Spring til indhold

Lödöse

Koordinater: 58°1′46″N 12°9′47″Ø / 58.02944°N 12.16306°Ø / 58.02944; 12.16306
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Lødøse)
Lödöse museum
Lödöse (Sverige)
Lödöse
Lödöse
Lödöses beliggenhed

Lödöse, også Gamle Lödöse, Gamlöse eller Gammelös, er en småbebyggelse og et tidligere industrisamfund i Lilla Edets kommune og kirkeby i St. Peders sogn. Byen ligger ca. 40 km nordøst for Göteborg ved Göta älven og gennemskæres af Lödöse-Lilla Edet jernbane. Norge/Vänern banen (tidligere Bergslagsbanan) og E45 passerer lige øst for byen.

Lödöse er en af Sveriges ældste byer og mest betydende havne gennem historien. Den tidlige by omtales ofte som Göteborgs forgænger.

Lödöse var i 500 år den vigtigste svenske havneby på vestkysten. Allerede i midten af 1000-tallet begyndte stedet at få bymæssig form. Lödöse nævnes første gang i 1100-tallet af den danske historiker Saxo, og i Knýtlingesagaen nævnes den som en by med tre kirker, kastel, kongsgård og et møntværksted. I løbet af 1200-tallet blev kastellet ombygget til et borganlæg, Lödösehus, som administrativt centrum for Västergötland, Dalsland og Värmland. Lödösehus mistede sin betydning da Magnus Eriksson byggede Lindholmen ved Göta älv i 1333 og Elfsborg i 1360.

Mange fund fra middelalderen gjort i området findes i dag udstillet på Lödöse museum.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

58°1′46″N 12°9′47″Ø / 58.02944°N 12.16306°Ø / 58.02944; 12.16306