Spring til indhold

Malthe Engelsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Malte Engelsted)
Malthe Engelsted
Malte Engelsted
Foto: N.E. Sinding 1876
Personlig information
FødtMalta Odin Engelsted Rediger på Wikidata
8. august 1852 Rediger på Wikidata
Nivågård, Danmark Rediger på Wikidata
Død21. december 1930 (78 år) Rediger på Wikidata
Faxe Ladeplads, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi (1873-1879) Rediger på Wikidata
Elev afLilli Lundsteen, C.V. Nielsen, Frans Schwartz, August Jerndorff, Laurits Tuxen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsstedItalien (1887-1888), Grækenland (1887-1888) Rediger på Wikidata
EleverGustava Emilie Grüner, Carl Frydensberg, Tycho Jessen Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Malthe Odin Engelsted (ved dåben: Malta Odin, født 8. august 1852Nivaagaard, Nivå, død 21. december 1930 i Fakse Ladeplads) var en dansk kunstmaler og cand.phil.. Han var sønnesøn af Niels Engelsted.

Efter at være blevet student 1870 og have studeret teologi i 3 år besøgte han Kunstakademiet fra 1874-79 og udstillede første gang på forårsudstillingen i 1880. Den Neuhausenske Præmie blev ham tilkendt 1883. Dels for egne midler, dels på Akademiets stipendium foretog han 1881, 1883 og 1887-89 studierejser i Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Italien og Grækenland. Det psykologiske er hovedstyrken i Engelsteds kunstneriske virksomhed og giver hans arbejder et særligt værd, hvad enten det fremtræder med fin humor eller dyb følelse. Med meget lune har han f.eks. skildret det gamle ægtepar i Dominospillere (1881) og ypperlig karakteriseret de gamle kavalerer i L'hombre (1887). At Engelsted råder over en dyb, alvorlig følelse, har han vist i Sara vækker Isak til Afrejsen til Moria Bjærg (1884) og i det lille, men af indhold så betydelige billede Christus og Nicodemus (1887). Det åndelige foredrag i hans arbejder støttes af en korrekt tegning og en solid teknik. Koloriten er i overensstemmelse med emnet: lys og smilende i Damerne drikke med Onkel (1885), ligefrem glimrende i En Malerinde i sit Atelier (1887) og alvorlig i de bibelske billeder.

Han er begravet på Fakse Kirkegård.

Malthe Engelsted, Dominospillere, 1881
Malthe Engelsted, L'hombre, 1887


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]