Spring til indhold

Bing & Grøndahl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Måge-stellet)
Bing & Grøndahl
Vesterbrogade med "Bing & Grøndahl"s fabrik. 1856.

Bing & Grøndahl A/S var en porcelænsfabrik i København beliggende på hjørnet af Vesterbrogade (nr. 149) og Rahbeks Allé. Den blev oprettet 19. april 1853 af Frederik Vilhelm Grøndahl samt brødrene Meyer Herman Bing og Jacob Herman Bing. Grøndahl var især den teknisk kyndige. I 1885 blev Harald Bing eneejer af fabrikken, og i 1895 gik virksomheden over til et aktieselskab, mens Bing fortsatte som adm. direktør.

I 1895[1] lanceredes Mågestellet efter design af Fanny Garde. Et par generationer senere i 1950'erne fik Mågestellet prædikatet ”Danmarks nationalstel”, idet man mente at det forefandtes i hvert 10. hjem.

Bing & Grøndahl lancerede i 1895 som de første en juleplatte, og de har stået for en stor og velanskrevet produktion af kunsthåndværk. Desuden kom i samme periode et konkurrerende produkt til Den Kongelige porcelænsfabrik: Et musselmalet stel, der kun adskiller sig fra Den kgl.’s tilsvarende stel ved nogle detaljer ved at være udformet med 3-delt fiskeskælsformet relief, hvor forlægget er 4-delt og riflet.

Som mærke valgte Bing & Grøndahl i 1898 De Tre Tårne – et ældgammelt symbol på København.

Bing & Grøndahl overtog 1. september 1972 A/S Kronjyden Randers Fajance & Stentøjsfabrik (indtil da ejet af fabrikant Rich. Nissen, Langå). Stentøjsproduktionen herfra flyttedes i 1988 over til Royal Copenhagen og fabrikken blev nedlagt efter at have eksisteret siden 1937.

Bing & Grøndahl A/S blev i 1987 sammenlagt med konkurrenten Royal Copenhagen, der var opstået som en fusion mellem Den Kongelige Porcelænsfabrik og Holmegaard Glasværk to år forinden.

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
  • -1885 Ludvig Bing
  • 1880-1924 Harald Bing (teknisk leder fra 1868)
  • 1924-1959 Poul Simonsen (underdirektør fra 1904, direktør fra 1915-1944)
  • 1959-1965 Ole Simonsen (underdirektør fra 1934, direktør fra 1942)
  • 1965- Axel Kristensen (direktør fra 1965-) [død 1971]
  • 1969-1987 Ebbe Simonsen (underdirektør 1969, direktør 1970-1975, administrerende direktør 1975-1987, administrerende direktør i Royal Copenhagen 1987)

Kunstneriske ledere

[redigér | rediger kildetekst]

Andre kunstnere tilknyttet fabrikken

[redigér | rediger kildetekst]
En lang række danske kunstnere har været tilknyttet Bing & Grøndahls produktion
År Kunstner Betydeligste kunstneriske markering hos B&G
Bertel Thorvaldsen Fabrikken producerede små biskuitfigurer, kopieret efter Thorvaldsens værker
1865 Sommerfuglestel, som blev fremstillet til lensbaron Carl Frederik Iuel-Brockdorffs bryllup i 1865 med baronesse Julie Reedtz-Thott.
1868-1890 maleren Heinrich Hansen Kunstnerisk leder. Tegnede til verdensudstillingen i London 1862 bl.a. et frokoststel med danske renæssancebygninger i polykrom bemaling
1872-1896 maleren Niels Christian Petersen
1885 Pietro Krohn Kunstnerisk leder. Hejrestel, som hævder sig blandt de ypperste porcelænsstel i verden. Der er arbejdet i art nouveau-stilen, og den store opsats er især iøjnefaldende, dens skål, der er formet som en blomsterkrone, bæres af fire hejrer, frit modellerede. På tallerkner og fade ses dansende og flyvende hejrer.
Midten af 1890'erne maleren F.A. Hallin Blå underglasurmaleri. De kendte juleplatter.
1896-1947 maleren Cathinca Olsen Keramik og stentøj.
1897-1900 maleren og billedhuggeren J.F. Willumsen Kunstnerisk leder. Store, vel gennemarbejdede, kraftige former og farver. Fri porcelænskunst. Dyb metallisk farve, der kan stå som mørk eller lys bronze, til underglasurpaletten, der i forvejen bestod af koboltblå, grøn og rosa. Guld bandlystes i hans tid.
1897-1899 maleren Edith Willumsen
1898-1900 maleren Svend Hammershøi
1910 billedhuggeren Kai Nielsen Mange populære porcelænsfigurer, mest kendt er nok Venus Kalipygos
oktober 1923 billedhuggeren Jean Gauguin Skulpturen Havhesten af Jean Gauguin blev afsløret i 1935 i Østerbro Svømmehal, men blev ødelagt som følge af et væltet stillads den 14. juni 1952. Resterne af skulpturen findes på Vejen Museum.
1925 billedhuggeren Axel Salto Inspireret af naturens kræfter og energier, især planternes vækst og forsøgte at fange selve vækstens bevægelse i sine vasers form. Axel Salto pyntede sine vaser med en vildskab, der endte med at opløse den originale vaseform.
1969 Grafiker og formgiver Bo Bonfils Tegnede "Apotekerserien" for B&G. Bestående af krydderikrukker og andre beholdere, og er karakteristisk ved en bordeaux kantstribe på låget, samt en sort antiqua-skrift som beskriver indholdet af krukken.
  • Harald Bing: Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl 1853-1903, København 1903.
  • Poul Engelstoft og J.H. Bing: Bing & Grøndhls Porcelænsfabrik 1853-1928, København 1928.
  • Erik Lassen: En københavnsk porcelænsfabriks historie, Bing & Grøndahl 1978. ISBN 87-17-02388-2.
  • Gunnar Jakobsen: Dansk Keramisk Bibliografi. Forlaget Vandkunsten, København 2014. ISBN 978-87-7695-314-0.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

http://www.bobonfils.dk/bgkrukker.html Arkiveret 16. april 2015 hos Wayback Machine