Spring til indhold

Sygeplejerske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Konsultationssygeplejeske)
To polske sygeplejersker hjælper en patient med et sengebad. Billede fra 1993.

En sygeplejerske er et menneske som udfører, leder, formidler og udvikler sygepleje. Sygeplejens kerneområde er omsorgen til de syge. Dette opnås primært gennem bevidst brug af de mellemmenneskelige relationer. Sygeplejerskens virksomhedsfelt er bredt defineret og kan lige så vel foregå uden for hospitalets rammer som inden for. En af de mest almindelige definitioner af sygepleje er formuleret af sygeplejeteoretikeren Virginia Henderson:

Citat Sygeplejersken skal bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden dertil. Citat
V. Henderson

Sygeplejerskernes uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Grunduddannelse

[redigér | rediger kildetekst]
Frivillige Røde Kors-sygeplejersker ved en parade i Italien, 2007.

Uddannelsen til sygeplejerske er en mellemlang videregående uddannelse, der er normeret til 3 ½ år. Sygeplejerskeuddannelsen læses på en professionshøjskole og fører frem til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje.[1]

Adgangskravet for at blive optaget på sygeplejestudiet er enten:

Omkring årtusindskiftet ændrede Undervisningsministeriet betegnelsen "sygeplejeelev" til "sygeplejestuderende" – hvilket betød, at den tidligere elevløn er erstattet af SU under hele uddannelsen.

Sygeplejerskeuddannelsens 7 semestre veksler mellem teoriperioderprofessionshøjskolen og praktikperioder på for eksempel sygehusafdelinger eller i hjemmeplejen.

Praktikperioderne er tilrettelagt, således at hver sygeplejestuderende i løbet af uddannelsen vil komme til at stifte bekendtskab med kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk sygepleje, sundhedspleje og hjemmepleje/plejehjem.

Teorien giver de studerende grundlaget for at virke i praktikken, og indeholder et bredt udvalg af relaterede emner, herunder sygepleje, anatomi, fysiologi, pædagogik, psykiatri, farmakologi, sygeplejeteori, sociologi, jura, videnskabsteori og ergonomi.

Efter endt uddannelse har sygeplejersker selvstændige kompetencer til blandt andet at:

  • Udføre kompleks sygepleje, herunder avanceret sårpleje samt palliativ sygepleje til alvorlige syge eller døende mennesker.
  • Planlægge og koordinere sygepleje, for eksempel sørge for, at kræftpatienter får et godt forløb, både under indlæggelse samt efter udskrivelse fra hospitalet.
  • Formidle sygepleje, for eksempel rådgive diabetespatienter om, hvordan de kan mestre deres livsstil med henblik på at forebygge komplikationer.
  • Udvikle sygepleje, herunder medvirke til at den udførte sygepleje hviler på evidensbaseret viden.

Sygeplejeskoler

[redigér | rediger kildetekst]

Den første sygeplejeskole blev oprettet i 1860 ved det daværende St. Thomas Hospital i London; den fungerer stadig i dag som Florence Nightingale Faculty of Nursing, Midwifery and Palliative Care ved King's College London.[2]

I 2019 var der 23 danske sygeplejeskoler, som hver var underlagt en professionshøjskole.[3]


Disse sygeplejeskoler udbyder uddannelsen som netuddannelse

  • VIA University College i Viborg[4]
  • UC SYD i Aabenraa[5]


Sygeplejeeksamen giver adgang til udvalgte diplomuddannelserprofessionshøjskolerne og til udvalgte masteruddannelser på landets universiteter. Bestået dansk sygeplejeeksamen giver adgang til det akademiske 2-årige cand.cur.-studium (kandidat i sygeplejevidenskab), som kan læses på Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Institut for FolkesundhedAarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Efter bestået embedseksamen i sygeplejevidenskab kan man tage en ph.d.-grad i sygeplejevidenskab.

Det er ifølge autorisationsloven forbudt at betegne sig 'sygeplejerske' uden Sundhedsstyrelsens autorisation.[6] I Danmark bærer både mænd og kvinder betegnelsen 'sygeplejerske', eftersom der er tale om en statsautorisation med én titelbetegnelse.[7] Den engelske titel "nurse" og den norske "sykepleier" er fx ikke beskyttet på samme måde.[7] 97 procent af danske sygeplejersker er kvinder, mens ca. 3 procent er mænd.[8]

Organisation, erhverv og løn

[redigér | rediger kildetekst]
En canadisk sygeplejerske ved en kuvøseToronto Western Hospital i 1955.

Sygeplejersker kan organiseres i forskellige fagforeninger, herunder Dansk Sygeplejeråd (DSR) med Grete Christensen som formand. Sygeplejestuderende har også mulighed for at melde sig ind i DSR, som er medlem af Sundhedskartellet. Sygeplejestuderende har tillige mulighed for at blive medlem af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) under studietiden. Det er ikke en forudsætning for arbejdet som sygeplejerske (eller -studerende) at være medlem af disse organisationer.

Sygeplejersker, der er ansat i lægepraksis som lægesekretærer, benævnes praksissygeplejersker. Hvis sådanne sygeplejersker også har konsultationsopgaver med patienter, benævnes de konsultationssygeplejersker.

Den månedlige basisløn for sygeplejersker, der er offentligt ansatte af regionernesygehusene, er i gennemsnit 23.953,- kr. brutto.

Den månedlige basisløn for sygeplejersker, der er kommunalt offentligt ansat af KL, er i gennemsnit 25.187,- kr. brutto.

Den månedlige gennemsnitsløn for privatansatte sygeplejersker er 36.320,- kr. inkl. pension.[9]

Teoretisk grundlag

[redigér | rediger kildetekst]
Florence Nightingale, engelsk sygeplejerske, der banede vejen for et teoretisk grundlag for sygeplejen.

