Spring til indhold

Kronisk granulomatøs sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Kronisk Granulomatøs Sygdom (CGD) er en arvelig immundefekt, der især giver infektioner med katalasepositive bakterier og svampe pga. defekt NADPH-oxidase. Immundefekten rammer ca. 1:200.000. Forekomsten er højere i England end i Danmark, hvorfor der må forventes at være en del udiagnosticerede danskere med sygdommen. Nogle patienter får først symptomer som voksne og diagnosticeres derfor senere. Kvindelige bærere af den X-bundne type har ofte behandlingskrævende symptomer og følgesygdomme. I perioder kan der gå flere år mellem infektionerne, og hos nogle patienter debuterer sygdommen først i voksenalderen. Nogle patienter har få symptomer og har en normal hverdag, mens andre har hyppige indlæggelser pga. invasive infektioner og granulomer. Autoimmune sygdomme og allergier kan også være det eneste symptom.

Sygdommen kan give mange forskelligartede symptomer pga. kroniske infektioner og inflammation, og bl.a. kan symptomer fra især dybtliggende inflammation, granulomer og lignende ved spiserør, mavesæk, tarme, blære og urinrør forveksles med psykosomatiske sygdomme eller skolefobi,[1] idet de især giver symptomer ved spisning og toiletbesøg.

Ofte er bakteriedyrkninger og almindelige undersøgelser negative på trods af aktiv infektion og diverse somatiske (subkliniske) følgesygdomme som eks. Lupus, Akalasi, Chrons-lignende inflammation, granulomer osv., da patienten ofte ikke har et normalt inflammatorisk respons.

Infektioner

[redigér | rediger kildetekst]

Bakterierne er ofte svære at dyrke [2][3][4], og visse bakterier kræver specielle vækstforhold. Der kan evt. suppleres med PCR, mikroskopi, blodudstryg eller antistofmåling for at påvise infektioner.

Karakteristiske gram-negative bakterier

[redigér | rediger kildetekst]

Karakteristiske gram-negative bakterier:[5][6][7]

  • Serratia marcescens
  • Burkholderia cepacia
  • Pseudomonas
  • Klebsiella
  • Enterobacter
  • Escherichia coli
  • Acinetobacter
  • Salmonella
  • Campylobacter

Karakteristiske gram-positive bakterier

[redigér | rediger kildetekst]

Karakteristiske gram-positive bakterier:[6][5][8]

Karakteristiske svampe

[redigér | rediger kildetekst]

Karakteristiske svampe:[10]

Svampeinfektioner kommer ofte gradvist, og i starten kan træthed være eneste symptom, dvs. ofte ingen feber og først hoste senere[6][5][11]. Svampene kan også inficere huden.

  • Aspergillus
  • Candida
  • Øvrige svampe

Vigtige indikatorer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Atypiske bakterieinfektioner, herunder katalasepositive eller gramnegative, stavformede bakterier (eks. Serratia) - uanset antal, organ, sværhedsgrad eller patientens alder.
  • Svampeinfektioner (eks. Aspergillus)[10]
  • Gentagne infektioner. Nogle patienter med sygdommen har dog årelange symptomfri intervaller.
  • Invasive infektioner
  • Abscesser på hud og andet væv, især Stafylokokabsces på leveren[12].
  • Granulomer hvor som helst i kroppen - ofte i blæren, lungerne, leveren, tyktarmen og munden
  • Akalasi-lignende symptomer[13] pga. graunulomer, abscesser, forstørrede lymfekirtler eller inflammation.
  • Crohns sygdom
  • Lupus Erythematosus
  • Øvrige autoimmune sygdomme og allergier

Manglende tegn på trods af bakteriel infektion

[redigér | rediger kildetekst]

Manglende tegn på trods af bakteriel infektion:[14][15]

