Spring til indhold

Lucca

Koordinater: 43°50′N 10°30′Ø / 43.833°N 10.500°Ø / 43.833; 10.500
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Lucca (by))
Lucca
Lucca Rediger på Wikidata
Luccas byvåben Luccas byflag
Udsigt over Lucca fra Torre Guinigi
Udsigt over Lucca fra Torre Guinigi
Overblik
Land Italien
BorgmesterMario Pardini Rediger på Wikidata
RegionToscana
ProvinsLucca
KommuneComune di Lucca
Postnr.55100 Rediger på Wikidata
Telefonkode0583 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEITLCV Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 88.798 (2023)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal186 km²
 - Befolknings­tæthed478 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.19 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.comune.lucca.it
Oversigtskort
Toscanas beliggenhed i Italien
Toscanas beliggenhed i Italien
Lucca ligger i Italien
Lucca
Lucca
Luccas beliggenhed i Italien 43°50′N 10°30′Ø / 43.833°N 10.500°Ø / 43.833; 10.500

For alternative betydninger, se Lucca (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lucca)
Duomo di San Martino (katedralen).

Lucca er en by og comune i Toscana i Centralitalien med 88.798 (2023)[1] indbyggere. Byen ligger ved floden Serchio i en frodig dal nær Det Tyrrhenske Hav. Den er hovedstaden i Provinsen Lucca. Byen er berømt for sin intakte bymur, som stammer fra renæssancen.[2][3]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Oldtiden og middelalderen

[redigér | rediger kildetekst]

Licca blev grundlagt af etruskerne (der er spor af en tidligere ligurisk bosættelse fra 200 f.v.t. kaldet Luk, der betyder marsk, hvorfra navnet Lucca stammer), og det blev en romersk koloni i 180 f.v.t.[4] Det rektangulære gadenet i det historiske centrum af byen har bevaret det romerske gadenet, og Piazza San Michele ligger på stedet for oldtidens forum. Rester af amfiteatret kan stadig ses på Piazza dell'Anfiteatro.

Ved Luccakonferencen i år 56 f.v.t. genbekræftede Julius Cæsar, Pompejus og Marcus Licinius Crassus deres politiske allaince kendt som det Første Triumvirat.[4][5]

Piazza Anfiteatro og Basilica di San Frediano i Lucca.

Frediano, en irsk munk, var biskop af Lucca i begyndelsen af 500-tallet.[6] På et tidspunkt blev Lucca plyndret af Odoaker, der var den førske germanske konge af Italien. Lucca var en vigtig by og fæstning selv i 500-tallet, hvor Narses belejrede den i adskillige måneder i 553. Under lombarderne var byen sæde for hertugen, der slog sine egne mønter. Volto Santo di Lucca, der er et stort relikvie, som efter sigende skulle være fremsillet af Nikodemus, ankom til byen i 742. Fra 700-900-tallet boede der en stor mængde jøder i byen, og deres samfund blev ledet af Kalonymos-familien (som på et tidspunkt emigrerede til Tyskland, hvor den blev en vigtig del af proto-Ashkenazijøderne). Lucca blomstrede under silkehandlen, der begyndte i 1000-tallet, og den blev en rival til silke fra Det Byzantinske Rige. I 900-tallet var Lucca hovedstaden for det feudale markgrevskab Toscana, der var mere eller mindre uafhængigt, men formelt var en vasal af den tysk-romerske kejser.

Første republik

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Republikken Lucca

Efter Matilda af Toscanas død begyndte byen at konstituere sig selv som en uafhængig kommune , der fik charter i 1160. I næsten 500 år forblev Lucca en uafhængig republik. Der var mange mindre provinser i regionen mellem det sydlige Ligurien og det nordlige Toscana, der var domineret af Huset Malaspina; Toscana var på dette tidspunkt en del af det feudale Europa. Dante Alighieri tilbragte en del af sit eksil i Lucca, og hans værk Den guddommelige Komedie inkluderer referencer til de store feudale familier, der havde stor jurisdiktion med administrative og juridiske rettigheder.

