Spring til indhold

Johanna Loisinger, grevinde af Hartenau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Johanna Loisinger)

Johanna Maria Louise Loisinger (18. april 1865 i Pressburg (dengang i Kongeriget Ungarn, nu Bratislava i Slovakiet) – 20. juli 1951 i Wien), var en østrigsk (og tjekkoslovakisk) opera-sangerinde, der også var virtuosklaver.

I kraft af sit ægteskab med den tidligere regerende fyrste Alexander 1. af Bulgarien blev hun grevinde af Hartenau.

Mozart-sangerinde

[redigér | rediger kildetekst]

Som sopran tolkede Johanna Loisinger især Mozart. Hun optrådte på operaerne i Prag, Troppau, Linz og derefter på hofteateret i Darmstadt (det senere Staatstheater Darmstadt).

Johanna Loisinger med sine to børn, ca. 1894

Grevinde af Hartenau

[redigér | rediger kildetekst]

Den 6. februar 1889 giftede Johanna Loisinger sig med Alexander 1. af Bulgarien (1857 – 1893), der havde været Bulgariens regerende fyrste fra 1879 til 1886.

Brylluppet fandt sted i MentonDen franske Riviera. Det var et morganatisk ægteskab. Allerede den 11. januar 1889 havde storhertug Ludvig 4. af Hessen og ved Rhinen udnævnt sin fætter til greve af Hartenau. Derfor blev Johanna Loisinger og Alexander 1. kendte som greven og grevinden af Hartenau.

Johanna Loisinger og Alexander 1. blev forældre til greve Assen af Hartenau (1890 – 1965) og komtesse Zwetana af Hartenau (1893 – 1935).

Greve Assen Ludwig Alexander af Hartenau blev diplomat og en fremtrædende embedsmand i det østrigske finansministerium. Han giftede sig i 1934 med Bertha Hussa-Lamos (1892–1971), og han adopterede hendes søn Wilhelm Hussa-Polaczek (født 1915).

Wilhelm von Hartenau (tidligere Hussa-Polaczek) giftede sig med baronesse Maria Elisabeth Klein von Wisenberg (født 1919). Deres tre børn fik efternavnet von Hartenau.

Fra 1924 til 1927 var komtesse Marie Therese Vera Zwetana af Hartenau gift med Dr. Charles Hercule Boissevain. Zwetana af Hartenau fik ingen børn.

Efter Alexander 1. af Bulgarien tidlige død bevilgede den bulgarske stat grevinde Johanna af Hartenau en årlig enkepension på 50.000 leva.

Familien havde boet i Graz, men efter sin mands død flyttede grevinden af Hartenau til Wien sammen med sine børn. Hun blev protektor for flere musikalske organisationer, bl.a. Universität Mozarteum i Salzburg. Hun blev også præsident for Wiener Symphonikerne (Wiener Symphoniker).