Spring til indhold

Mönekraven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Mönehalsringen)
Mönekraven.

Mönekraven eller Mönehalsringen er en halsring i guld der stammer fra folkevandringstiden i jernalderen. Den blev fundet i 1864 i Möne sogn i Ulricehamns kommun i Västergötland. Fundet blev sandsynligvis gjort i forbindelse med at husmanden Johannes Andersson ryddede en bunke sten,[1][2] mens andre hævder, at han fandt den, da han dyrkede jorden. Anderssons findeløn var 2.123 rigsdaler og 47 øre i sølvmønter,[2] hvilket svarer til omkring 200.000 kr. i vore dage.[1] Rigsantikvar Bror Emil Hildebrand kom personligt fra Stockholm for at hente fundet.

Mönekraven er den største halsring i guld, der er fundet i Sverige. Den har også de fleste figurer i udsmykningen. I alt er der 458 på halsringen.[2] Der findes yderligere to lignende halsringe i guld, der fundet i henholdsvis Ålleberg i Västergötland og FärjestadenÖland.[3]

Guldet fra mönekraven stammer sandsynligvis fra Romerriget, da store mængder romersk guld var i omløb før det Vestromerske riges fald i 476.

Mönekraven er udstillet på Historiska museet i Stockholm.[3]

  1. ^ a b Mönekragen firar 150 år ovan jord. Ulrichehamns Tidning. Hentet 14/7-2016
  2. ^ a b c Halskragen från Möne, Västergötland. Wadbrng.com. Hentet 14/7-2016
  3. ^ a b Mönekragen Arkiveret 13. august 2016 hos Wayback Machine. bibliotek.ulricehamn.se. Hentet 14/7-2016