I 1273 og igen i 1277 blev Lucca regeret af Guelferen og capitano del popolo (kaptajn af folket) ved navn Luchetto Gattilusio. I 1314 gjorde intern strid det muligt for Uguccione della Faggiuola fra Pisa at gøre sig selv til herre over Lucca. Befolkningen smed ham dog ud to år senere, og overdrog byen til en anden condottiero, Castruccio Castracani, under hvis styre Lucca blev en ledende bystat i Italien. Lucca konkurrerede med Firenze indtil Castracanis død i 1328. Den 22. og 23. september 1325 besejrede Castracani Firenzes guelfer under slaget ved Altopascio. For dette blev han nomineret af den tysk-romerske kejser Ludvig 4. til at blive hertug af Lucca. Castracanis grav findes i San Francesco-kirken. Hans biografi er Machiavellis tredje berømte bog om politisk styre.

I 1408 var Lucca vært for et konklave, der skulle afslutte skismaet i pavedømmet. Byen var besat af kejser Ludvigs tropper, og den blev solgt til en rig mand fra Genova, Gherardino Spinola, men den blev herefter erobret af kong Johan af Bøhmen. Lucca blev pantsat til Rossi af Parma, og blev herefter afstået til Mastino 2. della Scala af Verona, og solgt til Firenze, overgivet til Pizanerne og herefter befriet af kejser Karl 4. og styret af hans præster. Lucca formåede, først som demokrati og efter 1628 som oligarki, at bibeholde sin uafhængighed sammen med Republikken Venedig og Republikken Genova. Den malede ordet Libertas på sit banner frem til den franske revolution i 1789.[7]

Efter Napoleons erobring

[redigér | rediger kildetekst]
Palazzo Pfanner.

Lucca havde været den næststørste italienske bystat (efter Venedig) der havde været uafhængig i de forgangne århundreder. I 1805 blev byen erobret af Napoleon, der indsatte sin søster og svoger (Elisa Bonaparte Baciocchi og Felice Pasquale Bacciocchi) som "fyrstinde og fyrste af Lucca". Parret blev separeret i 1805, og fra 1809 til 1814 var Elisa Bonaparte storhertuginde af Toscana.

Fra 1815 til 1847 var Lucca et hertugdømme regeret af Huset Bourbon-Parma, mens hertugdømmet Parma var overgået til Napoleons anden kone, Marie Louise af Østrig, for livstid. De eneste herskende hertuger af Lucca var Maria Luisa af Spanien, der blev efterfulgt af sin søn Karl i 1824. Ved Marie Louises død i 1847 overtog Karl i henhold til fredsaftalen i Wien (1815) igen hertugdømmet Parma, mens hertugdømmet Lucca mistede sin uafhængighed og blev annekteret ind i Storhertugdømmet Toscana. I forbindelse med Italiens samling blev Lucca som del af Toscana først en del af Kongeriget Sardinien i 1860, og endelige en del af det samlede Italien i 1861.

Arkitektur

[redigér | rediger kildetekst]
Palazzo Ducale.
Et stykke af bymuren.
Udsigt over Via Fillungo fra klokketårnet.
Efterår på toppen af bastionen.
Udsigt over Lucca fra klokketårnet

Mure, gader og pladser

[redigér | rediger kildetekst]

Lucca bymur der går rundt om den gamle bydel er intakt, og den blev bevaret selv da byen blev udvidet og moderniseret, hvilket er usædvanligt for byer i denne region. Den blev oprindeligt opført som en forsvarsstruktur, men da murene mistede deres militære funktion blev de et område hvor man kunne promenere, Passeggiata delle Mura Urbane, en gade på toppen af murene der forbinder bastionerne. Den går igennem bastionerne Santa Croce, San Frediano, San Martino, San Pietro/Battisti, San Salvatore, La Libertà/Cairoli, San Regolo, San Colombano, Santa Maria, San Paolino/Catalani og San Donato; og over portene San Donato, Santa Maria, San Jocopo, Elisa, San Pietro, and Sant'Anna. På hver af de fire primære dele af muren er der plantet forskellige træer.

Omkring bymidten går Piazzale Boccherini, Viale Lazzaro Papi, Viale Carlo Del Prete, Piazzale Martiri della Libertà, Via Batoni, Viale Agostino Marti, Viale G. Marconi (vide Guglielmo Marconi), Piazza Don A. Mei, Viale Pacini, Viale Giusti, Piazza Curtatone, Piazzale Ricasoli, Viale Ricasoli, Piazza Risorgimento (vide Risorgimento) og Viale Giosuè Carducci.

