Spring til indhold

Jordskreddet ved Nordic Waste

Koordinater: 56°22′56″N 10°05′2″Ø / 56.38222°N 10.08389°Ø / 56.38222; 10.08389
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Jordskreddet ved Nordic Waste
Nordic Waste (Midtjylland)
Nordic Waste
Nordic Waste
Dato9. december 2023
StedØlst, Randers Kommune
Koordinater56°22′56″N 10°05′2″Ø / 56.38222°N 10.08389°Ø / 56.38222; 10.08389
TypeJordskred

Jordskreddet ved Nordic Waste er et jordskred der udgik fra jordbehandlingsvirksomheden Nordic Waste nær landsbyen Ølst syd for Randers. Jordskreddet begyndte i følge GEUS i 2021, men nåede først et omfang, der påvirkede områder udenfor virksomheden i december 2023.[1][2] Pr. januar 2024 truede det den nærliggende by Ølst med at blive dækket med et fem meter højt jordlag.[3]

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) vurderer, at der ikke er tale om en "naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter", men at årsagen primært er deponering af jord på ejendommen, da der indtil foråret 2023 kun forekom jordskred på det område, der var beregnet til formålet, og ikke i det omkringliggende område.[4][2]

Nordic Waste har fra etableringen arbejdet under miljøgodkendelse fra Randers Kommune[5] og Miljøstyrelsen.[6]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Området har ler som tidligere blev anvendt til letklinker. Ler-laget har en vinkel på 6 grader.[7] Gravearbejdet efter ler startede i 1950'erne.[8]

Nordic Waste lejer ejendommen af DSH Recycling, som ejes af DSH Environment, som ejes af United Shipping & Trading Company, som også ejer Nordic Waste.[9]

Virksomheden har modtaget op mod 1 mio. tons lettere forurenet jord om året, bl.a. fra Norge.[10] I 2018 fik virksomheden tilladelse til at fylde et areal på 20 hektar med 7,2 mio. m3 jord i en naturgenopretningsplan. Fra 2018 til 2022 var der tale om 1.771.944 m3 Andelen af ikke-klassificeret jord steg i 2022.[11] I 2022 og 2023 har virksomheden fået leveret 937.649 tons jord, leveret via 299 skibe i havnen i Randers.[8] Nordic Waste har siden 2018 fyldt tre mio. m3 jord, svarende til 43 højdemeter på den tidligere lergrav.[8]

Udover føromtalte jord, har de også fået leveret hvidt, brændt kalk (mikrofiller) fra Aalborg Portland og 128.250 tons minksand fra Kølvrå og 70.305 fra Nr. Felding. Minksandet stammer fra aflivningen af mink i forbindelse med minksagen i 2020. Minksandet er dog ikke en del af jordskreddet.[8]

Jordskreddet

[redigér | rediger kildetekst]

Jordskred på Nordic Wastes egen grund

[redigér | rediger kildetekst]

Geoteknikere vurderede i 2018 at grunden havde risiko for jordskred.[12] Virksomheden har haft problemer med jordbevægelser i hvert fald siden april 2023 hvor jorden trængte ind i en lagerhal,[13] og har derfor arbejdet med at forhindre jordskreddet det meste af året.[14] Randers Kommune blev opmærksom på faren for jordskred i både foråret, sommeren og efteråret 2023, blandet andet under tilsyn på virksomheden.[14]

Foto taget d. 1. februar 2024 på Gl. Aarhusvej i sydlig retning syd for Ølst ved den tidligere virksomhed Nordic Waste i forbindelse med oprydningsarbejdet 2024.

Jordskreddet breder sig til omkringliggende område

[redigér | rediger kildetekst]

I december 2023 skete en acceleration af jordskreddet. Forværringen af jordskreddet kan skyldes regnmængderne i efteråret 2023, der mættede jorden og fik den til at veje mere. Der har tidligere været gravet ler på området, da der er plastisk ler i undergrunden, som får den ovenpå deponerede jord til at glide.[15][7] Virksomheden udtaler at have brugt 25 mio. kr. på at begrænse jordskredet, og Randers Kommune har brugt 83 mio. kr.[16]

I forbindelse med jordskreddet er 2 mio. tons forurenet jord i fare for at ende i Alling Å.[17] Det vides dog pr. 11. januar 2024 ikke, om jorden faktisk stammer fra Nordic Waste, eller fra en tidligere virksomhed på grunden.[17] Virksomheden opgav selv at rydde op 19. december 2023 af hensyn til sine ansatte, hvorefter Randers Kommune stod med opgaven,[18] og Miljøstyrelsen finansierer også håndteringen.[16] Forureningen risikerer at nå grundvandet.[19][20]

