Spring til indhold

Lasse Schöne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Lasse Schøne)
Lasse Schöne
Personlig information
Fulde navn Lasse Schöne
Født 27. maj 1986 (38 år)
Taastrup[1], Danmark
Højde 178 cm
Position Central / Defensiv midtbane
Højre kantspiller
Klubinformation
Nuværende
NEC Nijmegen
Nummer 20
Ungdom
B70, Taastrup
0000–2002 Lyngby BK
2002–2005 SC Heerenveen
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2005–2006 SC Heerenveen 0 (0)
2006–2008 De Graafschap 70 (12)
2008–2012 NEC Nijmegen 109 (25)
2012 Jong Ajax (Ajax II) 1 (0)
2012–2019 Ajax 201 (49)
2019–2021 Genoa 32 (2)
2021 Heerenveen 12 (1)
2021- NEC Nijmegen 65 (3)
Landshold
2001 Danmark U/16 3 (1)
2002–2003 Danmark U/17 6 (0)
2003–2004 Danmark U/18 4 (1)
2007–2008 Danmark U/21 9 (1)
2009–2021 Danmark 51 (3)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 19. oktober 2021.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 12. august 2021

Lasse Schöne (født 27. maj 1986) er en dansk fodboldspiller, der spiller i den hollandske Eredivisie klub NEC Nijmegen

Han har også spillet på det danske fodboldlandshold. Han scorede i sin landsholdsdebut efter få minutter på banen i en venskabskamp mod Chile 12. august 2009.

Han startede sin karriere i Himmelev-Veddelev BK og rykkede i en alder af 13 til B70 inden turen gik til Lyngby BK. Som ungdomsspiller skiftede Schöne til SC Heerenveen, hvor han også nåede enkelte førsteholdskampe.

De Graafschap

[redigér | rediger kildetekst]

I 2006 skiftede han til De Graafschap i den næstbedste hollandske række, og i sin første sæson var han med til at sikre klubben oprykning til Eredivsie. Han spillede i alt to sæsoner i klubben og det blev til 70 kampe og 12 mål.

I sommeren 2008 skrev Lasse Schöne kontrakt med NEC Nijmegen. Her blev det til fire sæsoner, og han nåede 107 ligakampe og 24 mål for NEC. Han scorede endvidere målet ude mod Spartak Moskva, der sikrede klubben avancement i UEFA Cuppen i december 2008.

Den 18. april 2012 blev det offentliggjort, at han skiftede til Ajax fra sommeren 2012.[2] Her spillede han i syv sæsoner, hvor det blev til 201 ligakampe og 49 mål. I februar 2019 blev han den ikke-hollandske spiller, der havde spillet flest kampe for Ajax.

5. marts 2019 scorede Schöne Ajax' afgørende mål i Champions League-kampen mod Real Madrid i ottendedelsfinalen, der sikrede kvartfinalepladsen for klubben efter en overraskende 4-1-sejr på udebane og samlet 5-3-sejr. Målet blev scoret direkte på frispark fra lang afstand.[3]

Den 3. august 2019 blev det offentliggjort, at han var blevet solgt til den italienske klub Genoa C.F.C.[4] Den første sæson i klubben var fin for Schöne, men i 2020 blev han ikke registreret som del af Genoas trup til Serie A.[5] Han fik dermed ikke spilletid for klubben i efteråret 2020, og i begyndelsen af januar 2021 fik han ophævet kontrakten et halvt år før dens udløb.[6]

Lasse Schöne spillede på de fleste danske ungdomslandshold. Han fik tre kampe på U/16-holdet i 2001, seks kampe på U/17, fire på U/18 og ni kampe på U/21-landsholdet. Debuten på A-landsholdet kom i en venskabskamp mod Chile i 2009, hvor han kom på banen efter 61 minutter og blot to minutter senere udlignede til 1-1.[7] Det blev dog ikke umiddelbart til en stor landsholdskarriere for Schöne,[8] Men han kunne dog alligevel fejre 50 kamps jubilæum, da Danmark 18. november 2019 spillede 0-0 ude mod Irland. Det var på det tidspunkt blevet til tre mål på landsholdet for ham.[9] Den 12 august 2021 annoncerede Schøne sit landsholdstop. I løbet af landsholdskarrieren nåede midtbanespilleren at spille 51 kampe med 3 mål til følge, han var også med til to slutrunder - EM i 2012 og VM i 2018.[10][11]

Lasse Schöne har to børn med den hollandsk-frisiske kvinde Marije. Og Lasse Schöne er Nelson Mandela Bangle Ambassadør.

  1. ^ "Schøne tider". tipsbladet.dk. Hentet 14. maj 2018.
  2. ^ Ritzau (18. april 2012). "Lasse Schöne skifter til Ajax". Sporten.tv2.dk. Hentet 18. april 2012. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Ernst, Anders Junge (5. marts 2019), "Det rene vanvid: Schöne-show bag kæmpe sensation", Ekstra Bladet, hentet 7. januar 2021
  4. ^ Medier: Lasse Schöne er blevet solgt | BT Fodbold - www.bt.dk
  5. ^ Nielsen, Jonas (7. oktober 2020), Schöne er udeladt af Genoas Serie A-trup, bold.dk, hentet 7. januar 2021
  6. ^ Margren, Sara (7. januar 2021), Lasse Schöne får ophævet kontrakten i Genoa, bold.dk
  7. ^ Danmark-Chile 1-2, dbu.dk, hentet 7. januar 2021
  8. ^ Dehn, Anders (27. marts 2018), "Schöne havde håbet på flere kampe - men fair nok at være bag Eriksen", Tipsbladet, hentet 7. januar 2021
  9. ^ Lasse Schöne, dbu.dk, hentet 7. januar 2021
  10. ^ Nåede 51 kampe: Stopper på det danske landshold | Tipsbladet.dk
  11. ^ https://www.dr.dk/sporten/seneste-sport/lasse-schone-kalder-landsholdet-en-lukket-bog

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.