  • Lavt CRP
  • Manglende stigning i antallet af leukocytter
  • Ingen klassiske kliniske tegn på infektion på trods af (bakteriel) infektion
  • Manglende dyrkningsfund på trods af aktiv infektion,[16] da bakterierne kan være svære at påvise.
  • Erytrocytsedimentationshastighed (ESR) kan evt. være forhøjet ved infektion.
  • Immundefekterne IRAK4, MyD88 og NEMO: Manglende inflammatorisk respons (lavt CRP, leukocytter, ingen feber)

Symptomer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ingen specielle fund ved klinisk undersøgelse[15]

Urinrør

[redigér | rediger kildetekst]
  • Tissebesvær, smerter og blæresmerter

Hud

[redigér | rediger kildetekst]
  • Øm hud
  • Varme eller hævede områder
  • Akne, sår i ansigtet eller på andre steder af kroppen, 'børnesår' og lign. (ofte grundet Stafylokokker)
  • Sår ved anus
  • Dårlig sårheling
  • Abscesser
  • Candida, Tinea capitis og lign. - især i mund, mave-tarmkanalen og ansigtet
  • Gingivitis (tandkødsbetændelse)

Øvrige symptomer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Hævede lymfekirtler: Ofte bag ørerne eller ved lyske, men også omkring indre organer
  • Løbende næse eller bihulebetændelse, øresmerter/-kløe
  • Lungebetændelse
  • Infektioner, som måske forsvinder med antibiotika, men som bliver ved med at komme tilbage, eller hvor antibiotika ikke rigtig har effekt (kroniske infektioner).
  • Manglende vækst, træthed, dårlig almentilstand

Mave-tarmkanal

[redigér | rediger kildetekst]
  • Evt. tarminfektioner
  • Inflammatorisk tarmsygdom ses hos op til 50 %.[17]
  • Leverabscesser (ofte forårsaget af Stafylokokker) ses hos 35 %.[18]
  • Symptomer fra især dybtliggende inflammation, granulomer og lignende ved spiserør, mavesæk, tarme, blære og urinrør kan forveksles med psykosomatiske sygdomme eller skolefobi,[1] idet de især giver symptomer ved spisning og toiletbesøg.
    • Mavesmerter
    • Diarré eller forstoppelse - evt. Chrons-lignende symptomer
    • Slim i afføringen
    • Fistler eller fissurer - eks. i endetarmen eller tyktarmen
    • I nogle tilfælde: Besvær med at spise og synke mad - Akalasi-lignende symptomer - evt. med brystsmerter

Kognitive problemer eller balanceproblemer

[redigér | rediger kildetekst]
  • X-bunden Kronisk Granulomatøs sygdom - også bærere:
    • McLeod Neuroakanthocytose Syndrom
    • (Subklinisk) Lupus, risiko for neurolupus, som også kan give forhøjet intrakranielt tryk.
  • P22-mutation: Kendt for at give neurologiske symptomer som eks. svimmelhed og forvirring.[19]
  • Akut demyeliniserende encefalitis[20]
  • Posterior reversibel encefalopati[21]

Autoimmune manifestationer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ifølge et fransk studie har 17 % af patienter med Kronisk Granulomatøs Sygdom mindst 1 autoimmun sygdom. [20]
  • Kvindelige bærere af den X-bundne type har ofte et lavere antal fungerende neutrofilocytter med oxidativt burst end raske - ofte helt ned til 5-20 %, og det kan generelt falde drastisk med tiden. [22]
  • Lupus-lignende symptomer. Ofte med negativ serologi [23], selvom patienten har (subklinisk) Lupus. Dette ses især hos bærere af den X-bundne version af Kronisk Granulomatøs Sygdom. [24]
  • Hæmofagocytisk Lymfohistiocytose [25]
  • Øvrige autoimmune sygdomme, herunder[26]:
    • Polymyositis, Dermatomyositis
    • Reaktiv/Rheumatoid/Idiopatisk Juvenil artritis/Sacroiliitis
    • Mastocytose
    • Antiphospholipidsyndrom
    • Trombotiske mikroangiopatier
    • Vascular Instability Syndrome
    • Idiopatisk trombocytopeni (ITP)
    • Hæmolytisk anæmi
    • Von Willebrands sygdom
    • Graves'[21]
    • Crohns/Colitis
    • IgA-nefropati
    • Immunmedieret Encephalitis
    • Posterior reversibel encefalopati
  • Massiv træthed ses ofte
    • Interleukin 8 (IL-8) er ofte forhøjet ved træthed.[27]

