Spring til indhold

Mitropa Cup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mitropa Cup
Land(e)Centraleuropa
Etableret1927
Nedlagt1992
Antal holdForskelligt
Flest mesterskaberVasas SC (6 titler)

Mitropa Cup (officielt navn: La Coupe de l’Europe Centrale) var en europæisk fodboldturnering der blev afviklet imellem 1927 og 1940, og igen fra 1955 til 1992. Den er en af de første internationale turneringer for klubhold, og i perioden før 2. verdenskrig blev den betragtet som det vigtigste trofæ i kontinentalt klubfodbold. Turneringen ses som en forgænger for Europa Cup og senere UEFA Champions League.

Historie (1927-1940)

[redigér | rediger kildetekst]
Deltagende lande fra 1927 til 1940.

I 1897 etablerede John Gramlick Senior, medstifter af Vienna Cricket and Football-Club, Challenge Cup. Det var kun klubber fra Østrig-Ungarn som kunne deltage i turneringen. Challenge Cup blev afholdt indtil 1911, og betragtes som en forløber for Mitropa Cup.

Idéen til Mitropa Cup kom efter 1. verdenskrig og kollapset af det østrig-ungarske kejserrige. Det var fodboldforbundene i de centraleuropæiske som var foregangsmænd, da de på dette tidspunkt var førende i europæisk fodbold. I begyndelsen af 1920'erne var de de første nationer i kontinental Europa til at etablere professionelle ligaer. Det startede med Østrig i 1924, efterfulgt af Ungarn i 1925 og Tjekkoslovakiet i 1926. For at styrke dominansen af disse lande i europæisk fodbold, og for at yde økonomisk støtte til de professionelle klubber, blev indførelsen af Mitropa Cup besluttet på et møde i Venedig den 17. juli 1927, på initiativ af lederen af det østrigske fodboldforbund (ÖFB), Hugo Meisl.[1][2][3]

Allerede i den første sæson af Mitropa Cup der var en stor interesse fra klubber og fans. Den første udgave blev lanceret den 14. august 1927 med de bedste hold fra Østrig, Ungarn, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet. Siden da steg antallet af deltagende lande og organisationer. I 1929 kom de bedste italienske hold med, der lancerede deres nationale professionelle liga fra den følgende sæson. I 1936 deltog 20 klubber i turneringen, herunder de fire bedste schweiziske hold. Et år senere blev de rumænske hold tilføjet. Mitropa Cup var primært domineret af de østrigske, ungarske, Tjekkoslovakiet og italienske hold, der vandt alle finalerne.

Da Adolf Hitler og nazisterne i 1938 havde overtaget Østrig, var det første initiativtager-land væk fra turneringen. I 1939 deltog kun otte hold. Efter starten på 2. verdenskrig kunne finalen i 1940 imellem Ferencváros Budapest og FC Rapid Bukarest ikke afvikles.

Finaler (1927–1940)

[redigér | rediger kildetekst]
År Hold (Vinder med fed)
Resultater
1927 Tjekkoslovakiet Sparta Prag 6–2 / 1–2 Østrig SK Rapid Wien
1928 Ungarn Ferencváros Budapest 7–1 / 3–5 Østrig SK Rapid Wien
1929 Ungarn Újpesti FC 5–1 / 2–2 Tjekkoslovakiet Slavia Prag
1930 Tjekkoslovakiet Sparta Prag 0–2 / 3–2 Østrig SK Rapid Wien
1931 Østrig Wiener AC 2–3 / 1–2 Østrig First Vienna FC 1894
1932 Italien AGC Bologna 2–0 / 0–1(*) Østrig First Vienna FC 1894
1933 Italien AS Ambrosiana-Inter Mailand 2–1 / 1–3 Østrig FK Austria Wien
1934 Østrig SK Admira Wien 3–2 / 1–5 Italien AGC Bologna
1935 Ungarn Ferencváros Budapest 2–1 / 0–3 Tjekkoslovakiet Sparta Prag
1936 Østrig FK Austria Wien 0–0 / 1–0 Tjekkoslovakiet Sparta Prag
1937 Ungarn Ferencváros Budapest 4–2 / 5–4 Italien S.S. Lazio
1938 Tjekkoslovakiet Slavia Prag 2–2 / 2–0 Ungarn Ferencváros Budapest
1939 Ungarn Ferencváros Budapest 1–4 / 2–2 Ungarn Újpesti FC
1940 Ungarn Ferencváros Budapest ikke spillet Rumænien FC Rapid Bukarest

