José-Maria de Heredia
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
Der er flere personer med dette navn, se José Maria Heredia.
| José-Maria de Heredia | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | José María de Heredia Girard  22. november 1842 Santiago de Cuba, Cuba |
| Død | 3. oktober 1905 (62 år) Bourdonné, Frankrig |
| Gravsted | cimetière de Bonsecours |
| Ægtefælle | Louise de Heredia |
| Børn | Marie de Heredia, Louise de Heredia, Hélène de Heredia |
| Familie | Henri de Régnier (svigerbarn) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École nationale des chartes |
| Medlem af | commission du Dictionnaire de l'Académie française[1], Académie française (1894-1905), Société de l'histoire de Paris et de l'Île-de-France, Société des poètes français (fra 1902), Ligue de la patrie française |
| Beskæftigelse | Bibliotekar, oversætter, forfatter, digter |
| Fagområde | Poesi |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer af Æreslegionen, prix Archon-Despérouses (1893), prix Langlois (1880, 1888) |
| Signatur | |
_signature.jpg) | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
_by_Adolphe_Lalauze.jpg)
José-María de Heredia (født 22. november 1842 på Kuba, død 3. oktober 1905 på slottet Bourdonné) var en fransk digter. Han var fætter til José María de Heredia y Campuzano.
Heredia var af spansk herkomst, hørende til en rig planterslægt, og kom som dreng til Frankrig, hvor han fik sin skoleuddannelse. Rig, stolt og frihedselskende helligede han sit liv til digtekunsten.
Heredia blev Leconte de Lisles yndlingselev og er at betragte som den sidste tilhænger af Théophile Gautiers parnassistiske skole med dens stræben efter formens mesterskab i farve og plastik.
Heredia behandler sine vers som en guldsmed sine juveler; han ligesom tilsliber dem i blendende facetter og indfatter dem i ciseleret sølv og guld. Hans spanske blod og tropiske fantasi røber sig i hans stolte og farvestrålende kunst.
Han skrev kun lidt og offentliggjorde i lange tider kun hist og her en sonet eller et fragment. Først over 50 år gammel begyndte han at udgive sine digte: Les trophées (3 bind, 1893 ff., illustreret pragtudgave 1908), blandt hvilke Conquistadores besynger Amerikas erobrere.
Heredia udgav desuden Salut à l'empereur (1896) samt nogle mesterlige oversættelser fra spansk, især af Bernal Díaz del Castillos krønike om Meksikos erobring. I 1895 blev han medlem af Akademiet.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Heredia, José Maria de i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- José-Maria de Heredia på Notable Names Database (engelsk)