Komplikationer

[redigér | rediger kildetekst]

Granulomer og abscesser

[redigér | rediger kildetekst]
  • Granulomer - ofte i blæren, lungerne, leveren, tyktarmen eller munden
  • Abscesser i hjernen[28]

Knogler

[redigér | rediger kildetekst]
  • Septisk arthritis
  • Osteomyelitis, eks. ryghvirvler, halshvirvler, knæ, skulder, brystben og ribben. Kan forekomme uden andre symptomer eller laboratoriefund. [29]
  • Mastoiditis (infektion i knoglen bag øret)
  • Lupus: Cervikal ustabilitet (især Occipito-Atlanto) og lignende ledproblemer

Sepsis

[redigér | rediger kildetekst]
  • Øget risiko for sepsis med de karakteristiske bakterier og svampe, som kan være dyrkningsnegative.

Øvrige

[redigér | rediger kildetekst]
  • Nedsat lungefunktion
  • Lungefibrose
  • Nekrose
  • Organdysfunktion

Diagnosticering

[redigér | rediger kildetekst]
  • Flowcymetri (DHR)
    • NCF4/p40phox kan ikke diagnosticeres vha. rutine-DHR-test.[30]
  • Nitroblue tetrazulium (NBT)
    • Vær opmærksom på, at især kvindelige bærere af den X-bundne type ofte har mellem 20-80 % leukocytter, der fungerer normalt,[31] selvom de er syge.
    • NBT-testen har større fejlrate end DHR-testen, idet milde tilfælde af sygdommen eller nedsat oxidativt burst hos kvindelige bærere af den X-bundne variant lettere overses ved NBT-test.[32] Den kan evt. udføres flere gange over en længere periode for at mindske fejlraten.
  • Fuld immundefektundersøgelse
  • Genetisk undersøgelse

Genetisk undersøgelse

[redigér | rediger kildetekst]
  • CYBB/gp91phox: Kronisk Granulomatøs Sygdom og/eller McLeod Neuroakanthocytose Syndrom, Retinitis pigmentosa, Duchennes muskeldystrofi, Ornithintranskarbamylasedefekt [33]
    1. Den "originale" X-bundne variant: 67 % af alle tilfælde
    2. Ny X-bunden variant af Kronisk Granulomatøs Sygdom med 5-15 % cirkulerende neutrofilocytter og monocytter med normalt respiratory burst.[34]
  • CYBA/p22phox: Kan også give balanceproblemer/neurologiske symptomer [19]
    • 6 % af alle tilfælde
  • NCF4/p40phox
    • 1 % af alle tilfælde. Kan ikke diagnosticeres vha. rutine-DHR-test.[30]
  • NCF1/p47phox
    • 20 % af alle tilfælde
  • NCF2/p67phox
    • 6 % af alle tilfælde

Øvrige undersøgelser

[redigér | rediger kildetekst]
  • Knoglemarvsbiopsi
  • PET[35] eller SPECT til diagnostik af inflammation, desuden obs. lymfadenopati
  • Forebyggende billeddiagnostiske undersøgelser med jævne mellemrum kan overvejes, eks. CT, PET eller DEXA.
  • X-bunden Kronisk Granulomatøs Sygdom: Test for McLeod Neuroakanthocytose Syndrom - obs. mht. Kell-antistoffer ifm. blodtransfusion[15]
  • Test for Lupus
    • Er ofte negativ, selvom patienten har Lupus. Dette ses især hos bærere af den X-bundne type af Kronisk Granulomatøs Sygdom.[36]
  • Interleukin 8 (IL-8): Associeret med massiv træthed hos bærere af den X-bunde type.[27]
  • Erytrocytsedimentationshastighed (ESR)
  • Test for Akalasi [37]
  • Test for Crohns sygdom

