Spring til indhold

JFM

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jysk-Fynske Medier)
JFM
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer36503335 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/36503335 Rediger på Wikidata

JFM P/S (tidligere Jysk Fynske Medier) er en dansk mediekoncern med ca. 1.750 medarbejdere.[1]

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern og dækker hele landet. JFM når 2,8 millioner kontakter hver uge, har en omsætning på 1,9 mia. kr. og beskæftiger ca. 1750 medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. De udgiver i alt 15 dagblade og 43 ugeaviser fordelt over hele landet. De mange nyhedssites, der er knyttet til deres dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og de har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print.  

JFM har fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange. Derudover havde kanalen i 2022 i gennemsnit godt 280.000 ugentlige lyttere på flow.  

Alle JFMs dagblade findes som selvstændige apps og alle ugeavisudgivelserne findes i appen ugeavisen.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har derudover egne distributions-selskaber. JFM ejer to rotationstrykkerier og et full service printhouse Step Print Power. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.    

Etablering og opkøb

[redigér | rediger kildetekst]

Koncernen, Jysk Fynske Medier, blev dannet ved en fusion[2] af Syddanske Medier, Jyske Medier og Fynske Medier,[3] der blev offentliggjort d. 12. september 2014[4] og godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen[5] d. 6. februar 2015.[6]

I 2023 ændrede koncernen navn til JFM. Den 1. januar 2016 blev Midtjyske Medier[7] en del af JFM.[8]

I april 2020 opkøbte koncernen North Media Aviser,[9] der blandt andet omfattede Hovedstadens Mediehus,[10] Helsingør Dagblad,[11] og Lokalavisen Nordsjælland.[12]

JFM ejes af:[kilde mangler]

Hovedsæde og direktion

[redigér | rediger kildetekst]

Hovedsædet er placeret i Vejle.[1] I direktionen sidder administrerende direktør Jesper Rosener[13] og viceadministrerende direktør Bjarne Munck[14] samt ansvarshavende chefredaktør Peter Orry.[15]

Avisen Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Avisen Danmark er et nationalt dagblad med tilhørende nyhedssite. Som avis udkommer Avisen Danmark 365 dage om året som en fast bestanddel af JFMs 14 dagblade. Avisen har 559.000 læsere hver uge og er Danmarks næstmest læste dagblad.[16] Avisens chefredaktør er Daniel Bach Nielsen. Ansvarhavende chefredaktør er Peter Orry. Avisen udkom første gang d. 1. november 2016. Avisen Danmark udgiver også podcasten Det blå hjørne i samarbejde med Radio4, samt Erhvervsklubben og Politik med Løvkvist & Dall. Avisen Danmark udkommer også med en e-avis og med digitale nyheder døgnet rundt[17]

JFM udgiver følgende medier:

Øvrige virksomheder og datterselskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]