Økonomiske sanktioner og konsekvenser

[redigér | rediger kildetekst]

16. januar 2024 valgte Folketinget at afsætte 205 mio. kroner til bestræbelserne på at undgå en miljøkatastrofe i forbindelse med jordskreddet.[21] Efter virksomhedens konkursbegæring forventes det, at de fleste af disse penge kommer i brug.[22] Mange firmaer medvirker til oprydningen, heraf kortvarigt nogle ejet af USTC.[23][24]

Søndag den 21. januar 2024 udstedte Miljøstyrelsen dels et påbud til Nordic Waste om, at virksomheden skulle stille med 205 mio. kroner i økonomisk sikkerhed kl 16.00 mandag den 22. januar for de forventede omkostninger til at forhindre yderligere miljøpåvirkninger af Alling Å, dels at sikre yderligere afværgeforanstaltninger.[25][26][27][28] Efter at have modtaget et påbud om økonomisk sikkerhed, valgte virksomheden at indgive konkursbegæring.[29]

Konkurs

[redigér | rediger kildetekst]

Retten i Randers erklærede 22. januar 2024 Nordic Waste konkurs. Blandt kreditorerne er Randers Kommune, der hævder at skulle have 100 mio. kr. for den hidtidige oprydning, Gældsstyrelsen vil have 1,5 mio. kr., mens Miljøstyrelsen også gerne vil have nogle penge. DSH Recycling (der ejer ejendommen, Nordic Waste brugte, og som ejes af USTC) kræver 70 mio. kr.[30][9] Justitsminister Peter Hummelgaard udtalte 19. januar 2024, at regeringen vil forfølge "alle juridiske muligheder" for at få Nordic Waste til at betale for oprydningen ved jordskreddet.[31]

I midten af marts 2024 kom det frem, at Kammeradvokaten vurderer, at DSH Recycling, der er et søsterselskab til Nordic Waste kan drages til ansvar, hvorfor regeringen nu retter et erstatningskrav på 50 mio. kr. mod denne virksomhed. Randers Kommune agter at følge statens eksempel.[32]

Mulige fysiske og økonomiske konsekvenser af jordskred og oprydning

[redigér | rediger kildetekst]

Der var gang i to jordskred; et nordligt og et sydligt. Førstnævnte kunne ende med at begrave Ølst i fem meter jord, mens sidstnævnte kunne havne i en opdæmmet sø med rent vand fra Alling Å. Sker dette, kan man ikke forhindre, at åen bliver forurenet.[8]

Jorden bevægede sig med 7,2-9,6 meter i døgnet og risikerede både at ramme landsbyen Ølst 250 meter væk og Alling Å,[15][33] samt N1 transformatorstationen på Gammel Århusvej 122.

Oprydningen efter jordskreddet kan tage alt fra et til fem år, afhængig af mængden af nedbør,[15] og ventes at koste 2,2 mia. kroner.[29] Forurenet vand fra den opdæmmede sø blev transporteret til bassiner ved Assentoft, under protester.[34] Randers Kommune genoptog oprydningen i april 2024, efter at jordskreddet var stilnet af.[35]. Ifølge Randers Kommune har de frem til 16. april brugt 254 millioner kroner på oprydningsarbejdet, men de forventer at regningen ender et sted mellem 486,2 mio. kr. og 663,4 mio. kr.[36]

Reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Ejernes manglende vilje til at betale for oprydningen har affødt reaktioner fra ministre og andre politikere, der er vrede og chokerede. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kalder det "komplet uforståeligt" og en "personlig falliterklæring", at man "vil være bekendt at tørre en regning (...) af på pædagoger, folkeskolelærere, helt almindelige erhvervsdrivende" og at han "ville skamme mig over at vise mig nede i hovedgaden".[37] Michael Aastrup Jensen fra Venstre erkender, at "det juridisk desværre er efter bogen. Men det halter gevaldigt på moralen fra de såkaldte samfundsstøtter, der står bag denne her virksomhed". Også Enhedslistens Pelle Dragsted, Katrine Robsøe (Radikale Venstre), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) reagerer på det.[37]

Virksomhedens ejere udtaler i forbindelse med konkursen, at de "deler til fulde alles bekymring for jordskredet", men at de "som virksomhed ikke er i stand til at løfte opgaven med at bekæmpe det" og at "alene den økonomiske sikkerhedsstillelse" overskrider "selskabets økonomiske formåen samt juridiske forpligtelse". De udtaler yderligere, at konkursen stopper deres "ansvarsforpligtelse i forhold til sagen, og den bliver ikke overtaget af selskabets ejere". Ifølge virksomheden har de "fulgt de miljøgodkendelser, som Randers Kommune stod bag".[22]

