Spring til indhold

Dronning Gunhild (moselig)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dronning Gunhild
En af Haraldskærkvindens tænder blev udtaget til strontiumisotopanalyse. Den viser, at hun voksede op i det samme område som hun døde i. Analyser af hendes hår afslører, at hun foretog en rejse kort før hun døde og blev lagt i mosen.

Dronning Gunhild er et almindeligt (men sagligt forkert) navn for det moselig, som blev fundet i Haraldskær Mose 10 km vest for Vejle i 1835.

Dronning Gunhild og Harald Blåtand

[redigér | rediger kildetekst]

Historikeren Niels Matthias Petersen foreslog i en artikel fra 1836-1837, at liget skulle være dronning Gunhild fra Norge, der ifølge folkesagn skulle have været gift med Harald Blåtand, men blev myrdet på Haralds foranledning inden brylluppet blev realiseret. Efter nutidig tænkemåde virker identifikation nærmest grotesk, men det var endnu på den tid almindeligt, at oldsager blev identificeret som begreber og personer kendt fra skriftlige kilder. Få år senere, 1842-1843 påviste Jens Jacob Asmussen Worsaae imidlertid i to artikler hvor fejlagtig antagelsen var. Inden man blev klar over fejltagelsen var "dronning Gunhild" dog blevet behørigt begravet i Sankt Nikolaj Kirke i Vejle i en træsarkofag betalt af Frederik 6.

Senere undersøgelser har påvist at liget stammer fra ca. 490 f.Kr, hvilket vil sige begyndelsen af jernalderen og altså længe før Harald Blåtand og vikingetiden. Det blev i 1979 undersøgt på Århus Kommunehospital, og i april 2005 blev en ny undersøgelse foretaget på Århus Sygehus. Moseliget lå indtil den 9. november 2012 i Sankt Nikolaj Kirke i Vejle, men ligger nu permanent på Kulturmuseet i Spinderihallerne.[1]

Strontiumisotopanalyse har været foretaget på kvindens hår og hendes beklædning.[2]

Dronning Gunhild i digtningen

[redigér | rediger kildetekst]

Blichers digt "Dronning Gunnild" (1841) i ADL Arkiveret 11. marts 2007 hos Wayback Machine

Jens Christian Hostrup indførte Dronning Gunhild i sit sangspil En Spurv i Tranedands Arkiveret 11. marts 2007 hos Wayback Machine (1846), hvor hun bl.a. siger:

For flere hundred Aar tilbage
var jeg en Konges Viv, Kong Eriks, han,
som for sin Herskelyst, sit vilde Mod,
af Norrigs Bønder kaldet blev Blodøxen.
  1. ^ "Se billederne: Lig flyttet efter 175 år - dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder/Vejle". Arkiveret fra originalen den 12. november 2012. Hentet 9. november 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  2. ^ Karin Margarita Frei; Ulla Mannering; T Douglas Price; Rasmus Birch Iversen (31. december 2015), "Strontium isotope investigations of the Haraldskær Woman – a complex record of various tissues", ArcheoSciences (39): 93-101, doi:10.4000/ARCHEOSCIENCES.4407Wikidata Q107249357
Spire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.