Klosterporten
- Der er flere lokaliteter med dette navn, se Klosterport.
Klosterporten i Sorø er den tidligere indgangsport til Sorø Kloster, hvor Sorø Akademi ligger i dag. Hele klosterområdet har været indhegnet af en mur, og med klosterporten som den eneste indgang for vogn og lignende.
Bygningen blev fredet i 1918.
I 2011 var porten startpunkt for 4. etape af Post Danmark Rundt. I 2017 blev en del af Historien om Danmarks 4. afsnit optaget i klosterporten.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Klosterporten blev opført i 1160-70, da Absalon hentede munke fra cistercienserordenen i Esrum Kloster. Omkring år 1200 blev den tværgående fløj til porten, således at bygningen blev korsformet. Senere er den østlige del af denne tilbygning blevet fjernet igen.[1]
Helt frem til 1600-tallet havde porten to store egetræsporte, der kunne lukkes om aftenen, så uvedkommende ikke kom ind på klosterområdet om natten.[2]
I 1883 blev porten restaureret af arkitekten Johan Daniel Herholdt, hvor man bl.a. rensede murene ned så murstenene stod frem, efter de havde været hvidkalkede.[1][2]
En lektor fra Sorø Akademi bor fortsat på førstesalen, hvilket gør det bygningen til den ældste beboede bygning.[2]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Bygningen er opført i røde munkesten og gavlene over porten har begge kamtakker. Taget er et rødt tegltag, og der er tre skorstene på toppen.[1]
Lejligheden over porten kaldes "Saxos Celle" efter Saxo Grammaticus, som efter sigende skulle have skrevet dele af Gesta Danorum her.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Sag: Sorø Akademi, Klosterporten. Kulturstyrelsen. Hentet 12/7-2017
- ^ a b c Klosterporten Arkiveret 25. juni 2016 hos Wayback Machine. soroehistorie.dk. Hentet 12/7-2017