Differentialdiagnoser

[redigér | rediger kildetekst]
  • McLeod Neuroakantose
  • Glycogen Storage Disease (kan give nedsat oxidativt burst)
  • Myeloperoxidasemangel
  • Hyper-IgE-syndrom
  • Leukocytadhæsionsdefekt
  • IRAK-4, MyD88 og NEMO (dårligt inflammatorisk respons: lavt CRP, leukocytter, manglende feber)
  • Neutropeni
  • Cyklisk Neutropeni
  • Idiopatisk CD4+-lymfocytopeni
  • Øvrige immundefekter
  • Diverse autoinflammatoriske sygdomme (periodiske febersyndromer)
  • Lupus (med eller uden Kronisk Granulomatøs Sygdom)
  • Polymyositis/Dermatomyositis (kan forveksles med Lupus)
  • RAC2 GTPase-mangel

Behandling

[redigér | rediger kildetekst]

Profylaksebehandling

[redigér | rediger kildetekst]
  • Antibiotika + svampemiddel + Interferon gamma
  1. Antibiotika: Trimethoprim/sulfamethoxazole[38], generelt 5 mg Trimethoprim/kg[39]og evt. andre typer. Ekstra antibiotika 1x før og 2x efter tandlægebesøg generelt.
    • 0-6 mdr.:120 mg 1x dgl.
    • 6 mdr-5 år: 240 mg 1x dgl.
    • 6-12 år: 480 mg 1x dgl.
    • Over 12 år: 960 mg 1-2x dgl.
  2. Svampemiddel:[40]
    • Itracozanol: 5 mg/kg[38] op til 200 mg
    • Evt. Voriconazol, Posaconazol, Amphotericin B
    • Evt. ekstra Fluconazol mod Candida
    • Evt. ekstra creme, shampoo (Ketoconazole og lign.) mod (fungale) hudinfektioner
    • OBS: Nogle af disse lægemidler er mistænkt for at kunne øge risikoen for Lupus eller forværre eksisterende Lupus.
  3. Interferon gamma
    • 3x ugtl. - nedsætter hyppigheden af infektioner med 70 % og giver mildere infektioner end normalt.

Knoglemarvstransplantation

[redigér | rediger kildetekst]
  • Er ofte kurativ, men dog forbundet med store risici.
  • Har også vist sig effektiv hos voksne patienter.[41]
  • Er forbundet med risiko for udvikling af autoimmune sygdomme[21]

