Kjærulf
Kjærulf, også i form af Kjærulff, Kierulff, Kierulf, Kjerulf, Kiærulff, Kiærulf, Kærulf og Kjaerulf er en gammel dansk slægt, som har bredt sig til Sverige, Norge, USA, Filippinerne og andre lande. Slægten kan føres tilbage til den danske middelalder (1430-1440) og ifølge Carl Klitgaards meget omfattende slægtsoptegnelse (se nedenfor) kan slægten inddeles i 15 linjer.
Navnet er stavet på flere måder og er sammensat af Kjær (Kier, Kjer Kiær Kjaer), som refererer til Kær Herred, og Ulf, som er den gammeldanske betegnelse for ulv.
Slægten har talt en lang række præster, og har har ejet mange landejendomme. Den berømte danske oprørsleder Skipper Clement (1484-1536) var på moders side af slægten Kjærulf.
Våben for den adlede slægtsgren
[redigér | rediger kildetekst]Tre sølv ibskaller (2, 1) i rødt felt, på hjelmen en halv naturligfarvet ulv.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Kjærulf er en fra Jylland stammende slægt (Kær Herred i Vendsyssel), der allerede i det 15. århundrede hævdede sig som en storbondeæt, indgiftet i jævnbyrdige slægter eller i lavadelen. Foged i Kær Herred Anders Andersen Kjærulf, der levede omkring 1450, synes at have haft mindst tre sønner. Af disse var Anders Kjærulf, som senere beklædte faderens embede, stamfader til en talrig efterslægt, både agnatiske linjer og kognatiske, som antog navnet. Fra hans sønnesøns søn, Niels Mortensen Kjærulf, der skal have været sorenskriver i Halland paa Christian IV's tid, stammer den hallandske linje, hvortil hørte svensk oberstløjtnant Morten Frederik Kjerrulff, der 1772 blev adlet i Sverige med tilnavnet von Wolffen. Sidstnævntes Efterslægt uddøde 1887.
Nørholmslinjen
[redigér | rediger kildetekst]Fra den yngre Anders Kjærulf stammer vistnok også den stærkt udbredte »Nørholmslinje«. Blandt dennes medlemmer kan nævnes professor i historie og statistik ved Københavns Universitet, dr. phil. Jørgen Kierulf (1757-1810), Knud Lyne Rahbeks ven og medarbejder, der 1794 fik sæde i Teaterkommissionen. Hans ældre broder, auktionsdirektør i København Christian Pedersen Kierulf (1745-1801), var fader til Peder Kierulf (1781-1841), der gik til Norge, hvor han blev ekspeditionssekretær i Finansdepartementet og rigsherold. Sidstnævntes sønner var komponisten Halfdan Kjerulf (1815-1868) og geologen, professor Theodor Kjerulf (1825-1888). Blandt auktionsdirektørens andre sønner kan nævnes ekspeditionssekretær i Krigskancelliet, justitsråd Herman Kierulf (1784-1845), der i en lang årrække udgav Kalender over alle Officerer, samlinger af forordninger, plakater og lignende, og Christian Kierulf (1780-1835), som trådte i norsk militærtjeneste og der avancerede til felttøjmester og oberstløjtnant. Sidstnævnte var fader til statsminister, generalløjtnant Otto Richard Kierulf (1825-1897) og til lægen Christian Thorvald Kierulf (1823-1874). Hans søn, kommunelæge Hjalmar Kierulf (1856-1923) var fader til forstmanden Christian Thorvald Kierulf (1890-1966).
Et anden medlem af denne linje, disponent Hakon Kierulf (1867-1937) var fader til industrimanden Haakon Kierulf (1902-1959)
Til denne linje hører også (kognatisk) skuespilleren Helge Kjærulff-Schmidt (1906-1982), som var søn af overassistent ved Statsbanerne Otto Jægge Ludvig Schmidt (1867-1936) og Valborg Kjærulff (1869-1924). Hans søn er filminstruktøren Palle Kjærulff-Schmidt (født 1931).
Kornumgaardlinjen
[redigér | rediger kildetekst]Fra stamfaderens søn Jens Kjærulf stammer »Kornumgaardlinjen«. Blandt efterkommerne af et af dennes kvindelige medlemmer kan nævnes de to brødre Laurids Mortensen Kjærulf til Viffertsholm (1647-1729) og Anders Mortensen Kjærulf til Bjørnsholm, Sødal m.fl. gårde (1662-1735), der 11. april 1724 begge optoges i den danske adel med ovennævnte våben. De efterlod ikke overlevende sønner.
Christianssandlinjen
[redigér | rediger kildetekst]Til den kognatiske »Christianssandlinje« hørte kommandørkaptajn Andreas Olsen Kierulff (1697-1755), hvis søn, viceadmiral Ole Andreas Kierulff (1743-1822), som overekvipagemester måtte udlevere Flåden til englænderne 1807. Hans søn, gehejmekonferensråd Andreas Christian Kierulff (1782-1846), blev 1816 assessor i Højesteret, var 1820-34 politidirektør i København og justitiarius i Københavns Kriminal- og Politiret, derefter til sin død byens overpræsident og 1828-45 tillige chef for Københavns Politi og Kystpolitiet. Han var i besiddelse af ualmindelig arbejdsevne, stor energi og udpræget selvstændighed. Inden for den højere embedsstand var han en af de første, der rådede Frederik VI til at indføre rådgivende stænder.
Østbjerg- og Holtetlinjen
[redigér | rediger kildetekst]Blandt slægtens mange andre linjer var også både »Østbjerglinjen« og »Holtetlinjen« kognatiske. Til den første linje hørte komponisten Charles Theodor Martin Kjerulf (1858-1919), der var fader til musikkritikeren og forfatteren Axel Kjerulf (1884-1964), samt skriftstøber Sophus Oluf Frederik Kjærulff (1852-1891), som var fader til Frederik Niels Alfred Kjærulf (født Kjærulff) (1882-1938) var revyforfatter. Til den sidstnævnte linje hørte justitiarius ved Overhofretten i Kristiania Lucas Jensen Kjerulf (1692-1739).
Slægten har talt en meget lang række præster og ejet mange landejendomme.
Forening
[redigér | rediger kildetekst]Kjærulf-slægten har oprettet en slægtsforening, der arrangerer møde et sted i verden hvert fjerde år. Første gang motiveret af et amerikansk slægtsmedlem: "CAP" Charles Kierulff i 1986 i Solvang, Californien i USA; 1990, i København og busrejse til slægtsteder i Danmark; 1994 til De Vestindiske Øer; 1998, tur til Norge og gennem Jylland; 1992 gik turen til Island og i 2006 var slægtsmedlemmer på Filippinerne. På turene deltager personer fra slægten og man besøger slægtsmedlemmer andre steder i verden.
Slægten og dens oprindelse er omfattende og systematisk beskrevet i Carl Klitgaard: Kjærulfske Studier (Aalborg 1914-18) og den senere opdatering af slægtslinjerne i Charles Kierulff: Twentieth Century Kjaerulfs, California 1986.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Carl Klitgaard: Kjærulfske Studier, Aalborg 1914-18. Online som PDF
- Charles Kierulff: Twentieth Century Kjaerulfs, California 1986.
- Hans Cappelen: Norske slektsvåpen, Oslo 1969 (2. opplag 1976), side 139
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Poul Bredo Grandjean, "Kjærulf", i: Christian Blangstrup (red.), Salmonsens Konversationsleksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1915-30.