Spring til indhold

Jydsk Rengøring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jysk Rengøring)

Jydsk Rengøring A/S var et rengøringsselskab stiftet i 1954 af Svend Andersen i Aalborg. I 2000 blev firmaet solgt til ISS. Med 5.000 ansatte var Jydsk Rengøring Danmarks næststørste rengøringsselskab.[1]

Senere Finansminister og formand for Folketinget Thor Pedersen var indtil midten af oktober 2000 direktør i Jydsk Rengøring. I 1999 indgik han som direktør en sponsoraftale med Farum Boldklub på 450.000 kr. Firmaet havde samtidig serviceaftaler med Farum Kommune: Drift af omkring 100 plejeboliger samt rengøring i Farum Park og Farum Arena. Da ISS overtog Jydsk Rengøring ønskede dette firma ikke at viderføre sponsoraftalen og kort efter mistede ISS aftalerne om Farum Park og Farum Arena.[2]

Svend Andersen stiftede i 1976 JRS-Fonden, der bl.a. støtter lægevidenskabelig forskning.

ISS forsvarer stadig navnet Jydsk Rengøring: ISS's krævede i 2008 at firmaet Jysk Rengøring Århus Aps (jysk uden "d") ændrede navn. Jysk Rengøring Århus var et firma med 10 ansatte, drevet af Peter Larsen og hans kone og stiftet i 2007.[3] I 2009 tabte den ålborgensiske rengøringsvirksomhed Jysk Rengøring med direktør Knud Erik Petersen retten til navnet i Landsretten. Jysk Rengøring havde ændret dets navn fra K.E. Erhvervsservice og i 2005 registreret Jysk Rengørings logo hos Patent- og Varemærkestyrelsen.[4]

  1. ^ "Jysk Rengøring A/S grundlægger, er død". Business.dk. 25. april 2001. Hentet 9. august 2010.
  2. ^ "Thor P.'s aftale ikke dubiøs". Information. 15. februar 2002.
  3. ^ "ISS buldrer frem mod lille firma". jpaarhus.dk. 4. juli 2008. Arkiveret fra originalen 3. november 2008. Hentet 9. august 2010.
  4. ^ Anders Kanberg (6. august 2009). "Rengøringsgigant i navnestrid". evb.dk.