De store konsekvenser af handlinger fra en miljøgodkendt virksomhed har fået andre kommuner til at undersøge risikovirksomheder i deres kommuner.[38] Med direkte henvisning til jordskreddet ved Ølst, valgte Københavns Kommune i januar 2024 at standse det meste tilførsel af jord til 30 meter høje jordbunker i Nordhavnen, indtil risikoen bliver afklaret. Kommunen taber 5 mio. kr. på afbrydelsen.[39]

Flere har opfordret til boykot af virksomheder helt eller delvist ejet af Torben Østergaard-Nielsen som fx Jensens Bøfhus. Jensens Bøfhus har dog udtalt at de "intet med Nordic Waste-sagen at gøre",[40][41] og havde en svær markedsføringssituation.[42]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Rapport: Jordskred var ikke en "uundgåelig naturbegivenhed"". TV2 Østjylland. 22. januar 2024.
  2. ^ a b "Ny rapport afdækker jordskredsaktivitet ved Nordic Waste i Randers Kommune". www.geus.dk. 22. januar 2024.
  3. ^ jyllands-posten.dk Ølst trues med at blive dækket af et fem meter højt jordlag. Hentet 2024-01-22.
  4. ^ Jonathan Lykke Lilmoës (22. januar 2024). "Rapport: Her er den primære årsag til jordskreddet". Fyens.dk. Hentet 22. januar 2024.
  5. ^ nyheder.tv2.dk/ Miljøgodkendelse fra Randers Kommune. Hentet 2024-01-23.
  6. ^ "Nordic Waste A/S - Digital MiljøAdministration". dma.mst.dk. Miljøstyrelsen.
  7. ^ a b Hansen, Frederik Marcher (19. januar 2024). "Overblik: Hvorfor skrider millioner tons jord på Nordic Waste?". ing.dk. Ingeniøren.
  8. ^ a b c d e Ida Meyer (21. januar 2024). "En cocktail er i skred: Det ved vi om jorden fra Nordic Waste". Avisen Danmark. Hentet 21. januar 2024.
  9. ^ a b "Nordic Waste er erklæret konkurs | erhvervplus.dk". avisendanmark.dk. 22. januar 2024.
  10. ^ "Her kommer den forurenede jord fra". TV2 Østjylland. 19. januar 2024.
  11. ^ Nielsen, Henrik Vinther (25. januar 2024). "Mystik om jord på Nordic Waste: Hvad er der i de 26 procent "andet"?". ing.dk. Ingeniøren.
  12. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. januar 2024. Hentet 23. januar 2024.
  13. ^ Hansen, Frederik Marcher (22. januar 2024). "Ét spørgsmål om Nordic Waste får geotekniker til at smække røret på". ing.dk. Ingeniøren.
  14. ^ a b Simon Staun sim@jfm.dk (20. januar 2024). "Nye oplysninger: Nordic Waste kæmpede med jordskred længe før katastrofen". Avisen Danmark. Hentet 20. januar 2024.
  15. ^ a b c Knudsen, Tanya Maria Møller (19. januar 2024). "Nordic Waste: Hvorfor bliver jorden ved med at bevæge sig?". Videnskab.dk. Hentet 20. januar 2024.
  16. ^ a b "Nordic Waste langer ud efter Miljøstyrelsen: 'Helt urealistisk' at bede om 205 millioner kroner". amtsavisen.dk. Randers Amtsavis. 25. januar 2024.
  17. ^ a b Høj, Olivia (11. januar 2024). "Nordic Waste 'kan ikke tro', at de har skylden for store mængder olie i jordskred, der nærmer sig Alling Å". DR. Hentet 19. januar 2024.
  18. ^ "Jordskredet". Randers Kommune. Arkiveret fra originalen 19. januar 2024. Hentet 19. januar 2024.
  19. ^ Rothenborg, Michael (26. januar 2024). "Miljøstyrelsen erkender: Nordic Waste-jordskred truer nu også grundvandet | WaterTech (PRO)". pro.ing.dk.
  20. ^ Knudsen, Tanya Maria Møller (19. januar 2024). "Hvad er de værst tænkelige scenarier ved Nordic Waste?". videnskab.dk.
  21. ^ Agger, Simone; Petersen, Mads Oxlund (16. januar 2024). "Staten sætter mere end 200 millioner kroner af i skandalesag". nyheder.tv2.dk. Hentet 19. januar 2024.
  22. ^ a b Rasmussen, Ole Frank (19. januar 2022). "ejere frasiger sig fremtidigt økonomisk ansvar". TV 2 Fyn. Hentet 19. januar 2024.
  23. ^ "Rigmands selskab tjener penge på at rydde op efter miljøskandale - TV 2". nyheder.tv2.dk. 22. januar 2024.
