Mario J. Molina
 Mario J. Molina | |
|---|---|
2011 | |
| Personlig information | |
| Født | Mario José Molina Henríquez  19. marts 1943 Mexico City, Mexico |
| Død | 7. oktober 2020 (77 år) Mexico City, Mexico |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Nationalitet |  Mexicansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Freiburgs Universitet (fra 1965), University of California, Berkeley (1968-1972), Universidad Nacional Autónoma de México (fra 1960) |
| Medlem af | National Academy of Sciences, American Association for the Advancement of Science, National Academy of Medicine, Colegio Nacional, Mexikanske Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kemiker, ingeniør |
| Fagområde | Fysisk kemi, kemi, kemiteknik |
| Deltog i | World Economic Forum åresmøde 2015 |
| Arbejdsgiver | Jet Propulsion Laboratory (1980-1989), Massachusetts Institute of Technology (1989-2005), University of California, San Diego (fra 2005), University of California Irvine (1973-1980) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Camille Dreyfus Teacher-Scholar Awards[1], Ridder af Æreslegionen (2012), æresdoktor ved University of Miami (2001), Great Immigrants Award (2009), NASA Exceptional Scientific Achievement Medal (1989) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i Kemi 1995 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mario José Molina-Pasquel Henríquez (født 19. marts 1943, død 7. oktober 2020)[2] var en mexicansk kemiker, der er kendt for sin afgørende rolle i opdagelsen af det antarktiske ozonhul. Han modtog nobelprisen i kemi i 1995 sammen med Frank Sherwood Rowland og Paul J. Crutzen for sin rolle med at kaste lys over truslen mod Jordens ozonlag fra chlorofluorocarbon-gasser (også kendt som CFC-gasser). Han blev den første mexicanskfødte person, der modtog nobelprisen i kemi.[3]
I 2004 tog Molina et job som professor ved University of California, San Diego og Center for Atmospheric Sciences ved Scripps Institution of Oceanography. Molina var også direktør for Mario Molina Center for Energy and Environment i Mexico City. Molina var politisk rådgiver for Mexicos præsident Enrique Peña Nieto.[4]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Mario Molina, Mexico chemistry Nobel winner, dies at 77 (engelsk), phys.org, 8. oktober 2020, hentet 8. oktober 2020
- ^ García Hernández, Arturo (1995-10-12). "Ojalá que mi premio estimule la investigación en México". La Jornada (spansk).
Mario Molina, primer mexicano que obtiene el premio Nobel de Química...
- ^ Governments Await Obama’s Move on Carbon to Gauge U.S. Climate Efforts 26. maj, 20001455 NYT
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Centro Mario Molina (spansk)
- Center for Oral History. "Mario J. Molina". Science History Institute.
- Caruso, David J.; Roberts, Jody A. (7. maj 2013). Mario J. Molina, Transcript of an Interview Conducted by David J. Caruso and Jody A. Roberts at The Mario Molina Center, Mexico City, Mexico, on 6 and 7 May 2013 (PDF). Philadelphia, PA: Chemical Heritage Foundation. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. oktober 2020. Hentet 24. november 2019.
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |