Spring til indhold

DBU København

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kjøbenhavns Boldspil-Union)
DBU Københavns logo siden februar 2011.
DBU Københavns administrationsbygning, der deles med et af medlemmerne, B93.

DBU København (stiftet 29. april 1903, indtil 1. februar 2011 Københavns Boldspil-Union) er en lokalunion for fodboldklubber i København, der er ansvarlige for administration og udvikling af fodbold for både mænd og kvinder på alle niveauer i deres område. DBU København er medlem af DBU Bredde under Dansk Boldspil-Union (DBU) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF). Administrationen har til huse ved SvanemølleanlæggetØsterbro efter tidligere at have holdt til i Parken.[1] Klubber beliggende i Københavns, Frederiksberg, Gentofte, Tårnby og Dragør kommuner kan optages som medlem af DBU København. Af historiske årsager er enkelte ældre klubber fra andre kommuner (Boldklubben Rødovre og Hvidovre IF) også medlemmer.[1] Pr. 2024 består lokalunionen af 165 klubber med 56.129 medlemmer, heriblandt Kjøbenhavns Boldklub (KB), der både er landets ældste fodboldklub og den næststørste målt på antal medlemmer.[2].

DBU København er interesseorganisation for mange af de største fodboldklubber i Danmark målt på antal medlemmer - bl.a. BK Skjold, Nørrebro United, FB, FA 2000, HIK Fodbold og B.93.

  1. ^ a b Ankeldal, Steen; Rasmussen, Niels (2003). På banen – med københavnsk fodbold i 100 år. Københavns Boldspil-Union. s. 14-15, 18-19, 38-39, 83, 87, 118.
  2. ^ dbukoebenhavn.dk. "Aarsberetning 2015" (PDF). DBU Copenhagen. s. 30 (Medlemsstatistik - klubber). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. januar 2016. Hentet 31. januar 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]