Byen rummer en række pladser, hvoraf den mest kendte er Piazza dell'Anfiteatro, hvor der lå et romersk amfiteater. Piazzale Verdi, Piazza Napoleone' og Piazza San Michele er også blandt byens kendte pladser.

Gårdspladsen på Museo Nazionale di Palazzo Mansi.
Teatro del Giglio.
San Michele in Foro.
San Michele ved Antraccoli.

Paladser, villaer, huse og museer

[redigér | rediger kildetekst]

Kirker

[redigér | rediger kildetekst]

Der findes adskillige kirker i Lucca. Mange stammer fra middelalderen, og nogle få stammer helt tilbage fra 700-tallet.

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]

Flere berømte komponister er blevet født i Lucca. Dette tæller Giacomo Puccini (La Bohème og Madama Butterfly), Nicalao Dorati, Francesco Geminiani, Gioseffo Guami, Luigi Boccherini og Alfredo Catalani. Kunstneren Benedetto Brandimarte er også født i Lucca.

Lucca, Piazza dell'Anfiteatro
:Image:Piazza Anfiteatro Lucca 360.jpg
Lucca, Piazza dell'Anfiteatro
Torre Guinigi er blandt byens største attraktioner.

Museer

[redigér | rediger kildetekst]

Begivenheder

[redigér | rediger kildetekst]

Hvert år afholdes Lucca Summer Festival. I 2006 optrådte bl.a. Eric Clapton, Placebo, Massive Attack, Roger Waters, Tracy Chapman og Santana på Piazza Napoleone.

Lucca Comics and Games-festival er en af Europas største festivaler for tegneserier, film, computerspil og lignende.

Desuden afholdes Lucca Film Festival,[9] Lucca Digital Photography Fest,[10] Santa Croce-processionen den 13. september med kostumeklædte personer i gaderne og Lucca Jazz Donna[11]

Film og tv

[redigér | rediger kildetekst]

Mauro Bologninis film Giovani mariti fra 1958 med Sylva Koscina foregår i Lucca, og blev ligeledes optaget i byen.

Det britiske bilprogram Top Gear optog i 2011 den anden episode af 17. sæson i byen. Her skulle de tre værter i hver deres hatchback finde ud af byen fra den centrale plads Piazza dell'Anfiteatro midt i byen.

Venskabsbyer

[redigér | rediger kildetekst]

Lucca er venskabsby med:

Kendte personer fra Lucca

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b demo.istat.it (fra Wikidata).
  2. ^ Magrini, Graziano. "The Walls of Lucca url=http://brunelleschi.imss.fi.it/itineraries/place/TheWallsOfLucca.html". Scientific Itineraries of Tuscany. Museo Galileo. {{cite web}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Manglende eller tom |url= (hjælp); Mangler lodret streg i: |title= (hjælp); line feed character i |title= på position 19 (hjælp)
  3. ^ DONADIO, Rachel. "A Walled City in Tuscany Clings to Its Ancient Menu". March 12, 2009. New York Times. Hentet 25. marts 2013.
  4. ^ a b Haegen, Anne Mueller von der; Strasser, Ruth F. (2013). "Lucca". Art & Architecture: Tuscany. Potsdam: H.F.Ullmann Publishing. s. 57. ISBN 978-3-8480-0321-1.
  5. ^ Boatwright, Mary et al. The Romans: From Village to Empire, pg 229.
  6. ^ Se artikel om Basilica di San Frediano.
  7. ^ Encyclopædia Britannica (1911)
  8. ^ "Church of Sant'Alessandro Maggiore | Lucca". Tuscanypass.com. 2010-12-16. Arkiveret fra originalen 2013-01-23. Hentet 2013-03-26.
  9. ^ "Lucca Film Festival". Arkiveret fra originalen 13. marts 2012. Hentet 29. januar 2018.
  10. ^ "Lucca Digital Photo Fest". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 29. januar 2018.
  11. ^ Lucca Jazz Donna
  12. ^ "About" Arkiveret 2010-02-11 hos Wayback Machine SimoneBianchi.com, retrieved March 25, 2012
  13. ^ The Quarterly review, Volume 139 Google Books

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lucca&oldid=11749238"