Anden behandling

[redigér | rediger kildetekst]
  • Andre typer antibiotika og svampemidler
  • G-CSF
  • Granulocyttransfusion (især ved akut infektion)
  • Genterapi?
  • Behandling af Lupus-relaterede symptomer og lign.
  • Undgå: Havearbejde, skimmelsvamp, at renovere huse, halm, hø og rå løg.[42]
  • Solbeskyttelse ved Lupus eller visse medicintyper (eks. Trimethoprim).
  • Forebyggelse af infektioner, god håndhygiejne, maske??
  • Kostvejledning for bedre almentilstand afhængig af symptomer (glutenfri, mælkefri, sukkerfri, ketogen diæt og lign.)
  • Sociale tiltag: Hjælpemidler, hjemmehjælp, dækning af merudgifter og lign.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Primary Immunodeficiency Diseases: Definition, Diagnosis, and Management S. 146, 2. spalte
  2. ^ "Ofte svært at opnå positive dyrkningsfund". Retningslinjer Arkiveret 1. december 2018 hos Wayback Machine
  3. ^ CHRONIC GRANULOMATOUS DISEASE: A CASE REPORT
  4. ^ Chronic Granulomatous Disease: The European Experience
  5. ^ a b c "Any patient of any age with a CGD type infection (Staphylococcus aureus, Burkholderia cepacia complex, Serratia marcescens, Nocardia and Aspergillus) should be tested for CGD". https://www.livingwithcgd.org/about-cgd/diagnosis/ Arkiveret 6. december 2018 hos Wayback Machine
  6. ^ a b c Chronic Granulomatous Disease and Other Phagocytic Cell Disorders (engelsk), IDF, hentet 24. marts 2019 "Therefore, any patient of any age with a CGD type infection (Staphylococcus aureus, Burkholderia cepacia complex, Serratia marcescens, Nocardia and Aspergillus) should be tested for CGD unless there is a good reason not to".
  7. ^ "Infection with Aspergillus, Burkholderia Cepacia, Serratia Marcescens, Nocardia should prompt work up for CGD". Chronic granulomatous disease Case series
  8. ^ "Infection with Aspergillus, Burkholderia Cepacia, Serratia Marcescens, Nocardia should prompt work up for CGD". https://www.researchgate.net/publication/309521677_Chronic_granulomatous_disease_Case_series
  9. ^ Mycobacterial disease in patients with chronic granulomatous disease: A retrospective analysis of 71 cases - Journal of Allergy and Clinical Immunology
  10. ^ a b Chronic granulomatous disease: Case series "Infection with Aspergillus, Burkholderia Cepacia, Serratia Marcescens, Nocardia should prompt work up for CGD".
  11. ^ "Infection with Aspergillus, Burkholderia Cepacia, Serratia Marcescens, Nocardia should prompt work up for CGD". https://www.researchgate.net/publication/309521677_Chronic_granulomatous_disease_Case_series
  12. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK99496/"Liver involvement is a significant cause of morbidity in CGD, with abscesses occurring in up to 35% of affected individuals."
  13. ^ Akalasi
  14. ^ "Phagocytes generate a rapid response to infection and initiate local and systemic inflammation; hence as well as being uniquely susceptible, these patients often lack the classical symptoms and signs of bacterial invasion. They may feel relatively well, with a low CRP and white cell count, despite extensive bacterial load". www.rcpe.ac.uk, S. 153
  15. ^ a b c Primary Immunodeficiency Diseases: Definition, Diagnosis, and Management s. 148
  16. ^ "Ofte svært at opnå positive dyrkningsfund".[1] Arkiveret 1. december 2018 hos Wayback Machine S. 55
  17. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK99496/ "Symptomatic inflammatory bowel disease affects up to 50% of individuals and can be the presenting finding."
  18. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK99496/ "Liver involvement is a significant cause of morbidity in CGD, with abscesses occurring in up to 35% of affected individuals."
  19. ^ a b Genetisk defekt forårsager immundefekt og balanceforstyrrelser, news-medical.net, 21. februar 2008, arkiveret fra originalen 24. marts 2019, hentet 24. marts 2019 "Forskerne fandt, at mus uden p22phox udvikle en immundefekt, der efterligner menneskelige CGD. De opdagede også, at den gendefekt producerer en svær balance uorden i de mus som følge af tab af tyngdekraftsensing krystaller i det indre øre".
  20. ^ a b https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5946858/
  21. ^ a b c https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1083879118301630
