Jeg ved en lærkerede
"Jeg ved en lærkerede" | |
---|---|
Sang | |
Genre | Børnesang ![]() |
Ambitus | Ren oktav ![]() |
Tekstforfatter | Harald Bergstedt ![]() |
Komponist | Carl Nielsen ![]() |
"Jeg ved en lærkerede" er en af Danmarks bedst kendte børnesange.
Teksten blev skrevet af forfatteren Harald Bergstedt, og den oprindelige melodi af Nikolaj Hansen. Sangen blev medtaget i samlingen Onkel spiller, udgivet i 1921. I 1924 blev en anden melodi af Carl Nielsen publiceret i Melodier til Sangbogen Danmark, og det er på denne melodi sangen er sunget i dag.
Digtet er på fem strofer og der er krydsrim i rimskemaet AbAb.
Melodi[redigér | rediger kildetekst]
I Carl Nielsen Udgaven er melodien sat i G-dur og spænder dermed fra et e' til en e" med et toneomfang på en oktav. Arrangementet er for stemme og klaver[1]
![{
{ \numericTimeSignature \time 2/4 \key g \major
\tempo "Livligt"
\partial 8 g'8 |
b' g' c'' a' | d''4 b'8 e'' |
c'' c'' b' b' | a'4. d''8 | b' b' a' a' |
g'4 e'8 c'' | b' b' a' a' | g'4 r8
\bar "|."
}
\addlyrics {Jeg | ved en lær -- ke -- | re -- de }
}](http://upload.wikimedia.org/score/h/0/h0els6f3grskuzce2jnv78j7f2szhxa/h0els6f3.png)
Nielsen arrangerede også en udgave af sangen for sopran og alt.
Her adskiller arrangementet for 1., 2. og 3. strofe sig fra 4. og 5. strofe.[2]
Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]
Carl Nielsens melodi blev udgivet i sangbogen Ti danske Smaasange. Her findes også en anden kendt Nielsen-Bergstedt børnesang Solen er saa rød, Mor og Den danske sang er en ung blond pige.[3] Sangen forekommer i Carl Nielsen Udgaven. Sangen er også at finde i børnesangbogen De små synger.
Indspilninger[redigér | rediger kildetekst]
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Tina_Siel_4317_ubt.jpeg/220px-Tina_Siel_4317_ubt.jpeg)
"Jeg Ved En Lærkerede" er bredt indspillet, blandt andre af Grethe Mogensen i 1986 og Marie Carmen Koppel i 2004 i en jazzet udgave. Fra samme år er Albertes version,[4] mens Tina Siels udgave er fra 2007.[5] Søs Fenger indspillede sangen første gang i 2007 med guitar-, bas-, klaver-, tromme- og fløjte-akkompagnement og igen i 2024 da med et simpelt klaverakkompagnement i begyndelsen med senere introduktion af blandt andet stryger og blæser.[6][7]
Af mandlige sanger der har indspillet sangen er Otto Brandenburg, Kim Larsen og Sigurd Barrett.
De Nattergale indspillede sangen flerstemmigt med en ny melodi.[8]
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Carl Nielsen Værker" (PDF). side 280
- ^ http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/nb/dcm/cnu/pdf/CNU_III_06_songs_3.pdf
- ^ http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/nb/dcm/cnu/pdf/CNU_III_05_songs_2.pdf
- ^ Jeg Ved En Lærkerede. Alberte
- ^ Jeg ved en lærkerede. Tina Siel
- ^ Jeg Ved En Lærkerede Søs Fenger 2007
- ^ Jeg Ved En Lærkerede 2024
- ^ Jeg ved en lærkerede (Jazzbacillen) De Nattergale