Kuupik Kleist
Kuupik Kleist | |
---|---|
4. landsstyreformand i Grønland | |
Embedsperiode 2. juni 2009 – 5. april 2013 | |
Monark | Margrethe 2. |
Foregående | Hans Enoksen |
Efterfulgt af | Aleqa Hammond |
Personlige detaljer | |
Født | 31. marts 1958 (66 år) Qullissat |
Nationalitet | Grønlandsk |
Politisk parti | Inuit Ataqatigiit |
Uddannelsessted | Mellemskole Roskilde Universitet grundskole |
Religion | Katolicisme |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Jakob Edvard Kuupik Vandersee Kleist (født 31. marts 1958 i Qullissat) er en grønlandsk socionom og politiker, valgt for partiet Inuit Ataqatigiit. Kuupik Kleist var landsstyreformand for Grønlands Landsstyre i perioden 12. juni 2009 til 26. marts 2013. Kuupik Kleist har også repræsenteret Inuit Ataqatigiit og Grønland i Folketinget fra 2001 til 2007.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Han blev født i Qullissat som søn af en døvstum grønlandsk kvinde og en dansk håndværker. Bygden Qullissat var en bygd og mineby. Han voksede op i pleje hos sin moster i samme by. Det viste sig at Kleist var en begavet dreng og han blev sendt en tur til Danmark som 11-årig alene og uden nogen forberedelse.[1]. Han gik i folkeskolen i Qullissat i perioden 1966-1972. I 1972 blev bygden forladt da minen lukkede. Dette blev efterfulgt af realskole i Sisimiut 1972-1975, student fra Birkerød Statsskole i 1978. I 1983 tog han eksamen som socionom fra Roskilde Universitetscenter. [2]
Kuupik Kleist arbejdede i skiftende jobs i Grønland i nogle år og fik succes som sanger. Man kaldte ham den grønlandske Leonard Cohen på grund af hans dybe, hæse stemme.
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]I 2001 blev han kandidat for partiet Inuit Ataqatigiit (IA). Det blev en succes og han blev nu folketingsmedlem for Grønland fra 20. november 2001 til 2007. I 2007 overtog han formandsskabet af sit parti efter Josef Motzfeldt.
Han var vicedirektør i Hjemmestyrets Uddannelsesdirektorat 1985-88, Rektor for Journalistskolen i Grønland 1988-1999. Landsstyremedlem for Offentlige arbejder og Trafik 1991-95, medlem af Grønlands Landsting 1995-96, direktør for Grønlands Hjemmestyres Udenrigskontor 1996-99. Sekretær for Selvstyrekommissionen 2000-01. Medlem af selvstyrekommissionen fra 2004.
Ejer af og direktør for konsulentfirmaet NIKISI Aps. Medlem af bestyrelsen i Inuit Circumpolar Conference (ICC) 1995-97 og for bestyrelsen for Nunatta Naqiterivia (Sydgrønlands Bogtrykkeri). Bestyrelsesformand for Tele Greenland fra 1999-2002 og for Pladeselskabet ULO.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Thomas Borchert: "Troubled Greenland looks inward amid greater autonomy", Deutsche Presse-Agentur , Jun 18, 2009
- ^ Kuupik Kleist på Folketingets hjemmeside
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Inuit Ataqatigiit
- Den Nord Atlantiske Gruppe Arkiveret 24. april 2006 hos Wayback Machine
- Gammelt portrætfoto
- Født i 1958
- Levende personer
- Politikere fra Inuit Ataqatigiit
- Medlemmer af Landstinget
- Medlemmer af Landsstyret
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Grønland
- Folketingsmedlemmer i 2000'erne
- Musikere fra Grønland
- Modtagere af Nersornaat i guld
- Landsstyreformænd
- Personer i Kraks Blå Bog
- Alumni fra Roskilde Universitet