Definerende for sygeplejen er hovedsageligt den humanistiske tilgang, der blandt andet rummer sygepleje- og omsorgsteori, sygeplejebegreber og -modeller, kliniske metoder i sygeplejen. Essentielle områder som smerte, angst, død, sorg og håb kan betragtes som sygeplejerskens spidskompetencer i forhold til forebyggelse og sygdom. Der undervises for eksempel i fagene psykologi, kommunikation, filosofi og etik, sociologi og antropologi, organisation og ledelse samt jura. Den naturvidenskabelige del af uddannelsen nødvendiggør den objektive del af sygeplejen, hvor der således undervises i sundhedsvidenskabelige fag, for eksempel folkesundhedsvidenskab, sygdomslære samt videnskabsteori og forskningsmetode, biokemi, mikrobiologi og anatomi og fysiologi.[10]

Sygeplejeteoretikere, som har betydet meget i udviklingen af sygeplejen som fag gennem sidste halvdel af 1900-tallet er Dorothea Orems egenomsorgsteori, Kari Martinsens værker og danskeren Merry Scheel, som bidrog til yderligere forståelse af begrebet omsorg.

På grundlag af uddannelsen som sygeplejerske kan der læses til kandidat i Sygepleje,[11] der giver ret til titlerne cand.cur. og Master of Science (MSc) in Nursing. Der undervises i sygeplejejens teoriudvikling og kernefaglighed, kvalitativ forskning og metode, epidemiologi og biostatistik, relationer og interaktioner, sygepleje og samfund, etc.[12]

Sygeplejens historie

[redigér | rediger kildetekst]

Sygeplejen er gennem den vestlige verdens historie blevet varetaget af mange forskellige. Som regel har den almindelige, lettere sygepleje været udført i hjemmene af huset kvinder, mens den sværere sygepleje har været religiøst betinget; især de kristne munke har haft en stor indflydelse på sygeplejen gennem sidste årtusinde.

Først i 1860 oprettedes den første egentlige, verdslige sygeplejeskole af Florence Nightingale, der under Krimkrigen drog sig en mængde erfaringer, der førte til et stort skridt fremad for sygeplejefaget. Dette har ført til, at sundhed og sygeplejen i dag er et selvstændigt erhverv, ligesom sygeplejen har etableret sig som en uddannelse, der kan føre til kandidatgrad samt videnskabelig forskning inden for sygeplejen.[11]

I 1950 blev de første syv mandlige sygeplejeelver optaget ved Rigshospitalets Sygeplejeskole. Det første hold mandlige sygeplejersker blev således færdiguddannet i år 1954.[7] I år 2014 var andelen af mandlige sygeplejersker i Danmark 3,4-3,5 % af den samlede mængde sygeplejersker; dette tal har ligget rimeligt stabilt igennem de seneste årtier,[8][13] og befinder sig således under gennemsnittet med for eksempel England (10,2 %),[14] Tyskland[15], Norge (6 % i år 2013)[16] og Italien (25 % i år 2013).[16]

Berømtheder med relation til sygeplejen

[redigér | rediger kildetekst]
Georgina Pope, amerikansk-canadisk oversygeplejerske omkring år 1898.
En moderne, tysk sygeplejerske. Billede fra 2005.

Kendte danske sygeplejersker

[redigér | rediger kildetekst]

Udenlandske sygeplejersker

[redigér | rediger kildetekst]

Sygeplejeteoretikere

[redigér | rediger kildetekst]

Fra fiktion og litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "sygeplejerske". ucn.dk. 2021. Hentet 2021-01-04.
  2. ^ Florence Nightingale Faculty of Nursing, Midwifery and Palliative Care på King's College London's hjemmeside.
  3. ^ Placeringen af danske sygeplejeskoler.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. juni 2020. Hentet 15. juni 2020.
  5. ^ Bliv sygeplejerske med netuddannelsen | UC SYD
  6. ^ Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, § 54.
  7. ^ a b c Olesen, Mikkel Søren Bødker (17. oktober 2014). "Hvor blev mandsmodet fra 1954 af?". Sygeplejersken. Dansk Sygeplejeråd. 12/2014: s. 22-23.
  8. ^ a b Olesen, Mikkel Søren Bødker (17. oktober 2014). "Hvor blev mandsmodet fra 1954 af?". Sygeplejersken. Dansk Sygeplejeråd. 12/2014: s. 18-20.
  9. ^ Hvad tjener en sygeplejerske? Fra Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.
  10. ^ UddannelsesGuiden - Om uddannelsen. Set den 9. juli 2018.
  11. ^ a b Sygepleje - Aarhus Universitet. Hentet den 9. juli 2018.
  12. ^ Studieordningen for kandidatuddannelsen for sygepleje (2015). Set den 9. juli 2018.
  13. ^ Søndergaard, Britta. "Mændene skal redde sygeplejen". Sygeplejersken. Dansk Sygeplejeråd. 11/2008: s. 38-39. Arkiveret fra originalen 28. januar 2015. Hentet 24. januar 2015.
  14. ^ Beezy Marsh. "More men than ever work as hospital nurses" (engelsk). Daily Mail. Hentet 24. januar 2015.
  15. ^ Grete Christensen. "Mænd kan blive gode sygeplejersker". Dansk Sygeplejeråd. Arkiveret fra originalen 28. januar 2015. Hentet 24. januar 2015.
  16. ^ a b Kristine Korsgaard (27. april 2013). "Sygeplejersker vil have mænd i hvidt". Politiken. Hentet 24. januar 2013.
  17. ^ Om Grete Christensen Arkiveret 6. maj 2021 hos Wayback Machine, fra DSR's hjemmeside.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]