Spring til indhold

Perlefiskerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Les Pêcheurs de Perles)

Les pêcheurs de perles (Perlefiskerne) er en opera i tre akter af Georges Bizet til en libretto af Eugène Cormon og Michel Carré. Den blev uropført den 30. september 1863 på Théâtre Lyrique du Châtelet i Paris.

Værket er Bizets næstmest succesfulde opera – med Carmen som den mest populære. Den er bemærkelsesværdig for sin farverige og eksotiske orkestrering og for den store duet, Au fond du temple saint, der er en af de mest berømte operaduetter overhovedet.

Rolle Stemmetype Originalbesætning 30. september 1863
(Dirigent: Adolphe Deloffre)
Zurga, fisker Baryton Jean-Vital Ismaël
Nadir, fisker Tenor François Morini
Leyla, præstinde for Brahma Sopran Leontine de Maësen
Nourabad, ypperstepræst for Brahma Bas M. Guyat
Den fulde libretto til Perlefiskerne til opførelsen i 1923. Bogen kan læses ved at klikke på billedet.

Handlingen foregår på Ceylon. De lokale fiskere vælger Zurga som deres leder. Nadir vender tilbage til landsbyen, og han og Zurga husker, hvordan deres venskab engang var truet, da de begge forelskede sig i en ukendt præstinde. De sværger evigt venskab.

Præstinden Leila kommer for at bede for fiskernes sikkerhed, og Nadir genkender hende som den kvinde, han og Zurga var forelskede i. Om natten går han hen til hende, og de udtrykker deres kærlighed til hinanden, men bliver opdaget af ypperstepræsten Nourabad.

Da hun har brudt sit løfte om kyskhed, dømmes hun sammen med Nadir til døden. Zurga opdager, at Leila tidligere har reddet hans liv og sætter ild til landsbyen, for at give de to elskende mulighed for at undslippe. Zurga bliver dræbt på ordre fra ypperstepræsten, da han opdager det.

Udvalgte arier og duetter

[redigér | rediger kildetekst]
  • "Au Fond du temple saint " (Nadir og Zurga, første)
  • "Je crois entendre encore" (Nadir, første akt)
  • "Comme autrefois" (Leyla)
  • "L'orage s'est calmé" (Zurga, tredje akt)
  • 1953 – Pierrette Alarie, Léopold Simoneau, René Bianco, Xavier Dupraz – Choeurs Elisabeth Brasseur, Orchestre des Koncerter Lamoureux, Jean Fournet – Philips
  • 1955 – Janine Micheau, Nicolai Gedda, Ernest Blanc, Jacques Mars – Choeur et Orchestre de l'Opéra-Comique, Pierre Dervaux – Angel
  • 1960 – Janine Micheau, Nicolai Gedda, Ernest Blanc, Jacques Mars – Choeur et Orchestre de l'Opéra-Comique, Pierre Dervaux – EMI
  • 1977 – Ileana Cotrubas, Alain Vanzo, Guillermo Sarabia, Roger Soyer – Choeur et Orchestre de l'Opéra de Paris, Georges Prêtre – EMI
  • 1989 – Barbara Hendricks, John Aler, Gino Quilico, Jean-Philippe Courtis – Choeur et Orchestre du Capitole de Toulouse, Michel Plasson – EMI
  • 1991 – Alessandra Ruffini, Giuseppe Morino, Bruno pratico, Eduardo Abumradi – Orchestra Internazionale d'Italia, Carlos Piantini – Nuova Era
  • 2004 – Annick Massis, Yasu Nakajima, Luca Grassi, Luigi De Donato – Orchestre e Coro del Teatro La Fenice, Marcello Viotti – Dynamic
  • The Complete Dictionary of Opera and Operetta, James Anderson (Wings Books, 1993) ISBN 0-517-09156-9
  • The Metropolitan Opera Guide to Recorded Opera, red. Paul Gruber, (WW Norton & Company, 1993) ISBN 0-393-03444-5
[redigér | rediger kildetekst]