| háuptniasto | Hauptstadt | stolica |
| hučik | Hut | kapelusz |
| huncfot | Weiberheld | kobieciarz |
| jébel | Hobel | strug |
| jegoda | Heidelbeere | jagoda |
| káfej | Kaffee | kawa |
| káncÿnał | Gesangbuch | śpiewnik kościelny |
| kasta | Kasten | skrzynia |
| keksÿ | Kekse | ciasteczka |
| klapštula | Butterbrot | kanapka |
| kléta | Gerücht | plotka |
| kléwer | Klee | koniczyna |
| knéfel | Knopf | guzik |
| klónkra | Holzlöffel | drewniana łyżka |
| kokošiniec | Hühnerstall | kurnik |
| košór | Feuerhaken | pogrzebacz |
| kówera | Umschlag | koperta |
| krakia | Krähe | wrona |
| krÿstómbrÿ | Stachelbeeren | agrest |
| kukáwkia | Kuckuck | kukułka |
| kupač | kaufen | kupować |
| kurpsie | Latschen | chodaki |
| łapém | offen | otwarte |
| Mazurÿ | Masuren (Volk) | Mazurzy |
| méntel | Schmetterling | motyl |
| muchor | Fliegenpilz | muchomor |
| nicht | niemand | nikt |
| niések | Sack | worek, torba |
| ôbléta | Kleidung | odzież |
| oddazinÿ | Hochzeit | ślub |
| piláki | Entenküken | kaczuszki |
| pitróla | Petroleum | nafta |
| plik | Glatze | łysina |
| plómpa | Pumpe | pompa |
| plumÿ | Pflaumen | śliwki |
| práwÿ | Röhrling | borowik |
| prÿnc | Prinz | książę |
| psiwo, bir | Bier | piwo |
| pupa | Puppe | lalka |
| redošč | Freude | radość |
| régal | Wandregal | półka |
| rektór | Lehrer | nauczyciel |
| scérnÿ | echter | prawdziwy |
| scubeł | Hecht | szczupak |
| stérač | verlieren | zgubić |
| stimač | fotografieren | fotografować |
| stréfle | Strümpfe | pończochy |
| šurek | Knabe | chłopczyk |
| šwam | Badeschwamm | gąbka |
| táskia | Tasse | filiżanka |
| téja | Tee | herbata |
| tÿna | Tonne | beczka |
| topek | Töpfchen | nocnik |
| tropki | Tropfen | kropelki |
| waba | Wabe | włoszczyzna |
| wálnÿ | groß | duży |
| wašlap | Geschirrtuch, Waschlappen | ścierka |
| wej lo! | sieh mal! | spójrz tylko! |
| wéla | Welle | fala |
| wérÿ | Bett | łóżko |
| zaft | Saft | sok |
| za šiła | ziemlich viel | zbyt wiele |
| zaûsnik | Ohrring | kolczyk |
| zdrednie | Gefährlich | niebiezpiecznie |
| zégáwka, zégáwkia | Brennesseln | pokrzywa |
| zietř | Wind | wiatr |
| zrének | Morgen | poranek |
| zÿcher ze jo | selbstverständlich | oczywiście |
Måneder af året
[redigér | rediger kildetekst]| Måned - Nieszióndz | |
| Tysk-latinske System | Slavisk System |
| Anuar | Stÿceń |
| Fébruar | Lutÿ |
| Marc | Maržec |
| Aprÿl | Ksieczeń |
| Mej | Maj |
| Juni | Cérziec |
| Juli | Lÿpsiec |
| Áugust | Siéržpsiéń |
| Zeptémber | Wržeszień |
| Október | Paźdžiérnik |
| Nowémber | Listopat |
| Décémber | Grudnik |
Stednavne
[redigér | rediger kildetekst][https://web.archive.org/web/20170124100817/http://mazurska.eu/mapa-mazur/ Arkiveret 24. januar 2017 hos Wayback Machine [8]]
| Masurisk | Polsk |
| Bziáłá | Biała |
| Džałdów | Działdowo |
| Gołdapś | Gołdap |
| Jáńsbork | Pisz |
| Lec | Giżycko |
| Łék | Ełk |
| Nibork | Nidzica |
| Nikołajki | Mikołajki |
| Ôleck | Olecko |
| Ôlštÿnek | Olsztynek |
| Ôřés | Orzysz |
| Ôstród | Ostróda |
| Pasÿń/Pasÿmek | Pasym |
| Rastémbork | Kętrzyn |
| Rÿn | Ryn |
| Scÿtno | Szczytno |
| Wéngobork | Węgorzewo |
| Zielbark | Wielbark |
| Zondzbork | Mrągowo |
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Clark, Christopher (2006). Iron Kingdom: The Rise and Downfall of Prussia 1600–1947. Cambridge: Belknap Press of Harvard. s. 776. ISBN 067402385-4.
- ^ Becoming German: Lessons from the Past for the Present Brian McCook in Leitkultur and Nationalstolz-Tabu -German Phenomena? Bonn, April 2002 Alexander von Humboldt Foundation pp. 33-42
- ^ Ulrich Mai (2005). "Masuren" (tysk). Hentet 2009-05-25.