Spring til indhold

Jul det' cool

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jul' det cool)
"Jul det' cool"
Single af MC Einar
B-side(r)"Et rigtig juleeventyr"
Udgivet24. november 1988
Format12" vinyl, 7" vinyl, CD single
IndspilletMedley Studio, København
GenreRap
Længde5:56
PladeselskabCBS
TekstforfatterNikolaj Peyk, Jørgen Juul
KomponistLeroy Anderson, MC Einar
Producer(e)Nikolaj Peyk, Jørgen Juul

"Jul det' cool" er en julesang af den danske hip hop-gruppe MC Einar. Den udkom den 24. november 1988 på CBS Records. "Jul' det cool" er blevet beskrevet som en "anti-julesang", og er ifølge MC Einar "et satirisk og syrligt modspil til forbrugs-julen, hvor danskerne æder og bruger penge så uanstændigt, at depressionerne følger i kølvandet i januar".[1]  "Jul det' cool" benytter en sampling af nummeret "Sleigh Ride" fra albummet Christmas Wonderland (1963) indspillet af Bert Kaempfert og hans orkester, som er komponeret af den amerikanske komponist Leroy Anderson i 1949 og 77 procent af de royalties sangen indtjener går til Anderson.[2][3] Sangen var ifølge Koda den mest spillede julesang på dansk radio i perioden 2008-2012.[4] I december 2013 modtog singlen guld for 900.000 streams.[5]

Teksten til "Jul det' cool" er skrevet af rapper Nikolaj Peyk og Jørgen Juul fra pladeselskabet CBS.[6] Peyk beskrev i 2004 tekstens indhold:

Citat Den handler om hyggen, men det er jo en utopi, at det kun er hyggeligt. Julen ejes jo af Magasin og Field's, julemanden har Coca-Cola skabt, vi æder, drikker og stresser, hvilket jo ikke har noget med jul - eller Jesus Kristi fødsel - at gøre, men alligevel er julen et lyspunkt i en grå tid på året. Et lyspunkt at se frem til. På den måde pillede vi med sangen ved myten om julen - fortalte, hvordan den ser ud i virkeligheden.[3] Citat

Sangen indeholder en voiceover, der lyder "Lille Øyvind på 5 år er blevet væk fra sin mor. Han kan afhentes i kundeservice", og det var møntet på Øyvind Hagen Traberg aka. MC Swan fra rapgruppen Rockers By Choice. Forsangeren fra MC Einar, Einar Enemark, har udtalt at Traberg "blev stiktosset og ville pande os ned, hvis han mødte os på gaden".[7]

  • 7" vinyl (1988)
  1. "Jul det' cool" – 5:56
  2. "Et rigtig juleeventyr" – 3:10
  • 12" vinyl / CD single (1988)
  1. "Jul det' cool" – 5:56
  2. "Et rigtig juleeventyr" – 3:10
  3. "Superskufle" – 5:17
  4. "Jul det' cool" (instrumental version) – 5:01
  • CD single (1994)
  1. "Jul det' cool" – 5:55
Hitliste (1988-2018) Højeste
placering
Danmark (Track Top-40)[8] 7


  1. ^ Christensen, Uffe (12. december 2013). "Anti-julesange er danskernes favoritter". Jyllands-Posten. Hentet 21. december 2013.
  2. ^ Simon Lund, Gudrun Marie Schmidt (3. december 2013). "Jul Det' Cool: »Det var jo ikke tanken, at nogen skulle købe den åndssvage plade«". Politiken. Hentet 21. december 2013.
  3. ^ a b Mørch, Tonie Yde (5. december 2004). "Jul er faktisk cool". Berlingske. Hentet 21. december 2013.
  4. ^ "Vedvarende julehits". Koda. 5. december 2013. Hentet 21. december 2013.
  5. ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 8. januar 2014.
  6. ^ Kristiansen, Annegerd Lerche (21. december 2013). "Manden bag Jul det' cool: Jeg slukker for radioen, når den kommer på". DR. Hentet 21. december 2013.
  7. ^ MC Einar: Nogle gange er jeg helt på røven Arkiveret 12. januar 2018 hos Wayback Machine. metroxpress. Hentet 11/1-2018
  8. ^ "Danishcharts.com – MC Einar – Jul, det' cool". Track Top-40.