  24. ^ "SDK Shipping droppet af Randers Kommune". shippingwatch.dk. 24. januar 2024.
  25. ^ "Heunicke: Nordic Waste A/S er varslet om påbud i sag om massivt jordskred med forurenet jord". Via Ritzau. Hentet 19. januar 2024.
  26. ^ "Overblik: Her er de vigtigste datoer i miljøsagen med Nordic Waste - TV 2". nyheder.tv2.dk. 21. januar 2024.
  27. ^ "Endeligt påbud til virksomheden Nordic Waste og endeligt tålepåbud til berørte lodsejere afsendt af Miljøstyrelsen". Miljøstyrelsen. 21. januar 2024.
  28. ^ Ida Meyer (21. januar 2024). "Nordic Waste får to påbud: Skal stille økonomisk sikkerhed trods konkurs". Avisen Danmark. Hentet 21. januar 2024.
  29. ^ a b Bach, Jeppe Tholstrup (19. januar 2024). "Nordic Waste indgiver konkursbegæring". nyheder.tv2.dk. Hentet 19. januar 2024.
  30. ^ Jonathan Lykke Lilmoës (22. januar 2024). "Nordic Waste er erklæret konkurs". Fyens.dk. Hentet 22. januar 2024.
  31. ^ Jonathan Lykke Lilmoës (22. januar 2024). "Mette Frederiksen besøger mandag landsby tæt på jordskred". Fyens.dk. Hentet 22. januar 2024.
  32. ^ Torben Juhler toju@vafo.dk (20. marts 2024). "Kammeradvokaten: Søsterselskab til Nordic Waste kan drages til ansvar". Avisen Danmark. Hentet 20. marts 2024.
  33. ^ Jørgensen, Lars Bach (18. januar 2024). "Det er som et kæmpemæssigt sandslot, der ikke kan bære sin egen vægt, siger ekspert om jordskreddet ved Nordic Waste". nyheder.tv2.dk. Hentet 20. januar 2024.
  34. ^ "Direktør har fået nok: Ansatte skubbet, råbt af og svinet til på møde". TV2 Østjylland. 13. marts 2024.
  35. ^ Hansen, Frederik Marcher (22. april 2024). "Droner og dumpere: Nu skal jord igen fjernes ved Nordic Waste". ing.dk. Ingeniøren.
  36. ^ Så meget har Nordic Waste-skandalen kostet Danmark - indtil videre
  37. ^ a b Jensen, Mikkel (19. januar 2024). "Vrede og chokerede politikere efter Nordic Waste-konkurs: 'Jeg ville skamme mig over at vise mig nede på hovedgaden'". DR. Hentet 20. januar 2024.
  38. ^ www.dr.dk/nyheder Andre kommuners reaktion. Hentet 2024-01-23.
  39. ^ Ankerstjerne, Magnus. "København stopper tilførsel af jord til byens største depot: Frygter Nordic Waste-sag". TV 2 Kosmopol.
  40. ^ finans.dk/erhverv Boykot af andre virksomheder. Hentet 2024-01-23.
  41. ^ Anette Hyllested (20. januar 2024). "Shitstorm breder sig: Danskere opfordrer til boykot af Jensens Bøfhus". Avisen Danmark. Hentet 21. januar 2024.
  42. ^ Obitsø, Ole (22. januar 2024). "Jensens Bøfhus ramt af krav om boykot efter Nordic Waste-skandale: "De er bagud 10-0"". Dansk Markedsføring.

Yderligere læsning

[redigér | rediger kildetekst]
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.
Se nærmere om hvordan

Du kan hjælpe ved at uploade et eller flere af dine billeder til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det/dem i artiklen.

Har du ikke selv taget et billede, kan du søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på fx på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. Værktøjet er på engelsk, men du skal blot klikke på linket og derefter på knappen "Do it!". Du kan ændre antallet af viste eksempler ved at rette "5" til fx "25" hvis du ikke fandt et godt billede. Du skal være opmærksom på, at fair use ikke er tilladt på den danske Wikipedia. Er du i tvivl kan du spørge en administrator om hjælp.

Kan du ikke finde nogle frie billeder, kan du prøve at spørge ejeren af ikke-frie billeder, om de vil donere et billede. Du kan finde eksempler på forespørgsel her.

UlykkerSpire
Denne artikel om ulykker og katastrofer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jordskreddet_ved_Nordic_Waste&oldid=11851065"