  22. ^ "https://www.livingwithcgd.org/x-linked-cgd-carriers-long-overlooked-are-getting-more-attention/ Arkiveret 24. august 2019 hos Wayback Machine "One major challenge facing this community is the misconception that a carrier’s level of functioning neutrophils remains constant within her lifetime. However, a study in Annals of Hematology strongly contradicts this, showing that one patient had 40% functioning neutrophils at 21 years old and 6% to 8% functioning neutrophils at 45 years old. As a result, this patient faced increased susceptibility to life-threatening infections."
  23. ^ https://publish.kne-publishing.com/index.php/IJAAI/article/view/1426/1011 "Here, we present 5 patients with CGD developing LE at different ages to emphasize on the importance of appropriate follow–up and treatment in patients with CGD with clinical signs and symptoms of autoimmune diseases and even in those with negative serologic results".
  24. ^ "Doctors refer to these symptoms as lupus-like because most XL-CGD carrier females who have been tested for lupus do not have the auto-antibodies used to diagnose lupus or, if they do, their blood test results are only weakly positive". "One of the most common tests looks for antinuclear antibodies (ANA), and antibodies to double-stranded DNA (which makes up genes and chromosomes). However, these tests can show as negative in some people who do actually have lupus, especially DLE. This seems to be particularly true of XL-CGD carriers. For many people, lupus-like symptoms are no more than a nuisance. Others who have troublesome symptoms may benefit from the treatments used in lupus, even if their lupus blood tests are negative". http://www.cgdsociety.org/static/media/up/CGDS_Female_Carriers_Guide.pdf Arkiveret 2. januar 2019 hos Wayback Machine
  25. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK99496/ "Prolonged and dysregulated inflammation in CGD can overlap clinically with the syndrome of hemophagocytic lymphohistiocytosis (HLH). HLH is caused by an ineffective and unrestrained inflammatory response by T lymphocytes, NK cells, and macrophages leading to fever, hepatosplenomegaly, cytopenias, and hemophagocytosis in the bone marrow and other tissues. Persons with CGD can develop prolonged fever and most of the clinical features of HLH."
  26. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5946858/ "In a Turkish cohort [31], approximately half of the patients had an autoimmune or autoinflammatory disease (including IBD, stomatitis/gingivitis, reactive arthritis, idiopathic thrombocytopenia [ITP], pericardial effusion, and autoimmune hepatitis). In a French cohort of patients with CGD who reached adulthood, 17% reported at least one autoimmune condition, although the range of autoimmune processes noted was wide and included cold agglutinin disease, IgA nephropathy, acute demyelinating encephalitis, and antiphospholipid syndrome [32]. In a cohort of European patients, 6% were noted to have autoimmune complications; the most common was discoid lupus (18 [4%] of 429), followed by 2 cases of rheumatoid arthritis and 1 case each of SLE, dermatomyositis, sacroiliitis, ITP, and autoimmune hepatitis [15]. In the CGD registry maintained by the NIH, 10% of the patients had an autoimmune complication beyond IBD [33]. Additional reported rheumatologic conditions in patients with CGD include Raynaud phenomenon [34], lymphadenopathy, stomatitis [35], and aphthous ulcers with cutaneous lesions that mimic Behçet disease [36]. Patients with CGD also seem to be at increased risk of developing hemophagocytic lymphohistiocytosis [37]. In the USIDNET registry (summarized in Supplementary Table 3), 25 patients (4.9%) carried at least 1 autoimmune diagnosis, and the most common were SLE (21.2% of those with an autoimmune diagnosis) and DLE (15.2% of those with an autoimmune diagnosis)."
  27. ^ a b http://discovery.ucl.ac.uk/1549992/1/Battersby_Raised_Serum_IL-8.pdf "Interleukin (IL)-8 levels were significantly higher in XL-CGD carriers (mean 1459u/ml) than in healthy controls (mean 72u/ml) (p=0.015) and patients with Sjögren’s syndrome (mean 203u/ml) (p=0.031) (Figure 1). IL-8 levels were also significantly higher in the group of XL-CGD carriers who reported high levels of fatigue (mean 2405u/ml) than in those not reporting fatigue (400u/ml) (p=0.017)".
  28. ^ Chronic granulomatous disease presenting with salmonella brain abscesses
  29. ^ Primary Immunodeficiency Diseases: Definition, Diagnosis, and Management S. 146, Figur 4.6
