Spring til indhold

Johann Georg Gmelin den yngre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Johann Georg Gmelin d.y.)
Johann Georg Gmelin den yngre
Personlig information
Født10. august 1709, 12. august 1709, 12. august 1709 Rediger på Wikidata
Tübingen, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død20. maj 1755, 20. maj 1775 Rediger på Wikidata
Tübingen, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
NationalitetTyskland Tysk
FarJohann Georg Gmelin Rediger på Wikidata
SøskendeJohann Konrad Gmelin,
Philipp Friedrich Gmelin Rediger på Wikidata
BørnChristian von Gmelin,
Eberhard Gmelin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEberhard Karls Universität Tübingen Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Vetenskapsakademien,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
Ruslands Videnskabernes Akademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseOpdagelsesrejsende, universitetsunderviser, botanisk samler, botaniker, læge, kemiker, geograf Rediger på Wikidata
FagområdeLægevidenskab, etnografi, kemi, botanik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverEberhard Karls Universität Tübingen Rediger på Wikidata
ArbejdsstedTübingen Rediger på Wikidata
EleverJohann Friedrich Gmelin, Samuel Gottlieb Gmelin Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Georg Gmelin (født 8. august 1709, død 20. maj 1755) var en tysk naturvidenskabsmand, botaniker og geograf.

Gmelin blev født i Tübingen som søn af en apoteker. I 1730 rejste han til Sankt Petersborg for at forelæse ved universitetet der, og året efter blev han udnævnt til professor i kemi og naturhistorie.

Fra 1733 til 1743 var Gmelin på en videnskabelig ekspedition i Sibirien. Han beskrev floden Jenisej som grænsen mellem Europa og Asien og foretog temperaturmålinger. Gmelin var også den første, som målte niveauet på Det kaspiske hav og fandt ud af, at det lå under havniveau (28 meter).

Gmelins hovedværk var Flora Sibirica, fire bind, udgivet 1749-50 og Reisen durch Sibirien, fire bind, udgivet 1753. Sine sidste leveår tilbragte han som professor i medicin i Tübingen, en stilling han fik i 1749.