Spring til indhold

Coburg

Koordinater: 50°16′N 10°58′Ø / 50.267°N 10.967°Ø / 50.267; 10.967
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Koburg)
Coburg
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Coburg
Coat of arms of Coburg
Coburg ligger i Tyskland
Coburg
Administration
Land  Tyskland
Delstat Bayern
Admin. region Oberfranken
Kreis Kreisfri by
Underinddeling af byer 12 bydele
Overborgmester Norbert Kastner (SPD)
Statistiske data
Areal 48,30 km²
Højde 292 m
Indbyggere 41.249 (31/12/2018)
 - Tæthed 854 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade CO
Postnr. 96450
Tlf.-forvalg 09561
Koordinater 50°16′N 10°58′Ø / 50.267°N 10.967°Ø / 50.267; 10.967
Hjemmeside www.stadt.coburg.de


Coburg er en kreisfri by i Regierungsbezirk Oberfranken i den tyske delstat Bayern. Den er samtidig administrationsby i Landkreis Coburg.

Byen ligger syd for Thüringer Wald og nord for floden Main og gennemløbes af floden Itz. Den ligger 80 km syd for Erfurt, 90 km nordøst for Würzburg og nord for Nürnberg.

Byen var i lang tid en del af delstaten Thüringen, men blev en del af Bayern efter en folkeafstemning i 1920. Indtil 1918 var byen den mindste af de to hovedstæder i det forenede hertugdømme Sachsen-Coburg-Gotha.

Stedet nævnes første gang i 1056. I 1331 fik den købstadsrettigheder af den tysk-romerske kejser Ludwig af Bayern. I 1353 kom Coburg under markgreve Frederik den Strenge af Meissen. I 1524 kom reformationen til byen og i 1530 opholdt Martin Luther sig et halvt år i Coburgs borg. Mellem år 1586 og 1633 var Coburg hovedstad i det selvstændige hertugdømme Sachsen-Coburg. I denne tid byggedes i byen huse i renæssancestil, som er bevaret til i dag.

Efter første verdenskrig ophørte monarkiet i regionen, og Coburg blev først centrum i en fristat med samme navn, inden området blev en del af Bayern. Efter år 1922 udviklede byen sig til et centrum for nationalsocialismen. I 1929 havde Coburg som første by i Tyskland flere medlemmer af det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP) i bystyret end af andre partier. Coburg var også den første by, hvor Adolf Hitler blev æresborger.

Under anden verdenskrig fik Coburg ikke så store skader som andre tyske byer. Den 11. april 1945 blev den besat af amerikanske soldater. I forbindelse med Tysklands deling blev Coburg en by tæt på grænsen til Østtyskland.

Bydele og landsbyer

[redigér | rediger kildetekst]

Coburg er inddelt i 13 bydele og landsbyer. Areal og indbyggertal er fra år 2002.

Bydele og omgivelser til Coburg
Stadtteil Arealkm² Indbyggertal Indb./km²
Coburg (Kernstadt) 13,91 27.120 1.950
Beiersdorf 7,31 1.421 194
Bertelsdorf und Glend 4,00 1.407 352
Cortendorf 1,65 1.349 818
Creidlitz 2,30 1.732 753
Ketschendorf 1,79 1.517 847
Lützelbuch und Löbelstein 1,00 458 458
Neu- und Neershof 2,51 232 92
Neuses 2,74 1.720 628
Rögen 3,05 384 126
Scheuerfeld 4,83 2.425 502
Seidmannsdorf 1,98 682 344
Wüstenahorn 1,23 2.002 1.628
Insgesamt 48,3 42.449 878

To tredjedele af befolkningen bor i hovedbyen i Itztal.

Nabokommuner

Følgende kommuner i Landkreis Coburg grænser til byen Coburg, (følgende uret, bebyndende mod nord): Lautertal, Dörfles-Esbach, Rödental, Ebersdorf bei Coburg, Grub am Forst, Niederfüllbach, Untersiemau, Ahorn, Weitramsdorf und Meeder.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]