(*)Bologna vandt turneringen efter sejr i semifinalen mod First Vienna, da holdene i den anden semifinale blev diskvalificeret.

Zentropa Cup 1951

[redigér | rediger kildetekst]

Efter 2. Verdenskrig var der særlige italienske og østrigske bestræbelser på at genoplive Mitropa Cup. Den første udgave i 1951 blev spillet under navnet "Zentropa Cup". Turneringen blev for alvor først genoplivet fire år senere.

Sæson Spillested Vinder Finalist Resultat
1951 Wien Østrig SK Rapid Wien Østrig SC Wacker Wien 3–2

Det nye Mitropa Cup (1955-1992)

[redigér | rediger kildetekst]

I 1954 blev UEFA grundlagt, og på sin første kongres i Wien den 2.-3. marts 1955 blev det besluttet, at Mitropa Cup skulle genopstå. Det blev aftalt, at hold fra Østrig, Italien, Ungarn, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien kunne deltage, selv om flere lande, især Rumænien, bad om at også kunne deltage. 7. maj 1955 blev denne nye udgave af turneringen godkendt, og FIFA og UEFA blev bedt om at overtage ansvaret. I den følgende år etablerede UEFA andre europæiske turneringer, og Mitropa Cuppen blev nedgraderet. I 1980'erne var interessen for turneringen ikke stor, og man begyndte at invitere vinderne af landenes næstbedste række med. I 1989 deltog kun tre hold, og i den sidste sæson i 1992 deltog fire hold, og finalen blev overværet af omkring 900 tilskuere.

Sæson Vinder Sæson Vinder Sæson Vinder
1955
1956
Ungarn Budapesti Vörös Lobogó
Ungarn Vasas SC
1968
1969
Jugoslavien Røde Stjerne Beograd
Tjekkoslovakiet FK Inter Bratislava
1981
1982
Tjekkoslovakiet TJ Tatran Prešov
Italien AC Milan
1957
1958
Ungarn Vasas SC
Jugoslavien Røde Stjerne Beograd
1970
1971
Ungarn Vasas SC
Jugoslavien Čelik Zenica
1983
1984
Ungarn Vasas SC
Østrig SC Eisenstadt
1959
1960
Ungarn Honvéd Budapest
Ungarn
1972
1973
Jugoslavien Čelik Zenica
Ungarn Bányász Tatabánya
1985
1986
Jugoslavien NK Iskra Bugojno
Italien SC Pisa
1961
1962
Italien Bologna
Ungarn Vasas SC
1974
1975
Ungarn Bányász Tatabánya
Østrig Wacker Innsbruck
1987
1988
Italien Ascoli Calcio 1898
Italien SC Pisa
1963
1964
Ungarn MTK Budapest
Tjekkoslovakiet Sparta Prag
1976
1977
Østrig Wacker Innsbruck
Jugoslavien FK Vojvodina Novi Sad
1989
1990
Tjekkoslovakiet Baník Ostrava
Italien AS Bari
1965
1966
Ungarn Vasas SC
Italien Fiorentina
1978
1979
Jugoslavien FK Partizan
uden kamp
1991
1992
Italien Torino F.C.
Bosnien-Hercegovina Borac Banja Luka
1967 Tjekkoslovakiet Spartak Trnava 1980 Italien Udinese Calcio

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]