Klangsbøl
Klangsbøl | |
Klangsbøl Banegård | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Nordfrisland |
Amt | Sydtønder |
Borgmester | Sascha Lewi |
Statistiske data | |
Areal | 10,63 km² |
Højde | 1 m |
Indbyggere | 985 (31/12/2018) |
- Tæthed | 93 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | NF |
Postnr. | 25924 |
Tlf.-forvalg | 04668 |
Koordinater | 54°51′50″N 8°40′35″Ø / 54.86389°N 8.67639°Ø |
Hjemmeside | www.klanxbuell.de |
Beliggenhed af kommune Klangsbøl i Landkreis Nordfrisland | |
Klangsbøl (tysk: Klanxbüll nordfrisisk: Klangsbel) er en landsby og kommune beliggende syd for den dansk-tyske grænse i Nordfrisland i det nordvestlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydtønder kommunefællesskab (Amt Südtondern). Klangsbøl er sogneby i Klangsbøl Sogn. Mens området hørte under Danmark lå sognet i Viding Herred (Tønder Amt, Sønderjylland), .
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Klangsbøl nævnes første gang 1462. Stednavnet henføres til mandsnavnet Klenke[1] eller Klange[2].
Den i Vester Klangsbøl beliggende tårnløse sognekirke er opført omkring 1240. Kirken er opført af mursten og har som eneste kirkebygning på det nordfrisiske fastland et stråtækt tag[3]. Klangsbøl Mølle blev ødelagt 1615 af vandfloden, opbyggedes igen 1626, og blev senere flyttet til Visk. Ifølge sagnet blev den nederlandske admiral Claes de Bombell født som Nis Ipsen i bebyggelsen Bombøl 1½ km sydvest for Klangsbøl[4].
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Kommunen omfatter Bombøl (tysk: Bombüll; nordfrisisk: Buumel), Borg (Burg), Nørrehjørne (Nordhörn), Spangvej (Sangweg), Trekantskog (tysk: Dreieckskoog; nordfrisisk: Träikantskuuch), Vester og Øster-Klangsbøl (nordfrisisk: Weester og Oaster Klangsbel) samt Visk (Wisch). Sognekirken er beliggende i Vester-Klangsbøl.
Arealet består af lavtliggende marskland. Mange af bygninger oprettet på varfter (værrer)[5].
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 386
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 221
- ^ Kirche unter Reet Klanxbüll
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1863, bind 1, s. 279, 281
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1863, bind 1, s. 279