Lincolnkatedralen
Lincolnkatedralen er en katedral i byen Lincoln i det østlige England. De nedre dele er delvis bygget i romansk stil; ellers i gotisk stil. Byggeriet af den første katedral begyndte, da bispesædet blev flyttet fra Dorchester til Lincoln, og var fuldendt i år 1092. Domkirken blev genopført efter en brand, men blev ødelagt af et usædvanligt jordskælv i 1185. Den genopførte Lincoln Minster, som er viet til Jomfru Maria, blev forstørret mod ved hver genopførelsen, havde et krydstårn med spir, der efter sigende var 160 meter højt – det højeste i Europa. Katedralen blev færdigbygget i 1300-tallet. Den antages at have været verdens højeste bygning i 238 år (1311–1549).[1][2] Det centrale spir kollapsede i 1549 og blev aldrig genopbygget.
I katedralen blev der i mange år opbevaret et eksemplar af Magna Carta, som i dag findes på Lincoln Castle.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Mary Jane Taber(1905), The cathedrals of England: an account of some of their distinguishing characteristics,p.100
- ^ "Lincoln Cathedral - History". The Dean and Chapter of Lincoln Cathedral. Arkiveret fra originalen 19. januar 2012. Hentet 8. december 2011.
Between 1307 and 1311 the central tower was raised to its present height. Then around 1370 to 1400 the western towers were heightened. All three towers had spires until 1549 when the central tower’s spire blew down. It had been the tallest building in the world.
