Kári Leivsson
Kári Leivsson | |
---|---|
Pseudonym | Kári P |
Født | 22. august 1950 (74 år) Thorshavn, Færøerne |
Nationalitet | Færøsk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Sanger, psykolog, digter, sangskriver |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kári Leivsson (født Petersen, 22. august 1950 i Tórshavn), kendt som Kári P, er en færøsk psykolog, digter og sanger. Han er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Han startede uddannelsen i 1971 og afsluttede den i 1995.[1] Han arbejdede som psykolog i Arendal og Oslo i Norge 1995–99. Han flyttede tilbage til Tórshavn sommeren 1999, hvor han har arbejdet ved Sernámsdepilin og Landssjúkrahúsið og siden 2006 i privat praksis, Sálarfrøðistovan, som psykolog.[2]
Leivsson udgav to EP'er i starten af 1970'erne sammen med Per Debess, de kaldte sig Debess & Petersen. Flere af sangene, som de to udgav, er blevet en del af den færøske sangskat og synges ofte til fællessang til fester, ved Ólavsøka mm. Nogle år senere har han i eget navn udgivet musikalbumene Vælferðarvísur (1979) og Hinumegin Ringvegin (1991). Begge består af hans egne digte i sangform, og han blev tildelt M.A. Jacobsens Heiðursløn for skønlitteratur for Hinumegin Ringvegin i 1995.[3] Ligesom han fik Mentanarvirðisløn Landsins i 2010. Afdøde Per Debess søn, Uni Debess og Per Debess bror, Edvard Nyholm Debess, har sammen med andre spillet sangene fra Debess og Petersen EP'erne ved en Debess og Petersen aften i Reinsaríið i Tórshavn i 2015.[4][5]
Leivsson skiftede navn til et patronymikon fra familienavnet Petersen i voksen alder, men har beholdt Kári P som kunstnernavn.
Diskografi
[redigér | rediger kildetekst]Album
[redigér | rediger kildetekst]- 1978 - Vælferðarvísur. Indeholder bl.a. Kalli Katt,[6] Súrligar nætur í Keypmannahavn[7]
- 1991 - Hinumegin Ringvegin. Indeholder bl.a. Villar Víddir[8]
Med Debess & Petersen
[redigér | rediger kildetekst]Debess & Petersen bestod af Per Debess og Kári Petersen (nu Kári Leivsson).
- 1971 - Debess & Petersen, EP, fire sange: Heit var náttin, Bláa húsið, Situr tú seggur og Tit sum í fjøru fóru
- 1973 - Mitt í eini meining, EP, fire sange: Laila, Gullkálvavalsurin, Rædda Maria og Mitt í eini meining[9]
Priser
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ linkedin.com - Kári Leivsson
- ^ "Heilsutrygd.fo - Sálarfrøðingar". Arkiveret fra originalen 15. august 2015. Hentet 5. marts 2016.
- ^ "bbs.fo - M. A. Jacobsen's Culture Award". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 5. marts 2016.
- ^ Gullkálvavalsurin, Debess & Petersen på YouTube
- ^ Bláa húsið, Debess & Petersen på YouTube
- ^ Kári P - Kalli Katt
- ^ Kári P - Súrligar nætur í Keypmannahavn
- ^ Kári P - Villar Víddir
- ^ reinsariid.fo - Debess & Petersen kvøld í Reinsarínum
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kári Leivsson Arkiveret 3. juli 2016 hos Wayback Machine hos Rithøvundafelag Føroya