  30. ^ a b https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK99496/ "Routine DHR testing of peripheral blood does not detect NCF4-related CGD." https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6118590/
  31. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK99496/"Female carriers of X-linked CGD (who have two populations of leukocytes). Superoxide is typically produced in 20%-80% of cells [Elloumi & Holland 2014] (range: 0.001%-97%). Because the NBT test is semi-quantitative and evaluates only a limited number of cells, it may be falsely interpreted as normal in: (1) female carriers of X-linked CGD, especially those with skewed (non-random) X-chromosome inactivation (see Carriers of X-Linked CGD); and (2) persons with hypomorphic (variant) forms of CGD characterized by partial protein expression/function and residual superoxide production (observed in autosomal recessive CGD and protein-positive X-linked CGD)".'
  32. ^ https://www.livingwithcgd.org/about-cgd/diagnosis/ Arkiveret 6. december 2018 hos Wayback Machine "NBT test is more prone to incorrect reading and may miss some mild cases of CGD".
  33. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK99496/ "Contiguous-gene rearrangements. Other genes that lie in close proximity to CYBB at Xp21.1 and the disorders caused by their deletion include the following [Peng et al 2007] (see Note): XK, encoding the Kx blood group (telomeric) associated with McLeod neuroacanthocytosis syndrome (deletion of XK). This is a multisystem disorder with central nervous system, neuromuscular, cardiovascular, and hematologic manifestations in males. RPGR, encoding retinitis pigmentosa GTPase regulator (telomeric) associated with RPGR-related retinitis pigmentosa DMD, encoding the protein dystrophin (telomeric) associated with Duchenne muscular dystrophy OTC, encoding ornithine transcarbamylase (centromeric) associated with ornithine transcarbamylase deficiency (OTC) leading to urea cycle defects."
  34. ^ http://www.bloodjournal.org/content/bloodjournal/85/1/231.full.pdf?sso-checked=true
  35. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK99496/ "PET using fluorine-18-fluoro-2-deoxy-D-glucose (FDG) uptake can help discriminate active from resolved infection."
  36. ^ "Doctors refer to these symptoms as ‘lupus-like’ because most XL-CGD carrier females who have been tested for lupus do not have the auto-antibodies used to diagnose lupus or, if they do, their blood test results are only weakly positive". "One of the most common tests looks for antinuclear antibodies (ANA), and antibodies to double-stranded DNA (which makes up genes and chromosomes). However, these tests can show as negative in some people who do actually have lupus, especially DLE. This seems to be particularly true of XL-CGD carriers. For many people, lupus-like symptoms are no more than a nuisance. Others who have troublesome symptoms may benefit from the treatments used in lupus, even if their lupus blood tests are negative". http://www.cgdsociety.org/static/media/up/CGDS_Female_Carriers_Guide.pdf Arkiveret 2. januar 2019 hos Wayback Machine
  37. ^ Clinical Immunology E-Book: Principles and Practice S. 325, Figur 22.6
  38. ^ a b Chronic granulomatous disorder - A guide for medical professionals (PDF) (engelsk), cgdsociety.org, 2012, arkiveret fra originalen (PDF) 2. januar 2019, hentet 24. marts 2019 s. 8
  39. ^ TMP-SMX for the prevention of infections in patients with CGD is typically dosed at 5 mg/kg per day (based on the TMP component)[2]
  40. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK99496/ "Use of azoles for antifungal prophylaxis and therapy. Several studies [Jones et al 2008, Kobayashi et al 2008, Martire et al 2008, Marciano et al 2015] report increased survival rates over the past 20 years: 88%-97% at age 10 years 73%-87% at age 20 years 46%-55% at age 30 years Note: Individuals diagnosed and treated before the use of azoles usually did not survive past age 30-40 years."
  41. ^ http://www.cgdsociety.org/newsroom/latestnews/newadvancesinbmtforcgdpatients Arkiveret 23. august 2019 hos Wayback Machine "Adolescent and adult patients, aged between 14-39 years, had survival rates of better than 9 out of 10."
  42. ^ Kronisk granulomatøs Sygdom (CGD), idf.dk, arkiveret fra originalen 2. december 2018, hentet 24. marts 2019
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kronisk_granulomatøs_sygdom&oldid=11795627"