Spring til indhold

Flødebolle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kokosbolle)
Denne artikel omhandler en delikatesse. Opslagsordet har også en anden betydning, se Flødebolle (flertydig).
Flødebolle

En flødebolle er en type kage, der består af en vaffelbund, som er belagt med et luftigt hvidt skum af pisket æggehvide tilsat sukker og overtrukket med chokolade.[1] Den kan drysses med kokosmel, i hvilket tilfælde den kan kaldes en kokosbolle.[2]

Chokoladefabrikken Elvirasminde i Aarhus begyndte som de første i Danmark at producere flødeboller i vinteren 1905-1906.[3]

Flødebollen blev tidligere også kaldet negerbolle og negerkys. Disse betegnelsers brug af ordet neger anses dog i dag oftest for gammeldags og/eller diskriminerende.[4][5]

Når børn har fødselsdag, bliver flødeboller ofte delt ud i skolen af barnet. I årenes løb er luksus-varianter af flødeboller blevet produceret, med marcipanbunde, forskellige smage og forskellige toppings (bl.a. nødder, frysetørrede hindbær mm.). Deltagerne i Den store bagedyst er bl.a. også blevet udfordret i produktionen af flødeboller, der kan være teknisk udfordrende.[6]

I Danmark produceres der omkring 800 millioner flødeboller om året. Den største producent i Danmark, Elvirasminde, producerer omkring 650 millioner flødeboller om året, hvoraf 400 millioner eksporteres til udlandet. De resterende 250 millioner flødeboller bliver indtaget af danskerne, hvilket betyder at hver dansker i gennemsnit spiser 45 flødeboller om året.[7]

  1. ^ "Flødebolle", Nyt fra Sprognævnet, Dansk Sprognævn, vol. 1998, no. 3, 1. september 1998, arkiveret fra originalen 29. november 2020, hentet 22. november 2020 – via sproget.dk
  2. ^ "kokosbolle" i Den Danske Ordbog.
  3. ^ Annette Hoff (13. september 2016), "Flødebollen rejste til Danmark fra Amerika", Videnskab.dk, arkiveret fra originalen 28. september 2020, hentet 22. november 2020
  4. ^ "Negerbolle", Den Danske Ordbog, arkiveret fra originalen 7. juli 2020, hentet 22. november 2020
  5. ^ Johannes Nørregaard Frandsen (8. juli 2011), "Upassende negerkys", Kristeligt Dagblad, hentet 22. november 2020
  6. ^ Den store Bagedyst (5:8). DRTV.
  7. ^ "Danske flødeboller på vej til USA". Erhvervsbladet.dk. Hentet 22. januar 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Se opskrift på Flødeboller
i WikiKogebogen
Spire
Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.